Senioranalytiker: Bedre arbejdsmiljø betaler sig – bare ikke i Finansministeriets regnemaskine

I DEN OFFENTLIGE DEBAT har mange et mål om at øge arbejdsudbuddet. Det er det økonomiske begreb for den samlede tid, vi danskere ønsker at arbejde.

Jo mere vi arbejder, jo mere velstand skabes. Derfor er et højere arbejdsudbud et middel til at opnå mere velstand i vores samfund.

LÆS OGSÅ: Femern-arbejdere skal bygge tunnel 12 timer om dagen - 28 dage i træk: 'Manual til social dumping'

Desværre har fokus gennem mange år været på at øge arbejdsudbuddet ved at sænke offentlige udgifter til overførselsmodtagere.

Jo mindre attraktivt det er at være på overførselsindkomst, jo mere sandsynligt er det, at man vil vælge at stille sig til rådighed for arbejdsmarkedet i stedet for. Det siger den økonomiske teori i hvert fald. Det kaldes en adfærdseffekt.

Gennem mange år er der blevet gennemført reformer, som for eksempel har øget arbejdsudbuddet gennem kontanthjælpsloftet, udfasningen af efterlønnen og kortere dagpengeperiode.

LÆS OGSÅ: Professor: Omstridte reformer af efterløn og pensionsalder var unødvendige

Men de lavthængende frugter er nu plukket, og det vil være at spille hasard med velfærdssamfundet at gøre hullerne i sikkerhedsnettet under de arbejdsløse endnu større.

Derfor er det tid til at overveje nye muligheder for at øge arbejdsudbuddet og dermed gøre samfundskagen større.

Mindre sygefravær er godt for velstanden

I stedet for at skære i ydelserne kan man investere sig til et højere og bedre arbejdsudbud. Et sted at kigge hen kunne være arbejdsmiljøet på de danske arbejdspladser.

I AE har vi tidligere vist, at hårdt fysisk og psykisk arbejdsmiljø øger risikoen for at komme på både sygedagpenge og førtidspension. Samtidig har seniorer med hårdt fysisk arbejdsmiljø en uges mere sygefravær årligt end andre jævnaldrende.

Et godt arbejdsmiljø betyder på kort sigt færre sygedage blandt de ansatte. På langt sigt betyder det mindre nedslidning, og flere lønmodtagere kan dermed blive længere på arbejdsmarkedet. Det vil have en positiv betydning for samfundsøkonomien.

Hvis man forbedrer arbejdsmiljøet ved for eksempel at øge bevillingerne til Arbejdstilsynet, er der selvfølgelig en udgift. Det er den direkte effekt. Men hvis et stærkere tilsyn betyder, at arbejdsmiljøet forbedres, vil de offentlige udgifter til sygedagpenge og på længere sigt førtidspension falde. Det er den dynamiske effekt af at investere i et bedre arbejdsmiljø.

Gang på gang skar den borgerlige regering i 2010’erne i bevillingerne til Arbejdstilsynet. Det er den gale vej at gå, hvis man vil sørge for, at alle lønmodtagere i Danmark har et ordentligt arbejdsmiljø.

Vil man spare på offentlige udgifter og øge arbejdsudbuddet på én gang, kan det betale sig at sikre et godt arbejdsmiljø. Bedre arbejdsmiljø vil betyde færre sygedage, færre på sygedagpenge og færre på førtidspension på sigt. Og samtidig vil flere kunne arbejde mere.

LÆS OGSÅ: 10 forslag: Sådan vil forskere, arbejdsmedicinere og rådgivere forebygge dårligt arbejdsmiljø

En hindring på vejen er dog, at de dynamiske effekter af et forbedret arbejdsmiljø indtil nu ikke har været belyst. Der er dog ingen tvivl om, at effekten findes – det er udelukkende et spørgsmål om, hvor stor den er.

Man siger, at penge sparet er penge tjent. Når det gælder besparelser på Arbejdstilsynet, er det modsatte nærmere tilfældet. Penge sparet kan ende som en stor udgift, fordi et dårligt arbejdsmiljø kan ende med at blive dyrt for samfundet.