Trods ansættelse af flere tilsynsførende, skal Arbejdstilsynet de næste år spare millioner af kroner på kontrol med arbejdspladser. Foto: Jeppe Michael Jensen/Ritzau Scanpix

Arbejdstilsynet skal spare millioner på tilsyn: 'Hyklerisk'

2. sep 2020, 19:50
Arbejdstilsynet får færre midler til kontrol med arbejdspladser, fremgår det af regeringens finanslovsforslag for 2021. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) afviser og siger, at der allerede er ansat 120 nye medarbejdere i tilsynet siden arbejdsmiljøaftalen i 2019.

Trods en genopretning af Arbejdstilsynet i 2019, er det svært at få øje på de øgede økonomiske muskler til tilsynet, når man læser regeringens finanslovsforslag for 2021.

I hvert fald når det handler om midler til tilsynsførendes kerneopgave.

Til næste år og i 2022 bliver der nemlig afsat cirka 17 millioner kroner mindre om året til tilsynsindsatsen sammenlignet med 2020. Tilsynsudgifterne steg dog med knap 54 millioner kroner fra 2019 til 2020.

Mens bevillingen til tilsyn falder en smule i 2021, øges udgifterne til Arbejdstilsynets kommunikationsindsats med 3,6 millioner kroner.

LÆS OGSÅ: Stor aftale i hus: 460 millioner kroner skal sikre bedre arbejdsmiljø

Ifølge arbejdsmiljøforsker Peter Hasle, der er professor ved Syddansk Universitet, "får man ikke et bedre tilsyn af at skære ned på tilsynsindsatsen". 

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) undrer sig over regeringens prioriteringer.

- I FH havde vi ønsket os et større fokus på at få genoprettet Arbejdstilsynet, så vi får flere tilsynsførende ud på arbejdspladserne. Selvfølgelig er vi interesserede i, at der kommer nye teknologiske muligheder, men vi får ikke et bedre arbejdsmiljø i Danmark gennem kampagner og kommunikation. Det gør vi gennem tilsynsbesøg, siger FH-næstformand Morten Skov Christiansen til A4 Arbejdsmiljø.

Minister: Ikke retvisende billede

Ifølge beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) viser finanslovsforslaget ikke et retvisende billede af, hvor mange midler, der er afsat til tilsyn næste år og i årene fremover.  Det er udtryk for en teknisk beregning, og midlerne, der er afsat i 2021, er således en forebeløg fordeling, understreger han i et svar til Folketingets beskæftigelsesudvalg. 

Til A4 Arbejdsmiljø siger ministeren:

- Den tidligere Venstre-ledede regering skar i 2015 bevillingerne til Arbejdstilsynet voldsomt. Det betød desværre, at antallet af medarbejdere faldt herunder også antallet af tilsynsførende. Socialdemokratiet har hele vejen igennem arbejdet for at styrke Arbejdstilsynet, fordi det er afgørende, at det er sundt og sikkert at gå på job. Vi var derfor også glade for, at et bredt flertal med arbejdsmiljøaftalen i 2019 afsatte 460 millioner kroner til Arbejdstilsynet fra 2020 til og med 2022. Det betyder bl.a., at der i Arbejdstilsynet er ca. 120 nye medarbejdere flere end før arbejdsmiljøaftalen, hvoraf størstedelen fører tilsyn med arbejdsmiljøet og bekæmper social dumping, siger Peter Hummelgaard og uddyber:

- Arbejdstilsynet ansætter derudover yderligere seks tilsynsførende i slutningen af i år. Det betyder samlet, at der vil være flere tilsynsførende næste år end i år. Vi skal samtidig se på bevillingerne efter 2022, fordi de som en konsekvens af den treårige arbejdsmiljøaftale vil falde fra 2023, hvis vi ikke gør noget. Det vil vi se på i god tid inden udgangen af 2022.

Venstre: Klinger hult

Arbejdstilsynet fik i forbindelse med sidste års politiske arbejdsmiljøaftale tilført 460 millioner kroner frem til 2022.

Planen er, at pengene bl.a. skal gå til flere tilsynsførende og en styrkelse af indsatsen for ordnede forhold på arbejdsmarkedet. Omkring 120 nye medarbejdere er allerede ansat, hvoraf hovedparten får til opgave at føre kontrol med arbejdspladser.

Samtidig blev der i finansloven for 2020 tilført yderligere midler til den fælles myndighedsindsats mod social dumping, som gennemføres i samarbejde mellem Arbejdstilsynet, skattemyndighederne og politiet.

Folketingets partier og herunder også regeringen må have en ambition om, at der skal være tryghed for Arbejdstilsynet. Der er behov for en ramme, der sikrer, at medarbejderne er der i lang tid, og hvor tilsynet kan ansætte flere tilsynsførende, end der er i dag
Morten Skov Christiansen, FH-næstformand

På trods af det, kalder Venstres beskæftigelsesordfører, Hans Andersen, det for 'hyklerisk', at regeringen ikke har afsat flere konkrete midler til tilsyn næste år.

- Det klinger hult, når regeringen taler om at ville styrke tilsynet, når man kan se i finanslovsforslaget for 2021, at bevillingen til tilsyn reduceres markant, siger Hans Andersen.

Foruden færre penge til tilsynsindsatsen, rammes Arbejdstilsynet også af regeringens besparelser på eksterne konsulentydelser. Konsulentforbruget reduceres nemlig med 8,1 millioner kroner i 2021 og 2022.

FH: Mangler fortsat 60 tilsynsførende

Ifølge FH mangler der 60 tilsynsførende for at nå op på samme antal tilsynsførende som i 2015. Der er behov for endnu flere investeringer i Arbejdstilsynet, end det arbejdsmiljøaftalen fra sidste år lægger op til. En permanent bevilling, der rækker ud over 2022, vil være på sin plads, mener Morten Skov Christiansen.

- De seneste 15 år har der været skåret ned på Arbejdstilsynet. Enkelte år har de dog fået tilført lidt flere penge. Men pointen er, at de tilsynsførende kigger ind i en enorm usikker fremtid, hvis ikke de får en permanent bevilling. Der har været en stor medarbejderomsætning i Arbejdstilsynet, som er rigtig ærgerlig, siger han og uddyber:

- Tilsynet mister faglighed og kompetencer, når erfarne medarbejdere skifter væk. Folketingets partier og herunder også regeringen må have en ambition om, at der skal være tryghed for Arbejdstilsynet. Der er behov for en ramme, der sikrer, at medarbejderne er der i lang tid, og at tilsynet kan ansætte flere tilsynsførende, end der er i dag.

Peter Hummelgaard afviser kritikken fra FH. At der skulle mangle 60 tilsynsførende baserer sig - ifølge ministeren - på "en teknisk fordeling af Arbejdstilsynets bevillinger og årsværk, hvilket ikke giver et retvisende billede af udviklingen".

- Som sagt betyder arbejdsmiljøaftalen, at der i Arbejdstilsynet er ca. 120 nye medarbejdere flere end før arbejdsmiljøaftalen, og størstedelen fører tilsyn med arbejdsmiljøet og bekæmper social dumping.  Det er klart, at vi følger udviklingen, og når vi har bedre kendskab til de mange nye initiativer fra omlægningen af tilsynsindsatsen, så skal vi se på området igen. Og jeg kan klart sige, at regeringen ikke er afvisende overfor, at der skal flere penge til området, lyder det fra Peter Hummelgaard.

LÆS OGSÅ: Hummelgaard åben for flere penge til Arbejdstilsynet: 'Det vi sagde før valget er ikke droppet'

Når der er usikre ansættelsesforhold, er det typisk de dygtigste medarbejdere, der forlader jobbet, da de har nemmest ved at få et andet job. Arbejdstilsynet risikerer at bruge mange ressourcer på at tage nye medarbejdere ind. De kan være rigtig dygtige, men der skal afsættes tid og ressourcer til at lære dem op. På den måde kan det præge kvaliteten
Peter Hasle, professor, Syddansk Universitet

Ifølge finanslovsforslaget afsættes der næste år 536,5 millioner kroner i samlede driftbevillinger til tilsynet, og i 2022 540,3 millioner. Til gengæld risikerer Arbejdstilsynet at skulle beskære cirka 200 millioner kroner i 2023, hvis ikke forligspartierne bag arbejdsmiljøaftalen finder en løsning inden da.

Behov for løsning i 2021

Det er vigtigt at finde en løsning allerede i slutningen af 2021, hvis ikke det skal gå ud over kvaliteten af Arbejdstilsynets arbejde. En beskæring på 200 millioner kroner lyder meget dramatisk, vurderer Peter Hasle.

- Tilsynet er nødt til at agere i god tid, hvis der er udsigt til store nedskæringer, siger han.

Ifølge Peter Hasle kan det få personalemæssige konsekvenser og tab af kompetencer, hvis det ikke sker.

- Når der er usikre ansættelsesforhold, er det typisk de dygtigste medarbejdere, der forlader jobbet, da de har nemmest ved at få et andet job. Arbejdstilsynet risikerer at bruge mange ressourcer på at tage nye medarbejdere ind. De kan være rigtig dygtige, men der skal afsættes tid og ressourcer til at lære dem op. På den måde kan det præge kvaliteten, forklarer han.

Venstres beskæftigelsesordfører understreger, at der skal findes en mere holdbar løsning for tilsynet.

- Arbejdstilsynet kigger efter 2022 ud over en skrænt, der er voldsom, siger Hans Andersen.

Hvorfor lavede I ikke en permanent bevilling til Arbejdstilsynet i forbindelse med arbejdsmiljøaftalen, hvis I mener, at Arbejdstilsynet kigger ud over en skrænt i 2022?

- Dengang aftalte vi det, vi kunne enes om. Vi aftalte, at vi i 2022 skal mødes i god tid for at aftale, hvordan vi sikrer bevillinger til Arbejdstilsynet også efter 2022. Det står vi på mål for. Men jeg vil gerne understrege, at vi i aftalen fra sidste år for første gang i lang tid aftalte en treårig bevilling til Arbejdstilsynet, så de ikke hvert år skal kigge ud over en skrænt, siger ordføreren.