Tyra Øst-platformen står normalt for 97 procent af det danske forbrug af naturgas, der pumpes op fra Nordsøen. Men i 2050 skal Danmark være helt fri for fossile brændstoffer, lyder regeringens ambition. Foto: Tom Jervis/Wikimedia Commons

Grøn omstilling kan koste tusindvis af ansatte jobbet: 'Utrygheden er en fast følgesvend'

2. feb 2020, 09:56
Ifølge regeringens klimaambitioner skal Danmark være fossilfri i 2050. Men hvad med de tusindvis af danskere, der arbejder i olie- og gasindustrien?

De fossile brændstoffer skal væk. Et næsten enigt Folketing har vedtaget en klimalov med mål om 70 procents reduktion af CO2-udledningen inden 2030, og i 2050 skal Danmark være 100 procent uafhængigt af kul, olie og gas, har regeringen erklæret. Alle taler om den grønne omstilling.

Få taler om dem, der skal omstilles.

LÆS OGSÅ: Mette Frederiksen om regeringens klimamål: Vi kommer til at stille krav

Men når man udfaser de fossile brændstoffer, udfaser man også arbejdspladserne i 'den sorte industri', der i dag beskæftiger tusindvis af olie- og gasarbejdere. De risikerer at komme i klemme i fremskridtet.

- Man må indse, at der er nogle, der kan blive tabt i den grønne omstilling. Det er risikoen. Her er problemet, at nogle af dem, der bliver overflødige, har en stærkt specialiseret viden indenfor et meget bestemt område, hvor det ikke er nemt at forestille sig, at de kan få et nyt job på fremtidens arbejdsmarked, hvis det område afvikles.

Sådan lyder vurderingen fra professor Bent Greve, der er arbejdsmarkedsforsker på Roskilde Universitet. Også Thomas Søby, cheføkonom i Dansk Metal, advarer om bagsiden af den grønne medalje.

- Der er ingen tvivl om, at den grønne omstilling får vidtrækkende konsekvenser både for samfundet og for arbejdsmarkedet. Der vil være job, som der er behov for færre af. Det kan typisk dreje sig om folk, der er ansat i olieindustrien eller i meget energiforbrugende sektorer, hvor en del af produktionen eventuelt skal lægges om, siger han.

10.000 arbejdspladser i oliebyen Esbjerg

Det engang så eftertragtede sorte guld er nu på den sorte liste over energikilder, der skal afvikles. Men på den syddanske vestkyst er der 'i allerhøjeste grad' stadig rigtig mange, der lever af oliearbejde, fortæller Jakob Lykke, formand i 3F Esbjerg Transport: 

- I Esbjerg var det i mange år sådan, at enten blev man fisker, eller også blev man oliemand. Som tommelfingerregel siger man, at olien beskæftiger omtrent 10.000 her i byen, siger han.

Ifølge formanden og den lokale 3F-afdeling, der blandt andet organiserer overfladebehandlere, isolatører og 'stillads/riggere' på platformene i Nordsøen, anerkender medlemmerne, at mange af deres arbejdspladser skal omlægges som en del af den grønne omstilling, og de er helt på højde med den naturlige udvikling mod CO2-neutral energiproduktion:

- Vi er ikke imod klimaet. Det kan man jo ikke være. Men samtidig må jeg bare sige – med indignation i stemmen – at jeg har nogle medlemmer, der med rette tænker 'hvad så med vores job?' De har slidt og slæbt i 30-40 år og hentet ualmindeligt mange kroner hjem fra undergrunden, som har været med til at skabe det danske velfærdssamfund. Så kan det ikke passe, at man lige siger tak og farvel, siger Jakob Lykke og tilføjer:

- Det er noget af det, der er allerværst. Ligesom i visse andre brancher er utrygheden en fast følgesvend.

Socialdemokratiets beskæftigelsesordfører, Leif Lahn, anerkender problemet. Han har selv en fortid som havnearbejder på Århus Havn – et andet erhverv, hvor der ikke er stor udsigt til fast og fremtidig indtjening.

- Hvis du har gjort noget bestemt i 25, 30 eller 40 år, så er det det, du gerne vil fortsætte med. Det er meget svært at skulle sige til sig selv 'jamen, det kan jeg bare ikke mere, for der er ikke flere arbejdspladser'. Den er ikke nem, især ikke hvis man er faglært eller ufaglært, så de skal de have hjælp det. Og der tror jeg, at deres egen fagforeningen kan være nøglen, siger han.

Fra borebisse til vindmøllemand

Heldigvis for Leif Lahn har fagforeningerne allerede et løsningsforslag. Og det er grunden til, at formanden for 3F Esbjerg Transport mener, at det hele nok skal gå. Men han mener også, at det kræver politisk handling.

- Vores fagområder kan omskoles rimelig let. Meget af det arbejde, der bliver lavet på oliegasplatforme i Nordsøen, kan sagtens anvendes i vindbranchen. Der er en hel del af vores gode kolleger hernede, der allerede har gennemgået en omskoling fra olie/gas og i dag arbejder med vindmøller, siger Jakob Lykke. 

Også Dansk Metal ser det som en oplagt mulighed, at flere af deres medlemmer går den vej, forklarer cheføkonom Thomas Søby.

- Selvom der vil være færre af en type job, vil der også komme flere af en anden type, når der kommer gang i hjulene i den grønne sektor. Der er nogle af vores folk, der går fra olieindustrien til vindsektoren – det sker allerede i dag. Men det er klart, at hvis det skal ske i større antal, er man nødt til at sikre sig, at der er en målrettet uddannelsesindsats, også selvom de allerede er virkelig dygtige, siger han.

LÆS OGSÅ: Afslører kæmpe plan: Vil skabe tusindvis af grønne job

Og netop en målrettet indsats mangler ifølge Jakob Lykke. Omskolingskurserne er nemlig ikke gratis, og i mange kommuner vil jobcentrene ikke betale for dem, siger han. Derfor bør man indføre en pulje med øremærkede midler til den videreefteruddannelse:

- Da de startede i branchen, var der ikke nogen, der talte om CO2. De oliearbejdere har jo bare efterkommet det, da staten gav lov til at bore i undergrunden og stillet deres arbejdskraft til rådighed. Så skulle det jo være mærkeligt, om staten lukker det ned uden at sørge for de folk. Det er fuldstændig umuligt at forestille sig, at en ansvarlig regering ikke kan finde nogle midler til at sørge for, at de her gode mennesker kan få efteruddannelse, så de kan bestride et nyt job, siger Jakob Lykke.

Til borebisserne, til alle mine havnearbejdervenner og til alle andre, der kan blive berørt – fortæl os helt præcis, hvad dit behov er, og fortæl os, hvilken retning du gerne vil i
Leif Lahn, beskæftigelsesordfører  (S)

Også cheføkonom Thomas Søby ser behovet for politisk handling.

- Det bliver ikke gratis, hvis vi skal have de her folk med videre. Det kommer til at koste nogle penge, og den regning synes jeg ikke, at vi kan være bekendt at tørre af på den enkelte. Politikerne må sætte sig ned og finde ud af, hvordan de skruer en målrettet videreuddannelsesindsats sammen, og hvordan de finder finansieringen, siger han og understreger, at dansk økonomi står et sted, hvor der er råd til omstillingen, som vi på den lange bane kan nyde godt af.

Og jo før, politikkerne sætter ind, jo bedre:

- Det haster. Jo tidligere, man går i gang med at lave efter- og videreuddannelse til denne gruppe, der kan give dem nogle bredere kompetencer inden for andre områder, jo større sandsynlighed er der for, de kan klare omstillingen på en god måde, siger arbejdsmarkedsforsker Bent Greve.

Beskæftigelsesordfører til arbejdere: Skriv til mig

Leif Lahn vil overveje ideen om at oprette en særlig puljeordning. Men det er noget, der kan ske allerede i dag, siger han. Ifølge ordføreren er der mange virksomheder, der siger, at de ikke kan finde arbejdskraft, samtidig med at mange firmaer ikke vil investere nok i at uddanne folk:

- Der er jeg nødt til at tage mig til hovedet og sige 'hvad er det dog for noget?' Det er jo også for virksomhedernes skyld, at vi skal have veluddannet arbejdskraft, så virksomhederne fortsat kan udvikle og tjene penge. Samtidig er det også en fordel for kommunerne at bruge flere penge på de her kurser, så mennesker er i arbejde fremfor at være på offentlig ydelse.

Beskæftigelsesordføreren understreger, at det ikke handler om at at sende aben videre.

- Det er ikke for at skubbe det væk. Jeg skal jo også være med til at finde finansiering. Vi er bare nødt til alle sammen – både virksomheder, kommuner og Folketing – at løfte opgaven i fællesskab, siger han.

Leif Lahn mener, at politikerne har brug for hjælp til at finde de gode løsninger. Derfor har han en opfordring:

- Til borebisserne, til alle mine havnearbejdervenner og til alle andre, der kan blive berørt – fortæl os helt præcis, hvad dit behov er, og fortæl os, hvilken retning du gerne vil i. For vi har brug for dig. Måske ikke lige i den branche, du er i nu, men vi har brug for dig på arbejdsmarkedet. For du har kvalifikationer, der kan bruges til noget. Vi skal bare sammen finde ud af, hvad det er, siger han.

Den socialdemokratiske beskæftigelsesordfører kan kontaktes på emailadressen [email protected]

V-formand: Det er aldrig for sent at lære noget nyt

A4 Medier har mødt Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen på erhvervskonferencen Vision Danmark, der netop handler om grøn vækst og grønne job. Men man får ham ikke 'at se som maskinstormer', siger han og maner til besindighed:

- Hver gang, der har været en teknologisk udvikling eller landvinding, har vi været bekymrede for, hvad det betyder for vores arbejdspladser. Det betyder, at det bliver nogle andre job, og at vi skal lave noget andet. Sådan er det også i forbindelse med den grønne omstilling. 

Men hvis man nu har stået i 30 år og arbejdet på en maskine og er dybt specialiseret til det, og den maskine aldrig kommer til at være i brug mere, er man vel ikke særlig beroliget ved at slå op i en historiebog og tænke 'det går jo nok på et tidspunkt?'

- Det vil jeg sådan set håbe, at man er – for det gik jo, både sidste gang og forrige gang, selvom vi havde en teknologisk udvikling, siger Jakob Ellemann-Jensen og tilføjer:

- Selvfølgelig skal vi sikre, at de mennesker også kan følge med den grønne omstilling. Den grønne omstilling kommer til at betyde noget for os alle sammen. For nogen vil jobbene ændre sig, og for nogen vil jobbene måske på sigt forsvinde. Forudsætningen for at komme videre er, at vi hele tiden udvikler vores kompetencer. 

Hvad ville du sige til en 55-årig borebisse, der står på Esbjerg Havn og kigger ud på boreplatformen og er bange for at miste sit arbejde?

- Først og fremmest ville jeg klappe ham på skulderen og sige tak for hans kæmpestore indsats. Og så vil jeg sige, at den grønne omstilling er her, vi skal tage del i den, og vi skal snarere omfavne, end vi skal løbe væk fra den. Det gælder også, selvom man er midt i 50’erne – så kan man godt lære noget nyt.

De borgerliges statsministerkandidat kan godt se en mulighed i at arbejde politisk for at etablere en målrettet efter- og videreuddannelsesordning: 

- Det lyder sådan set meget fornuftigt. Det er jeg ikke afvisende over for, siger Jakob Ellemann-Jensen.

Hundredetusindevis af tyske industrijob forsvinder

Dansk Metals cheføkonom Thomas Søby påpeger, at olie- og gasarbejdere langt fra er de eneste, der bliver påvirket. Den grønne omstilling kommer til at medføre gennemgribende ændringer i samfundsøkonomien - også internationalt. Derfor kan der både ske ændringer internt i Danmark, der isoleret set vil koste job, men også ændringer i udlandet, der trækker efterspørgslen i en anden retning og stiller krav til en omstilling af den danske produktion, forklarer han.

- Hvis vi kigger syd for grænsen, kan vi se, at den tyske bilindustri kan blive presset, når den skal omlægges fra fossil brændsel til batteridrevet. Der er forskellige tal på, præcis hvor mange job der kan forsvinde, men det tælles i hvert fald i hundrede tusinder. Det kan give nogle skvulp op til Danmark og koste danske arbejdspladser, fordi vi har en underleverandørstatus til dele af den tyske bilindustri, siger Thomas Søby.

Han fremhæver, at både sidste og nuværende regering vil stoppe salget af diesel- og benzinbiler fra 2030. Når de holder op med at blive solgt, holder de også op med at blive produceret. Og det er ikke de eneste job, forbrændingsmotorerne tager med sig i graven:

- Vi ser, at der er mindre behov for at reparere på elbiler, og hvis man er udlært til at skrue på diesel- og benzinmotorer, så skal man altså i gang med noget andet på et tidspunkt, siger cheføkonomen.

Oliejagt i Nordsøen: Striden om den ottende udbudsrunde

Skal der udstedes nye tilladelser til at bore efter olie i Nordsøen? Det er et spørgsmål, der ligger på klimaminister Dan Jørgensens (S) bord.

Klimaministeren har netop udskudt beslutningen om, hvorvidt en sådan tilladelse skal i udbud - den såkaldte ottende udbudsrunde.

Udbudsrunden bliver af nogle - herunder miljøorganisationer - anset som kontroversiel på grund af de mulige miljømæssige påvirkninger.

Hvis udbudsrunden ender med at blive gennemført, kan det betyde, at der skal udvindes olie og gas i Nordsøen frem til 2055.

Dan Jørgensen har peget på, at der endnu er ubesvarede spørgsmål om de miljømæssige og økonomiske påvirkninger, udbudsrunden kan medføre.

For eksempel hvor mange penge den danske stat kommer til at gå glip af, hvis man vælger at stoppe udvindingen af olie og gas i Nordsøen, og hvad det betyder for antallet af arbejdspladser.

Kilde: Ritzau