Armstrong vender tilbage til touren

10. sep 2008
Cykelrytteren Lance Armstrong vender tilbage til Tour De France, meddeler han i en pressemeddelelse.

Den syvdobbelte Tour de France-vinder, Lance Armstrong, vender nu tilbage til cykelsporten. Målet er igen at vinde Tour de France.

Lance Armstrong trak sig tilbage fra professionel cykling i 2005, men efter samråd med sin familie har han besluttet sig for at vende tilbage. Det oplyser Armstrong i en pressemeddelelse, skriver nyhedsbureauet AP.

Det vides endnu ikke, hvilket hold Armstrong skal køre for, men det bliver offentliggjort den 24. september.

I pressemeddelelsen skriver den 36-årige rytter, at hans comeback også har til formål at skabe mere opmærksomhed om kræftsagen på verdensplan.

/Newspaq/

faktaboks