Avisredaktion indfører dresscode

24. jan 2014, 07:30
Nu indføres dresscode på Berlingske Business. De vil matche erhvervslivet.

Business er det nye sort. I hvert fald når det kommer til påklædning blandt journalister.

På Berlingske erhvervsredaktion har man nemlig efter nytår lavet et kodeks for måden journalisterne skal klæde sig på. Redaktionen ønsker at rapporterne macther den dress-code, de oplever i erhvervslivet. Det skriver Berlingske Business.

”Tiden er inde til, at vi tænker lidt mere over, hvordan vi ser ud og møder omverdenen,” siger erhvervsredaktør Linda Overgaard til Berlingske Business.

På kontoret kan man godt gå afslappet klædt. Men skal man møde omverdenen, skal man gerne ligne andre folk fra erhvervslivet, mener hun.

Det betyder ikke nødvendigvis, at de ansatte skal have slips på. Mænd skal bære jakke og skjorte. Kvinder skal blot følge linjen.

Linda Overgaard påpeger dog, at der ikke er nogen sammenhæng mellem tøj og reporternes kvalifikationer. Men at vise et præsentabel ydre, er en meget god idé, fortæller hun til Berlingske Business.