Biografgængere må undvære 3Dfilm

17. sep 2008
De danske biografgængere bliver snydt for store biografoplevelser i 3D, fordi biograferne og filmproducenterne ikke kan blive enige om, hvem der skal betale for det nye udstyr.


"Filmselskaberne vil opnå massive besparelser ved en digitalisering, fordi de kan lave elektroniske kopier af filmene til biograferne," siger Kim Brochdorf, der er adm. direktør i Cinemaxx Danmark, til Børsen.

Han påpeger, at erfaringerne fra udlandet viser, at digitaliserede biografer ikke opnår markedsfordele, og derfor ikke får noget ud af de store udskrivninger til udstyr. Men det argument overbeviser ikke producenterne.

"Når teknologien er på plads, vil der også være fordele for biograferne," siger Nina Crone, der sidder i filmproducenternes bestyrelse.

Indtil striden er løst, er Tycho Brahe Planetariet i København den eneste biograf, der har 3D-udstyr.

/Newspaq/

faktaboks
Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her