Beige bølge har ramt Danmark

23. maj 2011
Voksne var holdt op med at drikke mælk. Det opdagede Arla, der fik danskerne til at bruge mælk i kaffen og opfandt en særlig Caffe Lattemælk.

I Sverige lancerede Arla i 1990’erne et storstilet Projekt Beige, der skulle få svenskerne til at få øjnene op for, at mælk i kaffen var godt. Svensken var nemlig begyndt at drikke mindre mælk til kødbollerne.

Projektet lykkedes ved hjælp af store kampagner. Det blev moderne at drikke kaffe med mælk og andelen af mennesker, der bruger mælk i kaffen steg fra 39 til 69 procent.

Beige som trend

Det samme er sket i Danmark, hvor den beige bølge ramte omkring år 2006.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her

"Arla i Sverige er virkelig stærke. Og de har været gode og hurtige til at få svenskerne til at bruge mælk i kaffen. Lige så hurtigt er det ikke gået i Danmark. Her er en det mere en livsstil, vi har taget til os," siger Stine Skouborg fra Speciality Coffee Association of Europe.

Hun er også cheftræner hos Baresso Coffee. Og det er netop dem, der fik Cafe Latten her til landet.

"Ja, vi var bannerførere. Før vi startede, drak danskerne kun kaffe af middelmådig karakter," siger Anita Grubbe, marketingchef i Baresso.

Hun uddyber, at Baresso startede en trend. Kaffen skulle i glas og være beige.

Masser af mælk

Det kræver en masse mælk. Og mælkegiganten Arla var klar.

"Mælken er på vej ind igen. Det er en generel trend, at vi gerne vil have sundere varer – og mælken er en af dem," siger Lars Brødsgaard, kategorichef i Arla.

Faktisk er vi blevet så vilde med mælk i kaffen, at 60 procent af kvinderne bejler til beige, mens det gælder for 40 procent af mændene. Det viser tal fra Analyse Danmark for Kaffeklubben.net.

Det viser mælkeforbruget i Damark også. Det tager et højdespring i 2006. Præcis hvor danskerne begynder med Caffe Latten.

Og en del af den stigning skyldtes Caffe Latte.

"For en to-tre år siden fik vi øjnene op for, at der er et marked for mælk i kaffen. Vi har specialudviklet en mælk netop til Caffe Latte," fortæller Lars Brødsgaard.

Det kan aflæses på bundlinjen hos den danske mælkegigant.

"Det betyder en positiv udvikling for vores forretning. Også fordi mælk indtaget som drik de seneste par år har været nedadgående. På den måde vejer Caffe Latte-forbruget op," siger Lars Brødsgaard.

Voksne skal også have mælk

Caffe Latten vejer ikke kun Arlas budgetter op. Også på det ernæringsmæssige plan er der gevinster at hente. Voksne skal nemlig fortsætte med at drikke mælk, mener Susan Rønholt Hansen, der er ernæringsekspert i diaetistforum.dk under erhvervsorganisationen Landbrug og Fødevarer.

"Mange kvinder gider ikke tage et glas mælk til maden længere. Derfor er det en rigtig god måde at få den halve liter mælk, man skal sigte efter dagligt. Men man skal huske at vælge en minimælk eller en mælk med et fedtniveau derunder," siger hun.

skjultitel

Fra 2006 til 2008 er kaffeindtaget for unge op til 29 år gået fra 542 kopper til 798 kopper kaffe om året.
For folk mellem 30 – 39 år er forbruget steget fra 901 kopper til 1019 kopper.

Kilde: Analyseinstituttet GfK for Dansk Kaffeinformation.