20160911-202124-L-1920x1268we
Den Uafhængige Politiklagemyndighed har afhørt vidner, politifolk, set videooptagelser og andet materiale fra Syd- og Sønderjyllands Politi i forbindelse med undersøgelsen (arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Betjent slipper for påtale: Slog fodboldfan flere gange

29. apr 2021, 09:39
Den Uafhængige Politiklagemyndighed har afgjort sag, hvor AaB-fan blev slået med politistav under sidste års pokalfinale.

Der er ingen grund til at rejse kritik af en betjent, der sidste sommer trak sin politistav og slog en AaB-fan flere gange.

LÆS OGSÅ: Kvinder gør rent: Mænd gør karriere

Det har Den Uafhængige Politiklagemyndighed nu afgjort, viser en aktindsigt i sagen, som DR Nyheder har fået.

Betjenten slog AaB-fanen flere gange, da der opstod tumult under pokalfinalen mellem Sønderjyske og AaB 1. juli sidste år.

Den Uafhængige Politiklagemyndighed har afhørt vidner, politifolk, set videooptagelser og andet materiale fra Syd- og Sønderjyllands Politi i forbindelse med undersøgelsen, fortæller Charlotte Storgaard, der er direktør for Den Uafhængige Politiklagemyndighed.

De er blandt andet kommet frem til deres afgørelse, fordi urolighederne under kampen kunne udvikle sig til en potentielt farlig situation.

- Det var politiets opfattelse, at der opstod en potentielt farlig situation. Og det var baggrunden for, at man kommanderede til anvendelse af stav, og der blev tildelt slag med stav, siger Charlotte Storgaard til DR Nyheder.

LÆS OGSÅ: For første gang i 2021

Syd- og Sønderjyllands Politi tager afgørelsen til efterretning, men ønsker ikke at kommentere yderligere på sagen.