Behandlingsgaranti til psykisk syge

28. okt 2008
Psykisk syge får fra 2010 får en behandlingsgaranti inden for to måneder. Alle partier, undtagen Enhedslisten, står bag aftalen.

Sindslidende skal i fremtiden ikke vente mere end to måneder på behandling.

Det står klart, efter at et bredt forlig er indgået.

Socialdemokraterne og SF ville egentlig ikke gå med til at finansiere garantien via de såkaldte satspuljemidler, men partierne til venstre for midten valgte at give efter.

"Jeg er glad for, at de psykisk syge omsider får en behandlingsret, for området har været underprioriteret alt for længe. Og så er jeg glad for, at det ligger i aftalen, at de sindslidende skal på finansloven fra 2012, siger Socialdemokraternes sundhedsordfører, Jens Peter Vernersen, ifølge DR Nyheder.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her

"Det er en klar forbedring for psykiatrien, hvor der nu indføres behandlingsret på voksen-psykiatrien," siger Konservatives sundhedsordfører Vivi Kier i en kommentar til den brede aftale om satspuljer på det sundhedsmæssige område.

Også De Radikale er gået med i forliget, her glæder sundhedsordfører Lone Dybkjær sig.

"Alle taler om at sundhedsmæssige problemer rammer de udsatte grupper hårdest - nu er tiden kommet til at gøre noget ved det," siger Lone Dybkjær.

-Newspaq

faktaboks