Den danske arbejdsstyrke kommer til at gennemgå en gennemgribende forandring i løbet af det kommende årti. Det kan få afgørende betydning for effekterne af fremtidige reformer af det danske arbejdsmarked.  

Frem mod 2030 vil antallet af 15-59-årige i arbejdsstyrken således falde med 80.000 personer, mens antallet af personer over 60 år vil stige med 160.000.

Det viser et svar fra finansminister Nicolai Wammen (S) til Folketingets Beskæftigelsesudvalg. 

Tilmeld dig nyhedsbrevet A4 Morgen her

På Aarhus Universitet sidder professor ved Institut for Økonomi Torben M. Andersen, og han forklarer, at udviklingen skyldes en kombination af den forhøjede folkepensionsalder og en generel stigning i danskernes gennemsnitlige levealder . 

Han vurderer i samme omgang, at potentialet for at forøge udbuddet af arbejdskraft ved hjælp af nye reformer er begrænset.

 - Fremadrettet kan vi ikke forvente de samme effekter af de reformer, vi laver, når man tager tallene in mente. Vi har brugt de store skud i bøssen. Selvfølgelig er der nogle muligheder, men vi er nede i en helt anden dimension, end vi har set med de reformer, der er gennemført, siger Torben M. Andersen. 

Den vurdering deler 3F's formand Per Christensen. Han mener, at der skal tages helt nye midler i brug, hvis der skal gennemføres flere reformer. Og han fastslår, at tiden er inde til at tage skeen i den anden hånd.

- Vi er 100 procent enige med Torben M. Andersen. Arbejdsmarkedet har leveret. Nu er det uddannelses- og arbejdsmiljøområdet, der skal levere til lønmodtagerne. Det er nøglen til et langt og sundt arbejdsliv, lyder det i et skriftligt svar fra 3F-formanden. 

Siden 2006 har skiftende regeringer gennemført reformer af pensionsalderen, dagpenge, sygedagpenge, efterløn, kontanthjælp, førtidspension og fleksjob.   

Dansk Erhverv vil øge arbejdsudbuddet

Dansk Erhvervs arbejdsmarkedschef, Peter Halkjær, advarer dog mod at fravige det nuværende reformspor. Han forklarer, at en opbremsning i forhøjelsen af pensionsalderen, der i 2022 vil stige til 67 år, kan skabe problemer i forhold til at sikre vækst i arbejdsudbuddet i de kommende år.

Derfor ser han hellere, at man sætter endnu mere blus på reformkedlerne.

Fakta om den forhøjede pensionsalder

Den 1. januar 2019 blev pensionsalderen hævet et halvt år til 65,5 år. Den stiger med yderligere et halvt år om året frem til 2022, hvor den vil være på 67 år. I 2030 stiger den til 68 år.

Herefter forhøjes folkepensionsalderen med ét år hvert femte år på grundlag af den forventede udvikling i levetiden.

Den beregnede folkepensionsalder efter 2035 skal dog vedtages af Folketinget, før den får virkning.

Folkepensionsalderen op til 68 år er allerede fastlagt og vedtaget af Folketinget.

- Det vil være en fornuftig vej at gå at sætte folkepensionsalderen op i et lidt højere tempo i de kommende år, end man har planlagt. Lige præcis med henvisning til de her tal. Man kan i hvert fald sige, at tiltag, som trækker i den anden retning, og hvis man bremser op for forhøjelsen af pensionsalderen, kan få læsset til at vælte, siger Peter Halkjær. 

3F ønsker 'positive' reformer 

Men det forslag får en kold skulder af 3F. Per Christensen lægger vægt på, at hver femte 3F'er over 60 år allerede har forladt arbejdsmarkedet.

Han efterlyser i stedet 'positive reformer' såsom en forbedring af arbejdsmiljøet, at arbejdsstyrken uddanner sig gennem hele livet, og at indsatsen for at få medarbejdere til at føle sig mere værdsatte på deres arbejdsplads bliver styrket. 

- Vi har ikke brug for at skrue yderligere op for tempoet. Allerede i dag findes der mange ledige, som virksomhederne kan trække på. Vi har desværre også tusinder af unge, som hverken er i job eller uddannelse. Hvis der er brug for reformer, er det positive reformer med fokus på uddannelse til vores unge og en god, udviklende arbejdsplads gennem hele livet, skriver han og tilføjer: 

- Arbejdsgiverne må forstå, at det her ikke kun handler om, at lønmodtagerne skal levere. Nu er det arbejdsgivernes tur til at levere bedre arbejdsmiljø, flere praktikpladser til de unge og en systematisk uddannelsesplanlægning, lyder det fra 3F-formanden.

Dansk Erhverv erkender, at der fra flere kanter er 'relativ stor' modstand mod at lade pensionsalderen stige hurtigere end planlagt. Derfor bør politikerne på Christiansborg ifølge Peter Halkjær kigge i flere retninger for at forøge arbejdsudbuddet.  

- Man skal både se på den relativt store gruppe i den erhvervsaktive alder, som af forskellige årsager ikke er i job. Dem må man ikke glemme. Og man må heller ikke glemme at sætte ind med reformer og nye initiativer i forhold til at få flere fra de her grupper hurtigere i job, siger Peter Halkjær og tilføjer, at det også er vigtigt at holde fokus på behovet for mere udenlandsk arbejdskraft.

Den samme gamle plade

Hos 3F er man også på det punkt lodret uenig med Dansk Erhverv. Forbundet har fået nok af reformer, der både forringer ufaglærtes og almindelige lønmodtageres vilkår på arbejdsmarkedet.       

- Arbejdsudbuddet skal ikke øges ved at spille den samle gamle plade om ringere vilkår for lønmodtagerne. Hvis der er brug for reformer, er det positive reformer. Alle unge skal have ret til uddannelse, og virksomhederne skal holde op med at smide det grå guld på gaden, siger Per Christensen. 

Tidligere overvismand Torben M. Andersen hæfter sig ved, at der i de forløbne år allerede er gennemført flere store reformer på en række forskellige områder. Derfor er det  centrale spørgsmål ifølge professoren, om det er realistisk at fortsætte i samme løbebane.   

- Det er klart, at hvis man hæver pensionsalderen, så får man nogle til at blive i længere tid på arbejdsmarkedet. Det har en effekt. Men det er spørgsmålet, om det er realistisk. Gennem den seneste tid er diskussionen gået i den modsatte retning. Den med at løfte pensionsalderen har måske fået lige lovlig nok med kraft på, lyder vurderingen fra Torben M. Andersen.