Bager knaldet for ulovlig arbejdskraft

15. aug 2013, 11:41
Ejeren af et bageri i nærheden af Aarhus sigtet for ulovligt at have ansat to bulgarske mænd.

Natten til tirsdag slog politiet, SKAT og fødevarekontrollen til mod en bager i Hinnerup-området udenfor Aarhus.

Her mødte myndighederne to bulgarske mænd på henholdsvis 40 og 53 år, som ikke var registreret med bopæl i Danmark, skriver Lokalavisen.dk.

Ejeren af bageriet er nu sigtet for at anvende ulovlig arbejdskraft. Sagen behandles af politiets udlændingesektion.

Kilde: Lokalavisen.dk