Folketingsmedlem Bertel Haarder ser gerne, at danskerne bliver mere selvstændige. Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Bertel Haarder om Mette F: Hun er overpædagog for os alle sammen

13. maj 2020, 11:31
Coronakrisen har for alvor sat ting i perspektiv. Vi har måske lært at sætte pris på nogle elementære grundsten i vores hverdag, men vi har i den grad også betalt prisen. Nu venter der et genopbygningsarbejde, der starter med at give selvstændigheden tilbage til borgerne. Sådan lyder det fra tidligere minister Bertel Haarder.

Hvordan får vi optimismen tilbage? Det spørger A4 Arbejdsliv en række forskellige parter om i denne artikelserie. Her med Bertel Haarder, tidligere minister og nuværende folketingsmedlem for Venstre.

Forleden dag mødte Bertel Haarder en dame, for hvem de sidste par måneder har været en hård tid. Hun havde et stort behov for at tale med et andet menneske, og det andet menneske blev tilfældigvis den 75-årige politiker, der gerne lagde ører til.

LÆS OGSÅ: Jørgen Leth har givet sig selv en opgave under krisen: 'Jeg tænker kun på den ene ting hver dag'

Damen var ensom, og coronakrisen havde kun gjort ensomheden værre. Det fik Bertel Haarder til at tænke over, hvor dybt konsekvenserne af coronakrisen egentligt stikker.

- Det kan ikke fortsætte på den her måde. Det kan det altså ikke, siger Bertel Haarder med henvisning til, at det danske samfund i disse måneder undergår en forvandling mod det værre.

Vi bliver trukket mere og mere fra hinanden, og vi glemmer helt, at vi også selv skal tage ansvar for det liv, vi lever – sammen og hver for sig, mener han.

- Coronakrisen har undermineret to meget vigtige elementer i menneskers forhold til hinanden. Det ene er ansvaret. Jeg sværger til frihed under ansvar, men jeg oplever omvendt, at folk råber på flere retningslinjer i stedet for at være glade for, at så meget som muligt er overladt til vores egen selvstændighed, siger han.

Børnehavebørn

Og når vi fratages vores personlige ansvar, så agerer vi også uselvstændigt, påpeger Bertel Haarder.

- Jeg synes, at vi i for høj grad agerer som børnehavebørn, der venter på at få at vide af pædagogen, hvad vi skal gøre i stedet for at tage ansvar.

Hvordan får vi optimismen tilbage i et coronaramt samfund?

Det kan være svært at bevare gnisten, når samfundet har fået en kollektiv rusketur af en omsiggribende viruspandemi. Med frygten for smitte og et nedsmeltet sundhedsvæsen holder danskerne sig på afstand. Mange ting er sat på pause.

Det koster. Både for virksomhederne, der på stribe melder om økonomiske nedture, og for danskerne, der risikerer at miste deres arbejde og indtægt.

Det tærer hårdt på optimismen i et samfund. Det ser man ikke mindst i Danmarks Statistiks konjunkturbarometer for april, der viser, at erhvervslivets tillid til den nærmeste fremtid er den værste i den statistiks historie.

Så hvordan får vi optimismen tilbage? Det spørger A4 Arbejdsliv en række parter om i denne serie.

Tidligere artikler i serien:

10. maj: Interview med kommunikationseksperterne Kristoffer Kej og Kim Ege Møller:
'Mette F. har stor opgave foran sig'

8. maj: Interview med Jørgen Leth:
'Jeg tænker kun på den ene ting hver dag'

2. maj: Interview med filosoffen Anders Fogh Jensen:
'Jeg tror, at vi alle har brug for en konkret dato'

30. april: Interview med økonomiprofessorerne Torben M. Andersen og Bo Sandemann Rasmussen:
'Vi skal nok få vendt den her krise igen'

29. april: Interview med Morten Granzau Nielsen, underdirektør i Dansk Industri:
'Vi er langt fra at have ramt bunden endnu'

Derfor forestår der et genopbygningsarbejde i forhold til det personlige ansvar, mener han. Det er nemlig essentielt, hvis vi vil bevare et andet element, der også er voldsomt under pres for tiden.

- Det andet element er den udradering og udtørring af fællesskaberne i Danmark, der foregår. Kultur er fællesskab, og når man ikke må samles i fællesskaber, så rammer det i hjertekulen. Når der skal gå en hel sommer uden festivaler, revyer og alt det andet, som gør livet værd at leve, så er det et frygteligt slag mod noget helt elementært menneskeligt, siger han.

Samtidig gør det os mere og mere ængstelige i mødet med andre mennesker, fordi ethvert menneske pludselig anses for værende en potentiel smittekilde. Og dermed bliver vi 'overnervøse'.

Regulering fra vugge til grav

Det bliver næppe bedre af, at man fra politisk hold har et udtalt ønske om at styre og holde borgerne i kort snor, forklarer Bertel Haarder. Alligevel etableres der løbende flere retningslinjer, mere kontrol og nye bekæmpelsesstrategier for fremtiden.

Det så vi senest på tirsdagens pressemøde, hvor statsminister Mette Frederiksen (S) bebudede etableringen af en ny styrelse, der skal 'tage sig af det praktiske, logistikken og det samfundsmæssige beredskab' under coronakrisen såvel som fremtidige smitteudbrud, som hun forklarede det på pressemødet.

LÆS OGSÅ: Mette F. præsenterer ny styrelse: Skal sikre, at der er værnemidler nok til ansatte

Men lige såvel som den nye styrelse kan hjælpe os i kampen mod vira, kan den også blive symbolet på et større problem, mener Bertel Haarder.

- Jeg frygter, at angsten for en tredje bølge eller andre epidemier bliver et grundvilkår i fremtiden. Jeg håber det så sandelig ikke. Nu opretter man så en ny styrelse, der skal holde styr på os. Det kan blive symbolet på, at vi nu skal reguleres fra vugge til grav, siger han.

Bertel Haarder

Født den 7. september 1944 (75 år) i Rønshoved.

Kandidat i statskundkab fra Aarhus Universitet i 1970.

Bertel Haarder har haft flere ministerposter i skiftende regeringer. Posterne tæller kirke- og kulturminister, indenrigs- og sundhedsminister, minister for nordisk samarbejde, kirkeminister, udviklingsminister, europaminister, integrationsminister, forskningsminister og undervisningsminister.

Derudover har han været medlem af Europa-Parlamentet og er formand for Nordisk Råd. Han er desuden Folketingets aldersformand (også kaldet nestor).

Før den politiske karriere har han undervist som lærer ved blandt andet Askov Højskole.

Privat er han gift med lærer Birgitte Haarder. Sammen har de fire børn.

Og mens vi er ved det med graven, så kan vi lige så godt tale om vores forhold til døden. Også her oplever Bertel Haarder, at vi for tiden ændrer os til det værre.

- Døden er jo en del af livet, og det kan ikke nytte noget at udråbe ethvert dødsfald til at være en tragedie. Det paradoksale er, at der er alle mulige velkendte risici, som vi slet ikke tænker på, selvom der dør mange flere af det. Så blot fordi, der kommer en ny, så sætter vi samfundet på den anden ende, siger han.

Giv folk noget mere ansvar

Betyder det, at du er uenig i den bekæmpelsesstrategi, der er blevet ført?

- Nej, jeg taler blot om, hvad det har haft og har af betydning for vores samfund. Og her står det klart for mig, at vi er blevet mindre selvstændige, at vi har fået indskrænket vores fælleskab, og at vores forhold til døden er blevet skævvredet.

Jeg mener at have hørt dig sige, at Mette Frederiksen bør tale til os som selvstændige liberale individer. Hvad mener du med det?

- Jeg bebrejder ikke Mette Frederiksen noget, selvom hun selvfølgelig er politiker og får det ud af situationen, hun nu kan. Men det taler jo ind i det, vi har talt sammen om her. Jeg konstaterer sådan set bare, at hun er blevet overpædagog for os alle sammen. Og jeg glæder mig til, at vi kommer ud af pædagogernes varetægt.

Artiklen fortsætter efter billedet:

Er det også en måde at vinde optimismen tilbage i samfundet på. Altså ved at vi bliver mere selvstændige liberale individer?

- Jeg tror meget på den personlige frihed, ja. Der er ingen, der ønsker at blive smittet, så folk skal nok holde sig på måtten. Vi har lært meget i de to måneder, så nu skal vi have lov at vise det, siger han og fortsætter:

- Der skal gang i de folkelige fælleskaber. Jo før, jo bedre. Jeg kan godt se, at vi ikke skal have Roskilde Festival i år. Men giv folk noget mere ansvar.

Et nederlag for samarbejdet

Bertel Haarder har igennem tiden været stor fortaler for internationale samarbejder – herunder EU-fællesskabet og de nordiske samarbejder. Også synet på netop dét har coronakrisen ændret på for folketingsmedlemmet, der også er formand for Nordisk Råd.

- Coronakrisen har, med lukninger på kryds og tværs, afdækket, at der ikke har været den mindste antydning af koordinering mellem landenes regeringer ­– ikke engang mellem de nordiske lande. Tænk, at vi ikke kan finde ud af at koordinere og behandle folk fra Skåne på samme måde, som vi behandler folk fra Lolland Falster. Jeg synes, at det er et nederlag for hele det nordiske samarbejde, siger han.

Han forklarer, at selvom det er farligere for jyderne at få besøg af en københavner, end det er at få besøg af en tysker, så er det alligevel sådan, at københavnerne frit kan færdes i Jylland, mens tyskerne nægtes adgang ved grænsen.

Det er 'paradoksalt', når man ser på, hvordan den beslutning blandt andet rammer sommerhusudlejerne hårdt. Det har vi tidligere beskrevet her på A4 Arbejdsliv

- Det har bare lært os, hvor skidt det går, når lande ikke samarbejder, siger han.

Til gengæld samarbejder vi jo som nation, og det ser ud til at virke. Så kan vi alligevel lære noget af krisen?

- Jeg har lyst til at sige nej. Men man kan selvfølgelig altid lære af det, man mangler. Når vi ikke har lov til at samles, opdager vi, hvor vigtigt netop det er. Vi opdager, hvor vigtige fællesskaberne er. Og når vi bliver umyndiggjort, så opdager vi, hvor vigtigt frihed under ansvar er. På den måde kan man tage noget positivt med, siger Bertel Haarder.

LÆS OGSÅ: Sandra og Mathilde: Hvilken ny normal vågner Danmark op til?