Baronessen hitter på Kanal 4

20. okt 2008
Caroline Flemings boligprogram Baronessen flytter ind oversteg forventningerne hos SBS TV på åbningsaftenen.

"Seertallet på 'Baronessen flytter ind' overstiger klart vores forventninger, da mandag aften traditionelt er et meget hårdt tidspunkt med 'Robinson Ekspedition' og 'Maj & Charlie' på TV 3 og 'Hvem vil være millionær' og 'Station 2' på TV 2," fortæller Jesper Jürgensen, der er kommunikationschef på SBS TV, til Business.dk.

Caroline Flemming, der blev kendt for tv-programmet om hendes liv med eksmanden Rory Fleming på Valdemar Slot, bytter i det nye program sit luksusliv ud med en dansk kvinde og hjælper resten af familien med at få styr på hverdagen.

Programmet trak 151.000 danskere ind foran skærmen, da det blev vist for første gang mandag aften, og Jesper Jürgensen tror, det dels skyldes Caroline Flemmings person og dels mikset af programformater.

"Hun gør det altså godt. Når man har set programmet sidder man tilbage med en 'feel good'-fornemmelse, fordi hun er så livsglad," siger han og tilføjer:

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her

"Hun går ikke ind til en familie med en terapeutisk evne, men som sig selv, og det virker. Mikset med at det er et boligprogram fungerer godt, fordi det ikke får en 'Room service'-følelse over sig."

-Newspaq

faktaboks