Benhård minister skaber røre før reform

16. sep 2013, 14:26
Rustne drejebænke på teknisk skole skaber uenighed kort før reformforhandlinger. Både oppositionspartier og Enhedslisten mener, at nyt og bedre udstyr er en forudsætning for bedre kvalitet af uddannelserne og virksomhedernes konkurrenceevne.

Rustne drejebænke og forældet teknologi kan komme til at udgøre en knast i de forhandlinger om reform af erhvervsuddannelserne, som regeringen ventes at skyde igang om meget kort tid.

Selv om det halter med udstyret på mange tekniske skoler, afviser børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) på forhånd, at der falder ekstra kroner af til nyt grej i forbindelse med reformen.

Ministerens melding vækker harme hos flere af de partier, der i øjeblikket afventer en indbydelse til forhandlingsbordet.

Ikke mindst hos Konservative, som går til forhandling med et klart krav om, at skolernes udstyr bliver opgraderet.

"Det er et problem, som vi støder på gang på gang. Hvis ikke eleverne møder det udstyr på skolen, som man møder på en arbejdsplads anno 2013, så er det altså galt," siger uddannelsesordfører Vivi Kier.

Antorini: Brug de penge, I får

Den forestående reform skal få flere unge til at vælge en uddannelse som håndværker og færre til at falde fra undervejs.

På mange skoler betyder forældet udstyr, at eleverne ikke bliver undervist i den nyeste teknologi.

Christine Antorini understreger, at skolerne får tilskud til indkøb af nyt udstyr gennem det såkaldte 'bygningstaxameter', og at de som selvejende institutioner selv har ansvar for at holde maskinparken opdateret.

Det vækker røre hos konservative, at ministeren på forhånd udelukker, at bedre udstyr skal være en del af forhandlingerne.

"Selvfølgelig skal skolerne være bedre til at prioritere deres penge, men hvis vi skal lave en reform, som nytter, er vi nødt til at kigge på det hele," siger Vivi Kier.

Venstre: "Utilgiveligt"

Hos det store oppositionsparti Venstre vækker det bekymring, at en virksomhed som Rolf Schmidt Industri Plast i Kolding skal bruge store ressourcer på at oplære lærlinge i brugen af moderne maskiner.

"Det er fuldstændig utilgiveligt, at elever, der går på en erhvervsskole, ikke rent uddannelsesmæssigt er spritklare til at starte på deres job ude i virkeligheden," siger uddannelsesordfører Peter Juel Jensen.

Peter Juel Jensen er dog enig med undervisningsministeren i, at det teknologisk efterslæb først og fremmest stiller spørgsmålstegn ved, om skolerne prioriterer deres penge rigtigt.

"Noget af det, der skal afdækkes yderligere, er, hvordan de bruger deres penge i dag. Men hvis vi kommer i mål med at standse det kæmpestore frafald, må der være økonomi til at vi kan lave de investeringer, som er så grundlæggende for vores erhvervsliv," siger venstreordføreren.

Enhedslisten raser over forskelsbehandling

På den yderste venstrefløj falder Antorinis udmelding ikke i god jord.

"Det giver jo ikke mening, at maskinerne er så gamle, at virksomhederne skal bruge tid på nærmest at uddanne deres lærlinge forfra. Og jeg tror simpelt hen ikke, at der er penge nok i systemet til at opdatere maskinerne, for de er ikke blevet opdateret i rigtig mange år," siger Rosa Lund, der er undervisningsordfører hos Enhedslisten.

Nyt og bedre grej udgør ifølge Enhedslisten en grundsten i et kvalitetsløft af erhvervsskolerne.

I forbindelse med Globaliseringspuljen blev der i 2006 afsat ekstra midler, så universiteterne kunne opgradere på udstyr, laboratoriefaciliteer og forsøgsanlæg.

Det falder Rosa Lund for brystet, at der nu ikke virker til at være samme vilje til investere i dygtige maskinarbejdere og håndværkere.

"Det er en forskelsbehandling, jeg ikke bryder mig om. Vores erhvervsuddannelser er lige så vigtige som vores universiteter, og hvis vi fremover også skal uddanne til produktion, må vi også investere i uddannelserne," siger hun.