20210113-205123-L-1920x1280we
Sundhedsminister Magnus Heunicke har tidligere fastslået, at borgernes rettigheder styrkes i den nye epidemilov. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Arbejdspladser kan tvinges til at sende medarbejdere i tvangsisolation

19. jan 2021, 10:03
Tirsdag blev regeringens forslag til en ny epidemilov førstebehandles. Loven som skal sikre, at fremtidige regeringer og myndigheder kan handle hurtigt og effektivt, når smitsomme sygdomme truer. Med loven vil hele grupper eller forsamlinger kunne pålægges at lade sig undersøge eller isolere, og det kan ramme arbejdspladser hårdt, vurderer professor.

Regeringen vil fremover gøre det muligt at pålægge hele grupper eller forsamlinger at tage en test eller gå i isolation, hvis de har været et sted med coronasmitte. En overtrædelse kan straffes med bøde.

Sådan lyder en ny beføjelse i et forslag til en kommende epidemilov, som blev førstebehandlet tirsdag. I forslaget nævnes eksempelvis koncerter, bryllupper, sportsarrangementer, skoler og virksomheder, hvor der er konstateret smitte.

Som det er i dag, kan den slags indgreb alene iværksættes over for enkeltpersoner.

LÆS OGSÅ: Sygeplejerske efter påstand om dovenskab: 'Det her har vi ikke brug for'

Dermed kan arbejdspladser blive hårdt ramt, forudser Kristian Lauta, juraprofessor ved Københavns Universitet. Han tror ikke nødvendigvis, at det har været tanken. 

– Det er formentlig i høj grad større sociale forsamlinger, som regeringen ønsker at kunne  gribe ind over for. Men i princippet kan den nye bestemmelse også anvendes på en hvilken som helst given situation på arbejdspladser, hvor der har været en smittet. Det kunne for eksempel være ved et stort møde, eller det kunne være i en dagligvareforretning, siger Kristian Lauta til A4 Overenskomst. 

– Så man kan potentielt komme i nogle situationer, hvor man får sendt alle sine medarbejdere hjem til tvangsisolation og dermed har ganske vanskeligt ved at drive sin virksomhed og forretning, tilføjer Kristian Lauta. 

Jeg synes, at der er foruroligende stille om denne lov, som generelt indeholder ret indgribende tiltag
Kristian Lauta, juraprofessor ved Københavns Universitet

Foruroligende stille

Kristian Lauta efterlyser en større offentlig debat om den nye epidemilov, der skal træde i kraft allerede den 1. marts.

– Jeg synes, at der er foruroligende stille om denne lov, som generelt indeholder ret indgribende tiltag, siger Kristian Lauta. 

Han tror, at stilheden skyldes, at mange det seneste år har levet i en form for krisetilstand, hvor vores tolerance for større indgreb er vokset. Samtidig er der formentlig en træthed i befolkningen i forhold til at skulle forholde sig kritisk til de mange indgreb. 

– Jeg mærker en stigende træthed. Men ikke desto mindre er det vigtigt at huske på, at når man vedtager sådan en lov, så handler det ikke om covid-19 håndteringen. Den handler om, hvordan alle fremtidige regeringer skal kunne håndtere en hvilken som helst epidemi. Det er i det lys, man bliver nødt til at forhold sig til de her bestemmelser, fortæller Kristian Lauta. 

Da den nye epidemilov, som skal afløse den hastelov, som blev vedtaget i marts, blev vedtaget i december, var det med samtlige partier i Folketinget bag aftalen, bortset fra Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti. 

I bemærkningerne til den nye lov fremgår det, at det altid skal overvejes, om det er nok at opfordre folk til at lade sig teste eller isolere frivilligt. Indgreb skal desuden forelægges for et udvalg i Folketinget, før det kan sættes i gang. 

LÆS OGSÅ: Lærernes formand om ny aftale med regionerne: Det er en milepæl

I forhold til regeringens første udkast til en epidemilov er der dermed i det nye lovforslag indført bedre parlamentarisk kontrol, mener Kristian Lauta. 

– Til regeringens ros er denne epidemilov bedre end hasteloven fra marts i forhold til inddragelsen af Folketingets partier, og der er bedre adgang for domstolene, siger Kristian Lauta. 

Til gengæld savner han, at epidemiloven sikrer, at også sundhedsfagligheden bliver inddraget. 

De Radikales sundhedsordfører, Stinus Lindgreen, er åben for at justere forslaget og for eksempel se på, om et indgreb mod en gruppe automatisk skal prøves ved en domstol, skriver Jyllands Posten. 

– Der kan sagtens være noget, vi har overset. Det er ret afgørende, at vi rammer rigtigt og indfører de rette kontrolmekanismer, så det ikke kan blive misbrugt, siger han til Jyllands-Posten.  

Ny epidemilov

Tirsdag førstebehandles regeringens forslag til en ny epidemilov.

Den skal sikre, at fremtidige regeringer og myndigheder kan handle hurtigt og effektivt, når smitsomme sygdomme truer. Loven giver derfor bemyndigelse til en lang række indgribende tiltag som nedlukninger, pligt til at bære mundbind og regler om størrelsen på forsamlinger.