De lægestuderende føler sig ekstra udsat for nedskæringer, fordi de i deres praktik også bliver ramt af nedskæringerne på sundhedsvæsnet. (Arkivfoto) Foto: Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Besparelser udfordrer kommende læger: Uansvarligt at vi skal øve os på patienterne

31. jul 2019, 05:30
Danske lægestuderende frygter, at millionbesparelser på deres uddannelse betyder, at de ikke vil være rustet til at behandle patienter, når de er færdiguddannede.

Kommende læger er bekymrede for, om deres uddannelse vil ruste dem godt nok til at behandle fremtidens patienter. 

De lægestuderende oplever mindre hands-on-undervisning - både i praktikforløb og på studiet. De studerende kan mærke effekten af årlige million-besparelser på deres uddannelse.

LÆS OGSÅ: Studerende i presset sundhedsvæsen: ”Vi føler os tit som en byrde”

Formand for Foreningen af Danske Lægestuderende, Claas-Frederik Johannsen, mener, at lægeuddannelsen er blevet dobbelt ramt, fordi det særlige omprioriteringsbidrag har ramt både sundhedsvæsenet og uddannelsesområdet. De studerende tilbringer næsten halvdelen af uddannelsestiden på hospitalsafdelinger og andre steder i sundhedsvæsenet.

- Besparelser på to procent på universiteterne lyder måske ikke af meget, men det har hobet sig op til et kæmpestort millionbeløb igennem årene. I sundhedsvæsenet er mængden af penge per patient også faldet, siger Claas-Frederik Johannsen.

Ifølge Uddannelses- og Forskningsministeriets egne tal fra november 2018 vil der blive skåret 71 millioner kroner i tilskuddet til medicinuddannelsen i 2019 som følge af omprioriteringsbidraget, hvor uddannelsesinstitutitioner er pålagt at skære to procent af deres udgifter hvert år.

Den nye socialdemokratiske regering lægger nu op til at skrotte det udskældte sparekrav på uddannelser og tillige investere mere på området, hvis der er penge til det. Planen om afskaffelsen og de mulige nye investeringer fremgår af den politiske aftale, som Socialdemokratiet, De Radikale, SF og Enhedslisten enedes om efter valget.

1765 nye læger

Den 26. juni fik 1765 ansøger svar på, at de var kommet ind på en af de fire medicinuddannelser i Danmark. Det er en stigning på 14 procent i forhold til sidste år. I alt har over 10.000 søgt ind på medicinuddannelsen. Karaktergennemsnittet lå på 11,1 i København som det højeste, mens det i Aalborg krævede et snit på 10,8 at komme ind. 

Efter at have brugt 10 semestre på medicinstudiet i Aarhus har Katrine Bønnerup oplevet både nedskæringer på uddannelsen og i sundhedsvæsenet. Hun er meget bekymret.

Hun har oplevet, at man er stoppet med at undervise i forskellige former for praktiske færdigheder, hvilket har givet problemer i den efterfølgende praktik.

 - Når man kommer ud i klinik første gang, forventer de, at man kender til at lægge drop eller i det mindste har haft et drop i hånden. Det rammer kvaliteten af vores uddannelse, når de fjerner de kurser, hvor vi lærer vores praktiske færdigheder. Jeg synes faktisk, at det er uansvarligt, at de forventer, at vi skal øve os på patienterne, siger Katrine Bønnerup .

Undervisningen i, hvordan man tager rygmarvsvæskeprøver, er der også blevet skåret ned på. Det synes Katrine Bønnerup er ekstra problematisk, både fordi det er en udfordrende procedure, og fordi to unge mennesker for et par år siden døde af meningitis netop fordi de ikke fik taget en rygmarvsvæskeprøve.

- Jeg er oprigtig bange for, at jeg skal tage en rygmarvsvæskeprøve første gang på en patient. Det vil jeg være meget utryg ved. Det er dybt problematisk, at de ikke længere lader os øve os på universitetet, siger Katrine Bønnerup.

Hun peger også på, at undervisningen, som de studerende skal modtage af lægerne i praktiktiden, er blevet beskåret. Netop den undervisning har hun fået allermest ud af.

- Man lærer bedst, når man er ude i virkeligheden. Derfor er undervisningen i klinik så vigtig. Vi kan tale om rigtige patienter med læger i virkeligheden, siger Katrine Bønnerup.

”Uansvarligt” og ”selvdestruktivt”

Når de lægestuderende er i praktik, mærker de besparelserne ved, at de bliver 'glemt' eller 'gemt væk,' når der er travlt. Selv om patienterne kommer i første række, vil de manglende ressourcer til uddannelse i sundhedsvæsenet være et problem i det lange løb, mener Claas-Frederik Johannsen. 

Presset i sundhedsvæsenet vil giver mindre kompetente læger i fremtiden, forudser han.

- Når driften er allermest presset, er det uddannelsen af de studerende, det går ud over. Det er uansvarligt at glemme uddannelsen. Kerneopgaven er at behandle patienter, men i det lange løb er det selvdestruktivt altid at nedprioritere uddannelsen, hver gang det bliver presset, siger Claas-Frederik Johannsen.

Overlæge på hjertemedicinsk afdeling på Herlev Hospital, klinisk lektor, Juliane Theilade, har i en årrække haft ansvaret for de lægestuderende på sin afdeling. Hun er enig i, at nedskæringerne på sundhedsområdet har gjort det sværere at sikre de lægestuderende deres praktiske del af uddannelsen.

- I perioder kan jeg godt mærke, vi har fået mere travlt og mindre energi til at snakke med de studerende eller have dem med rundt i ens arbejdsdag. Det overkommer vi ikke, hvis vi er trætte og udslidte på grund af travlhed eller mangel på personale, siger Juliane Theilade.

Lærer mellem skrig af smerte og dødsfald

Specielt når det går alvorligt for sig på afdelingen, kræver det overskud at have de kommende læger med, som måske ikke er så vant til at håndtere blod og drama, mener overlæge Juliane Theilade.

- Der er også dage, hvor der er rigtig travlt, hvor patienter skriger af smerte eller er alvorligt syge. De medicinstuderende kommer jo til at opleve for eksempel traumepatienter og dødsfald. Der skal vi være klar til at snakke med dem om det, og det kræver overskud, siger Juliane Theilade.

De lægestuderendes formand mener, at det er problematisk, hvis de studerende kun skal observere, når det netop er i praktikken, de skal udvikle deres praktiske færdigheder som lægestuderende.  

- På nogle afdelinger er man fluen på væggen, men det er ikke gode forhold. Man skal under beskyttede forhold prøve ting selv, og det kan man ikke, hvis der er et propfyldt venteværelse, akutte patienter og for få læger på arbejde, siger Claas-Frederik Johannsen .

Juliane Theilade og Claas-Frederik Johansen er enige om, at det eksisterende mesterlære-system er vigtigt for at fremtidige læger kan blive gode til at håndtere patienter. Mesterlæren er dog også vigtig for de nuværende læger, mener Juliane Theilade.

- Vi er bevidste om, at det er nødvendigt, at man som fremtidig læge kommer ud på afdelingerne og ser virkeligheden. Men vi opfatter også de lægestuderende som en ressource med ny energi og naivitet, som kan få os til at tænke en ekstra gang om, hvorfor vi nu også gør det, på den måde vi gør, siger hun.