Tæt på verden: Asien ved at få et nyt radikalt problem

8. aug 2013
Lokale musikere synes at være de mest højlydte imod forfølgelse af muslimsk minoritet i Myanmar. Politikerne i regionen gør intet.

En bombe bragt til sprængning i et buddhistisk tempel i Indonesiens hovedstad Djakarta tirsdag sendte en hilsen fra Myanmar. Den lille sprængning  og en anden (fuser) havde en indskrift om, at det var “et svar på rohingyaernes skrig.”

Bomben sårede en enkelt person, men viste at rohingya folkets situation i Myanmar (Burma) er ved at gå ind i en ny fase, skriver pakistanske The Nation. Denne minoritet, der lever i Rakhine-provinsen i Myanmar forfølges voldeligt af buddhistiske fanatikere.

Bekymringen breder sig i lande tæt på Myanmar. Indien oplevede i juli en bombe med afsender fra radikale muslimer med fokus på rohingyaer, og Hindustan Times rapporterer, at radikale islamister arbejder intenst på at rekruttere mænd fra flygtningegruppen finansieret af den saudiske NGO World Assembly of Muslim Youth.

Truslen

Indien har ca. 5.000 illegalt indvandrede rohingyaer. Landet har med sine årelange og blodige religionskonflikter i delstaten Kashmir og mellem muslimer og hinduer adskillige steder ubehagelige erfaring med radikale muslimer.

Nu meddeler Bangladesh, at grupperne Lashkar-e-Toiba (LeT), Jamaat-ul-Arakan og the Rohingya Solidarity Organization træner guerillaer op mod grænsen til Myanmar. Bangladesh er og har været særdeles uvenlig imod rohingya flygtninge.

Denne befolkningsgruppe er en muslimsk minoritet i buddhistiske Myanmar og ikke anerkendte som borgere i landet og diskrimineres tykt. Vakkelvorne både med flygtninge er skubbet tilbage på havet, hvilket også tidligere er sket ved Thailands kyst.

Truslen fra radikale muslimer er indtil videre intet imod truslen imod rohingyaer i selve Myanmar. Hverken den siddende præsident Thein Sein eller oppositionsleder Aung San Suu Kyi synes opsatte på at løse konflikterne for landets minoritet på knap en million, der er gjort statsløse ved lov.

Flygtninge

I mellemtiden flygter tusinder både internt, over grænser og ud over havet til nabolade. Konservativt anslået skal 35.000 være stået på vaklende både og sejlet ud i skæbnen. Problemet er årtier gammel, men blussede op i 2012. Bangladesh har omkring 300.000 rohingyaer fra gammel tid og nægter at acceptere flere.

Uroen i to omgange i 2012 dræbte 167 og påvirkede omkring 180.000 mennesker. Af dem er 140.000 stadig fordrevne og bor i omkrng 80 lejre. FN oplyder, at 36.000 lever i 113 isolerede landsbyer uden adgang til basale services.

FNs flygtningehøjkommissariat, UNHCR, beskriver i en artikel disse flygtninges forhold i Thailand.

Lederen af den store asiatiske sammenslutning, ASEAN, udtalte sidste år, at rohingya-problemerne meget vel kan påvirke stabiliteten i regionen, hvis ikke der skabes en fælles løsning. Sådan en synes ikke i syne, rapporterer IRIN News, fordi ingen lande er parate til at modtage dem.

Myanmar

Der er ikke så meget at holde ASEAN-landene op på, idet kun to af de ti medlemslande anerkender de internationale konventioner for behandling af flygtninge (Filippinerne og Cambodja). Myanmar skal være vært for ASEAN næste år, og man håber, at landet inden får løst sit interne menneskeretsproblem.

Rohingyaer er ikke noget, man taler højt om i Myanmar. Mediet Irrawaddy beretter dog, at det følsomme og upopulære emne tages op af punkrockere og deres bands. De fordømme i utvetydige vendinger fanatiske anti-muslimske buddhistiske munke, der direkte opfordrer til vold.

Munken Wirathu, der udbreder had via sociale medier som YouTube og gennem taler til sine mange følgere, er dog blevet forsvaret af Myanmars præsident Thein Sein, skrev BBC i juni. Wirathu påstår, at muslimerne voldtager buddhister i landsbyerne.

Tæt på verden

Journalist, Dan Larsen, verdensnyt.dk, skriver nyheder om de fattige lande for Avisen.dk. Danida bidrager til projektet.