FOLKETINGSVALGET Grundlovsdag blev et jordskredsvalg. Fordobling af mandaterne hos SF, De Radikale og De Konservative, minimering af Liberal Alliance og Dansk Folkeparti med ca. to tredjedele – og Nye Borgerlige, der kom ind. Det er en markant forandring af det tidligere Folketing.

Jeg skal indrømme, at jeg ikke er begejstret for, at Socialdemokratiet har fået så stor opbakning til en mulig regeringsdannelse. Formand for Socialdemokratiet Mette Frederiksen svigtede syge mennesker i titusindvis, da hun var beskæftigelsesminister i Helle Thorning-Schmidts SRSF-regering. Det samme gjorde hendes partifæller.

Reformerne af førtidspension og fleksjob, sygedagpenge m.fl. har skadet rigtig mange mennesker, som i forvejen befinder sig i deres værste sygdomsmareridt eller ulykke i livet. Mette Frederiksen har konsekvent forbigået dét tema igennem alle årene siden reformerne og også i den overståede valgkamp. Hun har ikke beklaget forholdene i den kommunale forvaltning over for dem.

Tilmeld dig nyhedsbrevet A4 Morgen her

Til gengæld har hun beklaget forholdene i den kommunale sagsforvaltning over for udvalgte grupper af såkaldt nedslidte arbejdstagere fra fagbevægelsens bagland og præsenteret populistiske løfter for dem, der giver håb om tidlig folkepension uden visitation, hvis man har arbejdet i rigtig mange år. Reglerne for en sådan folkepension er endnu ikke defineret tydeligt og fremstår mere som luftkasteller end som en gangbar model. Men vi ved, at der tænkes på nogen, der slet ikke er nær så syge og uarbejdsdygtige som dem, hendes reformer fra Thorning-tiden ramte.

Der hænger også onde meritter ved SF og De Radikale. De har hele tiden afvist at træde ud af forligene om førtidspension og fleksjob henholdsvis sygedagpenge, og SF har foreslået lempelser, men kun indefra forligskredsene – hvilket ikke kan lade sig gøre. Derfor har jeg heller ikke tillid til nogen af dem. SF har dog lovet at kræve kontanthjælpsloftet afskaffet. Mon de står ved deres ord?

ALTERNATIVET har under den foregående folketingsperiode med daværende beskæftigelsesordfører Torsten Gejl udvist mange initiativer til at lempe vilkårene for de syge. Han stod også i spidsen for udgivelsen af bogantologien De reformramte (2018). Men eftersom Alternativet ikke har peget på Mette Frederiksen som kongelig undersøger eller statsministerkandidat, får partiet formentlig ingen nævneværdig indflydelse på et kommende rødt regeringsgrundlag.

Enhedslisten har fået et godt valg og kunne måske presse Mette Frederiksen til at lempe kursen for de syge på social- og beskæftigelsesområdet. De har med daværende beskæftigelsesordfører Finn Sørensen gennem de seneste år igen og igen forsøgt at få forligspartierne til at se og ændre på uretfærdigheder i lovgivningen om reformerne af førtidspension, fleksjob, sygedagpenge, kontanthjælp mv. Desværre uden, at forligspartierne har villet høre og handle.

Før folketingsvalget fremsatte partiets formand Pernille Skipper et forhandlingskrav til en ny regering om, at syge borgere ikke skal erklæres jobparate og ikke skal kunne sendes i arbejdsprøvning, hvis en læge vurderer, at helbredet ikke kan holde til det. Men det vil kræve en meget selvbevidst ledelse i Enhedslisten at påvirke et nyt regeringsgrundlag. Mon de i sidste ende falder til patten, ligesom de gjorde under Thorning?

OMVENDT HAR JEG heller ingen tillid til Lars Løkke Rasmussen, der, ligesom Mette Frederiksen, har strammet forholdene for de syge i social- og beskæftigelsespolitikken. Og mens han har taget afstand fra Stram Kurs og Nye Borgerlige, har han brystet sig af, at Venstre respekterer Menneskerettighederne.

Jamen, hvad er det så for en politik, han har ført med Inger Støjberg, Troels Lund Poulsen m.fl.? Jeg vil mene, at hans afgående VKLA-regering og den foregående V-regering har brudt både Flygtninge- og Handicapkonventionen adskillige gange.

Liberal Alliance og Konservative har jeg heller ikke tillid til. De har medvirket til den yderligtgående neoliberalistiske politik, som år for år har sparet på alle basale velfærdsområder og gennemført stigende krav om dataregistrering af alt og alle – i øvrigt som fortsættelse af politikken fra Thorning-tiden.

Liberal Alliance har været imod alle lempelser af reformen af førtidspension og fleksjob. Måske kan deres mandatfald nu medvirke til, at reformen kan blive lempet?

Dansk Folkepartis vælgerlussing – dén kommer forhåbentlig også til at lægge en dæmper på den efterhånden yderliggående flygtninge-, indvandrer- og udlændingepolitik og kunne måske være en åbning i forhold til lempelser af kontanthjælpsloftet, 225 timersreglen og integrationsydelsen, som også har ramt mange syge, etniske danskere urimeligt hårdt.

Derimod er jeg ked af, at Kristendemokraterne ikke blev valgt ind. De kunne have tilført en mere human og etisk ansvarlig politik på blandt andet beskæftigelsesområdet.

NU ER JEG SPÆNDT på, hvad fremtiden bringer for de titusindvis af sygdomsramte mennesker i vores land og for deres familier. Jeg opfordrer til, at en kommende regering lemper social- og beskæftigelsespolitikken, tilfører ressourcer til vores sygehuse mv. og fjerner bureaukrati, som kompromitterer etikken og fagligheden i det offentlige.

Dette er et blogindlæg. Indlægget er ikke udtryk for A4 Nus holdning. Du er velkommen til i en sober tone at kommentere indlægget nedenfor. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til [email protected].