A4 Nu har over sommeren sat fokus på brugen af virksomhedspraktik. Resultaterne er ikke prangende, faktisk tværtimod. Med tal fra en ekstern rapport kan A4 Nu konkludere, at blot 7 procent i virksomhedspraktik er ansat i et betalt job ét år efter praktikken.

LÆS OGSÅ: Ledige i gratis praktik i supermarkeder: Kun syv procent er ansat et år senere

Blot 7 procent. Jeg ved, at erhvervslivet kan gøre bedre.

Vejen til varig beskæftigelse er ved at tilbyde de ledige en uddannelse og de rette kompetencer, så de kan ansættes på lige vilkår. Virksomhedspraktik er en stakket frist, hvor de ledige ikke får tilegnet sig de nødvendige kompetencer til at fortsætte i job. Tallene fra rapporten taler for sig selv.

I Arriva Danmark har vi næsten 4.000 medarbejdere ansat, og langt størstedelen af dem arbejder som chauffører. Vi ansætter dagligt nye kolleger, da Arriva og resten af busbranchen oplever en stigende gennemsnitsalder blandt medarbejderne.

Vi vil naturligvis gerne have, at vores kolleger fortsætter bag rattet, så længe de kan og har lyst. Men med den stigende gennemsnitsalder blandt chaufførerne, mindre ungdomsårgange og generel højkonjunktur har branchen behov for at rekruttere bredt.

Derfor forbavser det mig, at det åbenbart ikke lykkedes detailbranchen at fastholde mere end 7 procent efter endt praktik. Det er samtidigt med, at vores kolleger i transportbranchen samlet set mangler 2.500 chauffører ifølge beregninger fra brancheorganisationen ITD.

Af samme årsag driver Arriva uddannelsescentret UCplus. Her uddanner vi chauffører til hele transportbranchen og tilbyder forberedende danskkurser til dem, der endnu ikke er stærke i vores sprog. I praksis betyder det, at der er job til så godt som alle, der lægger sig i selen. Flere kursister oplever at blive headhuntet under uddannelsen, da efterspørgslen på gode chauffører er så høj. Hvilke andre brancher kan sige det?

Det største problem er kort sagt at få hænder nok. Vi hører alt for ofte historier fra kursister, at kommunerne ikke vil betale for deres uddannelse, og at de kolleger, der lykkedes, har kæmpet en hård kamp for at starte på uddannelsen. Det kan simpelthen ikke være rigtigt.

Man kan få den tro, at visse kommuner vælger virksomhedspraktik, fordi det er billigere end at tilbyde en uddannelse. Men det er at tisse i bukserne for at holde varmen. Tal fra Den Sociale Beregner, der er udviklet af Virksomhedsforum for Socialt Ansvar (VFSA) og Cabi, viser, at nettogevinsten af at hjælpe en kontanthjælpsmodtager til at blive chauffør er 200.000 kroner allerede fra år 1 for staten.

Det betaler sig simpelthen langt bedre for både den enkelte og for samfundet at tilbyde uddannelser, så vores ledige har de kompetencer, som erhvervslivet efterspørger.

Tallene fra virksomhedspraktik viser slagsiden af den skæve prioritering. Imens kun 7 procent af de ledige får et betalt job efter endt virksomhedspraktik, har UCplus ledige skriveborde og bøger til alle de, der kan og vil.   

Jeg vil opfordre, at vores nye beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard og Folketingets partier efter sommerferien sætter sig sammen for at få løst problemerne. Så længe der er ledige, som ønsker at sætte sig bag rattet, men som stoppes af bureaukratiske benspænd, er jobbet ikke fuldført. 

Dette er et debatindlæg. Indlægget er ikke udtryk for A4 Nus holdning. Du er velkommen til i en sober tone at kommentere indlægget nedenfor. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til [email protected].