Bankfolk truer med strejke: Kan lamme landet

18. feb 2014, 15:40
Ansatte i finanssektoren rasler med strejkesablen, og den er skarp. For kommer det til en konflikt, lukker alle pengestrømme i landet. Der vil kun være kontanter og muslingeskaller tilbage, siger formanden for Finansforbundet.

Man forbinder måske ikke umiddelbart sin bankrådgiver med røde faner og blokader. Men en strejke i finanssektoren kan blive en realitet, hvis parterne Finansforbundet og Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) ikke når til enighed om, hvor meget tungere lønningsposen skal være.

Finansforbundet udsendte første konfliktvarsel i morges, og de 50.000 medlemmer har endog meget stor muskelkraft at trække på. Faktisk ligger de inde med et af de mest lammende og skadelige strejkevåben overhovedet.

“Alle betalingsstrømme i Danmark bliver lukket ned, også dankortterminaler. Så alt, hvad der er elektronisk, Nets, dankortterminaler, det hele går i stå. Der vil kun være kontanter og muslingeskaller tilbage. Derfor skal vi selvfølgelig også være ekstraordinært opmærksomme på ikke at bruge et så altødelæggende våben. Men vi må jo trække det, når vi oplever, at vi ikke kan nå frem til et resultat,” siger formanden for Finansforbundet, Kent Petersen.

Vil være mærkbart for danskerne

De ansatte vil ikke lade sig nøje med den beskedne lønstigning på 1 procent, de har ædt gennem de seneste tre år. De vil op på niveau med industriens ansatte, der landede en aftale i sidste uge.

Og finanssektorens ansatte har ikke bare et afskrækkende våben. De er også stærke i kraft af, at de er mange, der står sammen.

“De ansatte i finanssektoren er rigtig godt organiseret, alle er dækket af overenskomster, så hvis der bliver strejke kan de lukke meget ned. Det er jo en nøglesektor, så en strejke vil i den grad være mærkbar for danskerne, afhængigt af hvor længe det varer selvfølgelig,” siger arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen.

Han mener, der er kampgejst at spore hos bankfolkene.

“De har trukket strejkekortet hurtigt, og vil vise, at man er parat til at gribe til det våben. Man lægger pres på og vil med konfliktvarslet vise, at man rent faktisk mener det her alvorligt,” siger Flemming Ibsen.

Og de er skam meget alvorlige, understreger Kent Petersen:

“Vi vil have et resultat på niveau med resten af arbejdsmarkedet. Jeg kan ikke få mig selv til at skulle overbevise mine medlemmer om, at de skal sige ja til et resultat, der er dårligere, end det resten af arbejdsmarkedet har fået. Der er ingen begrundelse for, at de skal have en lavere lønudvikling,” siger han og henviser til, at banksektoren er i bedring.

Blandt andet har Danske Bank netop landet et overskud på 11 milliarder. Arbejdsgiverne hævder på sin side, at der stadig er følgevirkninger af finanskrisen, som man skal tage hensyn til.

Varsomme med strejkevåbnet

Trods kampgejst og sabelraslen tror Flemming Ibsen dog ikke på, der kommer en konflikt.

“Der har tidligere - også under krisen - været meget barske forhandlinger mellem parterne i finanssektoren, og de har været tæt på konflikt, men alligevel har man landet en aftale,” siger Flemming Ibsen.

Finansforbundet afleverede første strejkevarsel i morges, og der skal sendes endnu et varsel, før man kan starte en konflikt. Forhandlingerne fortsætter i Forligsinstitutionen. Parterne kan dog stadig vælge, at overtage roret, hvis de føler der igen er noget at snakke om.

Kent Petersen håber stadig på en løsning, der ikke betyder, at alle danskere skal ned og hamstre kontanter i banken og sy dem ind i madrassen. Men han vil have noget med til sine medlemmer:

“Jeg vil gøre næsten alt for at undgå en strejke. Vi har måske et af de stærkeste konfliktvåben i Danmark, og vi er meget varsomme med at bringe det i spil. Men jeg vil have et ordentligt resultat, og strejkevåbnet er jo det våben, vi nu engang har.”

Det vil de have

 

Finansforbundet kræver, at medlemmerne som minimum får så meget i lønningsposen som de ansatte på industriområdet.

Aftalen mellem industriens parter faldt på plads sidste søndag. Og lønstigningerne lyder på følgende:

1.år 1,50 kroner

2. år 1,65 kroner

3.år 1,80 kroner

Da det er minimallønsoverenskomster, forhandles de konkrete lønstigninger dog ude i industriens cirka 6.000 virksomheder.