I seks uger efter resten af landet var lukket ned med risiko for corona-smitte, måtte håndværkere, lagerarbejdere, lastbilchauffører og landbrugsarbejdere arbejde videre uden sikkerhedsnet. Foto: Jeppe Michael Jensen/Ritzau Scanpix

Arbejdstilsynet gav ingen corona-påbud i seks uger

29. maj 2020, 06:34
Selv om byggeri, transport og landbrug arbejdede videre, blev der ikke givet et eneste påbud for brud på corona-reglerne på landets arbejdspladser i seks uger efter nedlukningen af samfundet.

I seks uger efter resten af landet var lukket ned med risiko for corona-smitte, måtte håndværkere, lagerarbejdere, lastbilchauffører og landbrugsarbejdere arbejde videre uden sikkerhedsnet.

Det viser en aktindsigt, som Fagbladet 3F har fået hos Arbejdstilsynet.

Her fremgår det, at ingen af de tilsyn, som Arbejdstilsynet lavede mellem 13. marts og 27. april udløste et eneste forbud, påbud eller strakspåbud for brud på corona-reglerne.

I samme periode kunne en række medier beskrive den ene arbejdsplads efter den anden, hvor corona-sikkerheden haltede gevaldigt.

Årsagen var dels, at store dele af Arbejdstilsynet var sendt hjem – men også, at de tilsynsførende fik besked på ikke at give strakspåbud for brud på corona-regler, når de så det.

- I de indledende faser af genåbningen har Arbejdstilsynet lagt vægt på vejledning og dialog med virksomhederne om at forebygge smitterisiko, med mindre der var tale om en betydelig fare, skriver Arbejdstilsynet til Fagbladet 3F.

Men trods budskabet om at reagere på “betydelig fare” udstedte Arbejdstilsynet ingen strakspåbud i seks uger, efter corona-virus lagde store dele af Danmark øde af frygt for sygdommen.

Og det møder kritik fra Peter Hasle, professor i arbejdsmiljø ved SDU.

- Når vi snakker om corona-overtrædelser, er et strakspåbud det eneste rigtige at give. For det er et regelbrud, der skal rettes op på med det samme, siger han.

Arbejdstilsynets egne retningslinjer for tilsyn med corona-virus beskriver, hvordan en arbejdsgiver skal sanktioneres for at bryde reglerne:

“Du skal reagere med strakspåbud, hvis arbejdsgiveren ikke har truffet effektive foranstaltninger for at beskytte ansatte mod risikoen for smitte med ny coronavirus”, står der i retningslinjerne.

Men det var først i slutningen af april, at Arbejdstilsynet begyndte at arbejde ud fra retningslinjerne.

Det skete, efter beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) tre dage forinden meldte ud, at regeringen nu ville sætte ind overfor corona-risiko på arbejdspladser. Som en del af den nye indsats begyndte Arbejdstilsynet at udstede strakspåbud ved brud på corona-regler.

I de seks uger op til regeringens udmelding, udstedte Arbejdstilsynet kun få mundtlige og enkelte skriftlige vejledninger, viser aktindsigten, som Fagbladet 3F har fået.

I et skriftligt svar bekræfter Arbejdstilsynet dette:

- Som led i regeringens syv initiativer for at hindre smitte udefra har Arbejdstilsynet fra den 27. april 2020 skærpet sin håndhævelse, sådan at Arbejdstilsynet nu også giver et strakspåbud, hvis arbejdsgiveren ikke har truffet effektive foranstaltninger for at beskytte de ansatte mod risikoen for smitte med coronavirus.

Modsat strakspåbud bruges vejledninger normalt kun, når overtrædelsen af reglerne ikke udgør nogen risiko for de ansatte.

Karsten Hønge, SF’s beskæftigelsesordfører har flere gange sammenlignet det at holde Arbejdstilsynet hjemme med at holde politiet hjemme af frygt for corona-virus.

Han lover, at der kommer et politisk efterspil.

- Når vi er ude på den anden side af denne her krise, skal vi have en skarp evaluering af, hvordan det kan lade sig gøre, at man lukker så vigtig en kontrolfunktion ned som Arbejdstilsynet, siger Karsten Hønge.

Fagbladet 3F har af flere omgange forsøgt at få en kommentar fra beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) om regeringens valg om at sende størstedelen af Arbejdstilsynet hjem under corona-krisen, og de manglende sanktionsmuligheder for de tilsynsførende i de seks uger op til 27. april.

Men Beskæftigelsesministeriet henviser til Arbejdstilsynet.