Avisens FBbrugere: Nej tak til polakker

23. nov 2010, 15:20
Samfundet har ikke råd til at give polske håndværkere kontanthjælp. Det mener Avisen.dks FBbrugere.

Den polske håndværker på kontanthjælp, der malker statskassen for børnepenge er en myte. 

Det fastslår ny rapport fra Nordisk Ministerråd om østarbejdere i Skandinavien.

Tværtimod konkluderer forskerne, at mange østarbejdere lever på kanten af samfundet til en lav timeløn, uden at kende til deres sociale rettigheder.

Arbejdsmarkedsordfører Bent Bøgsted (DF) giver ikke meget for rapporten:

“Om det er én, 10 eller 100 østarbejdere, som modtager kontanthjælp og børnepenge fra statskassen, så skal vi forhindre misbrug. Det er ikke rimeligt, at pengene fosser ud af statskassen,” siger Bent Bøgsted.

Og heri er flere af Avisen.dks facebookbrugere på "Arbejdsløse er ikke idioter" enige:

Jeanette Broni Robertsen skriver:

"Hvis jeg skal være helt ærlig, hvilket jeg er, så nej. Jeg synes, de skulle blive hjemme og finde arbejde der. Der er sgu' nok danskere, der mangler arbejde her...... Synes, der er nok bøvl med jobcentre, der behandler arbejdsløse som idioter. Det er en lav kontanthjælp og dagpengesats. Kan sgu' ikke passe, at vi skal blive ved med at brødføde dem fra østlandene...NIX"

Karsten Alleshauge Krabbe bakker Jeanette op i diskussionen:

"Problemet er i første omgang Østaftalen, som giver østeuropæere fri adgang til Danmark. Der er bestemt mange dygtige polakker, men det er problematisk, når vi selv har så mange arbejdsløse. Til gengæld skal de have de samme rettigheder som alle andre, når de er kommet til landet og arbejder her."

Carsten Agger er dog en af de brugere, der mener, at selvfølgelig skal polakker have ret til kontanthjælp, når de betaler skat:

"Bo i danmark, arbejde i Danmark, betal skat i Danmark - og nyd godt af velværssamfundet, som det er. Selvfølgelig."


Følg selv med i diskussionen på Facebook-gruppen Arbejdsløse er ikke idioter.

 

Læs artikel: Rapport: Den polske nasserøv er en myte