SF'er: Bedre sent end aldrig for lastbilchaufførerne

Kira_Marie_Peter_Hansen
17. nov. 2019 09.11

NU ER DET ved at være et år siden, at vognmanden Kurt Beiers slumlejr i Padborg blev afsløret. De kummerlige forhold, som de filippinske chauffører levede under, er blevet billedet på, hvor galt det står til i den europæiske transportbranche. Det er hverdag, at chauffører presses af brodne kar i branchen til at køre rundt i Europa i månedsvis til en sulteløn og tvinges til at leve et nomadeliv rundt på rastepladser i ugevis, uden at komme hjem til deres familier.