Bhuttos enkemand: Taleban skal stoppes

25. aug 2008
Benazir Bhuttos enkemand vil, hvis han bliver præsident, stoppe Taleban, der dominerer i det nordlige Pakistan.

Benazir Bhuttos enkemand Asif Ali Zardari er blevet nomineret af sit parti som kandidat til præsidentposten efter afgående præsident Musharraf.

Og hvis han bliver præsident, skal Taleban fryses ud, skriver tv2.dk.

Taleban har nærmest frie hænder til deres aktiviteter i det nordlige Pakistan, hvor man også mener, at Osama Bin Laden opholder sig.

Zardari vil have Taleban på listen over ulovlige organisationer, og udmeldingen kommer, fordi han frygter, at Pakistan, som det næststørste muslimske land i verden, sammen med resten af verden, er ved at tabe kampen mod terroristerne.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her

Benazir Bhuttos eksmand har længe været en kontroversiel mand i Pakistan, fordi han i årevis har kæmpet mod korruption.

Efter attentatet på Benazir Bhutto i december 2007, blev han udnævnt til formand for Bhuttos parti PPP sammen med sønnen Bilawal Bhutto Zardari.

faktaboks