20180924-163124-5-1920x1920we
Forskellen mellem danskeres og ikkevestlige indvandreres beskæftigelse – også kaldet beskæftigelsesgabet – er nu nede på 19 procentpoint. Det er det laveste beskæftigelsesgab siden 1981. (Arkivfoto) Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Beskæftigelse af ikkevestlige indvandrere sætter rekord: 'En overset succes'

11. jan 2021, 06:24
Beskæftigelsen blandt ikkevestlige indvandrere har aldrig været så høj. Coronakrisen har heller ikke været den katastrofe for integrationen, som mange ellers havde spået.

Det går langt bedre med at integrere Fatma, Mohammad og andre folk fra ikkevestlige lande på det danske arbejdsmarked, end det umiddelbart fremgår af debatten i medierne, skriver Mandag Morgen.

Faktisk har beskæftigelsesfrekvensen blandt ikkevestlige indvandrere og efterkommere aldrig været højere.

Før coronakrisen ramte Danmark, nåede den 58,6 procent. Det er den højeste beskæftigelsesgrad for folk fra ikkevestlige lande i de næsten 40 år, hvor Danmark råder over den slags data. Til sammenligning ligger danskernes beskæftigelsesfrekvens på 77,6 procent.

Det fremgår af en opgørelse, som Hans Lassen, ph.d. og direktør i konsulentfirmaet Sisyfos, har lavet for Mandag Morgen på baggrund af de seneste tal på området fra Danmarks Statistik.

- Vi står her med en historisk og overset succes. Det er lykkedes det danske samfund at få vendt udviklingen efter den fejlslagne integration frem til midten af 1990’erne, hvor det gik stejlt ned ad bakke hvert eneste år, siger Hans Lassen.

Forskellen mellem danskeres og ikkevestlige indvandreres beskæftigelse – også kaldet beskæftigelsesgabet – er nu nede på 19 procentpoint. Det er det laveste beskæftigelsesgab siden 1981.

Det rekordlave beskæftigelsesgab skal ses i sammenhæng med, at antallet af ikkevestlige indvandrere og efterkommere er mere end tidoblet i denne periode.

De mange dystre spådomme om, at coronakrisen ville bombe integrationen af indvandrere og efterkommere tilbage, ser også ud til at blive godt og grundigt manet i jorden.

Belært af erfaringerne fra finanskrisen var det ellers ventet, at coronakrisen ville ramme denne gruppe ekstra hårdt. De står som regel forrest i køen og får sparket først, når krisen kradser. En stor andel er også ufaglærte eller arbejder i de brancher, som har været ekstra sårbare under krisen, såsom hoteller, restauranter og transport.

Men coronakrisen har ikke ramt indvandrere specielt meget hårdere end etniske danskere. Det viser en opgørelse, som direktør og stifter af Danmarks Videnscenter for Integration Rasmus Brygger har lavet for Mandag Morgen.

- Hvis du havde spurgt mig i marts, da Danmark lukkede ned, havde jeg frygtet en katastrofe for beskæftigelsen blandt de ikkevestlige indvandrere. Men udviklingen fra februar hen over sommeren har ikke været så voldsom, som man kunne have frygtet. Indtil videre er katastrofen afblæst. Men vi er endnu ikke på sikker grund. Vi kan måske forvente en stigning igen de kommende måneder på grund af nye restriktioner og nedlukning, siger Rasmus Brygger.

Hans opgørelse viser, at ledigheden blandt ikkevestlige indvandrere toppede i perioden fra april til juni sidste år, men siden er faldet en del igen. Det betyder, at andelen af ledige ifølge den seneste opgørelse fra september er steget med blot 0,5 procentpoint i forhold til februar før coronakrisen.

Stort set samme mønster har gentaget sig for ledigheden blandt folk med dansk oprindelse under coronakrisen. Den ligger nu 0,3 procentpoint over niveauet i februar før coronapandemien.

Flere andre af landets førende forskere på integrationsområdet betegner også den rekordstore beskæftigelsesgrad som meget positiv. En af dem er Vives forskningsdirektør og formand for regeringens Ydelseskommission, Torben Tranæs.

- Det er positivt, at vi er nået over det hidtidige rekordniveau, selv om forskellen stadig svarer lidt til, at en svømmer har kappet nogle hundrededele af den hidtidige danmarksrekord. Det er også positivt, at beskæftigelsessituationen ikke blev påvirket så negativt under første del af coronakrisen. Vi har fat i noget af det rigtige, men vi skal blive meget bedre, siger Torben Tranæs.

Selv om udviklingen går i den rigtige retning har statsminister Mette Frederiksen (S) i sin nytårstale lagt op til at gentænke integrationsindsatsen for at få endnu flere til at forsørge sig selv.