20200127-114218-7-1920x1280we
Bitten Vivi Jensen lækkede tilbage i 2016 fortrolige oplysninger om sagsbehandlinger i Frederiksberg Kommune. I dag skal hendes ankesag for Landsretten. Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix

Bitten Vivi Jensen afslørede sagsbehandling: Nu skal hun for Landsretten

25. mar 2021, 13:45
For fire år siden lækkede Bitten Vivi Jensen fortrolige oplysninger om sagsbehandlinger i Frederiksberg Kommune. I dag skal hendes ankesag for Landsretten.

Torsdag og fredag skal Bitten Vivi Jensens sag behandles i Landsretten. Dette sker efter, at Frederiksberg Byret i februar 2020 kendte hende skyldig i brud på tavshedspligt. 

LÆS OGSÅ: Frederiksberg-whistleblower afprøver principiel dom i landsretten

Selvom sagen skal behandles igen torsdag, så ville Bitten Vivi Jensen ikke havde gjort noget anderledes.

- Jeg ville sove dårligere om natten, hvis jeg ikke gjorde noget. Jeg er da ked af at skulle bruge mit otium på at være efter kommunen og skulle i retten, men jeg kan ikke lade være. Når jeg har mulighed for at hjælpe, synes jeg, at jeg bliver nødt til det. Det er mit lille aftryk her i livet, siger Bitte Vivi Jensen til Frederiksberg LIV, der har taget en snak med hende i forbindelse med sagen.

Sagen handler om, at Bitten Vivi Jensen tilbage i 2016 tager kopier af 90 sager, af hvad hun mener, kan dokumentere en systematisk ulovlig og umenneskelig behandling af sårbare mennesker. Hun arbejdede på daværende tidspunkt hos rehabiliteringsteamet hos Frederiksberg Kommune.

Dette ledte frem til, at Information i 2017 skriver en artikel på baggrund af de dokumenter, hvor i hun kritiserer Frederiksberg Kommune.

Efterfølgende melder Frederiksberg Kommune Bitten Vivi Jensen til politiet for brud på tavshedspligten.

LÆS OGSÅ: Vi står i kø for at booke restaurantborde