Chefredaktør: Barsk tone får ikke oppositionen tilbage i kampen

4. dec 2020, 11:45
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning og ikke et udtryk for A4’s holdning.
Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til [email protected]

Det er meget forståeligt, at politikerne i blå blok skal af med noget kampgejst.

Længe nok - vil de selv mene - har Mette Frederiksen regeret landet gennem coronaens svøbe. Da den forhastede og mysteriske minkaflivning præsenterede en vindersag, så slår man. Til.

Men, ak. Meningsmålingerne peger hverken på fremgang til den alvorsfulde Jakob Ellemann eller tilbagegang for den beklagende statsminister. Faktisk må politiske kommentatorer ud i den delikante balance, det er, at forklare befolkningen, hvorfor al det, der betyder rigtig meget (og det gør det faktisk ud fra et retstats perspektiv!) på Slotsholmen, ikke synes at betyde alverden for vælgerne.

I denne uge har både Voxmeter og Megafon målt fortsat solid opbakning til S og rød blok.

Det er ligesom i fodbold: Ens eget spil bliver ikke bedre af, at rivalen spiller dårligt.
Nicolai Kampmann

Så er mink dyr rådne, så at sige, i blå stue.

Ja, sagen har forenet partier, der indtil for nylig ellers ikke kunne enes om så meget. At banke løs på regeringen har givet samling, men det er ligesom i fodbold: Ens eget spil bliver ikke bedre af, at rivalen spiller dårligt.

Det er indlysende, at man skal klæbe en dårlig sag til regeringen og lade undersøgelser, samråd og bekymringer på demokratiets vegne dominere, når man får chancen. Mon ikke danskerne - og ikke kun  minkavlerne - har fattet, at den var ikke så god, Frederiksen, Jensen. Hækkerup og co.?

Men man overspiller behovet for drama ved at tale om at "dræne sumpen" (Inger Støjberg), at statsministeren "bevidst har brudt loven" (Jakob Ellemann) , at Mette Frederiksen er en "misbruger af magt" (Alex Vanopslagh), og når Mette Frederiksen helt uhyrligt bliver skildret som en nazist ved en demonstration at tale det ned:

- Det, regeringen har gjort, er så stor en skandale og så gravalvorligt, at jeg næsten ikke kan tage seriøst, at du ringer og spørger mig, hvad jeg synes om en plakat til en demonstration, sagde Pernille Vermund til Ekstra Bladet.

Undskyld mig, men det er langt ude.

Tænk jer godt om, før I belaster den politiske kamp-retorik med ringeagtytringer, der ikke er i orden. En dag kommer blå politikere til magten, og så bliver den tone næppe hilst velkommen, når man sidder i regering.
Nicolai Kampmann

Danmark er ikke og skal ikke blive USA. Der er rigelig grund til at dadle regeringen for den måde et erhverv er blevet lagt i graven på. Det er helt efter bogen at ville efterse beslutningerne, så meget et parlamentarisk flertal kan enes om.

Men tænk jer godt om, før I belaster den politiske kamp-retorik med ringeagtytringer, der ikke er i orden. En dag kommer blå politikere til magten, og så bliver den tone næppe hilst velkommen, når man sidder i regering.

Det er ikke lige meget, hvordan vi taler. Ord splitter. Vrede vokser. Hvis man tror, at ministrene bevidst lyver og bedrager (uden logisk motiv for det), så må man jo forfølge det spor, så langt muligheden rækker.

LÆS OGSÅ: Chefredaktør: Mink-Mogens er ikke den eneste taber

Men hvis man tror, at de i denne sag simpelthen har kvajet sig og er blevet fartblinde med et ansvarsfremmed embedsapparat på bagsædet, så er der måske flere point i at spørge til, hvordan regeringen vil styre det videre forløb?

Hvis man tager de radikale med i regeringens støtteblok, så har de sidste to måneder med afstand været de ringeste for regeringen. Først ballade med sexisme og farvel til Morten Østergaard (R) og Frank Jensen (S). Så en november med mink, farvel Mogens Jensen og atter mink. 

Det til trods: Blå blok halter stadig bagefter. En barsk og "for meget" tone får ikke oppositionen frem på banen. Heldigvis, må man sige!