Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) præsenterede onsdag udspillet på et pressemøde hos installationsvirksomheden Kemp & Lauritzen i Albertslund. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Arbejdsmarkedsforsker om nyt udspil: 'Et paradigmeskift'

11. jun, 06:05
Regeringen vil belønne arbejdsløse, der uddanner sig og gøre det til en rettighed. Det er opgør med den logik, der har regeret jobcentrene i 20 år, siger arbejdsmarkedsforsker Mads Peter Klindt fra Aalborg Universitet.

Fra august og halvandet år frem skal tusindvis af arbejdsløse danskere efter- og videreuddannes.

Og hvis de vælger en uddannelse, som er en mangelvare på arbejdsmarkedet, skal de belønnes med en øget dagpengesats på 110 pct.

Det er kronjuvelen i det opkvalificeringsudspil, som beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) præsenterede i går. 

LÆS OGSÅ: Nyt dagpenge-forslag: Vil løse to problemer på en gang

Regeringens forslag er intet mindre end en 'fundamental ændring' i tilgangen til beskæftigelsesindsatsen, lyder det fra arbejdsmarkedsforsker Mads Peter Klindt fra Center for Arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet.

- For mig virker det til, at regeringens udspil er et opgør med tidligere styringsprincipper og incitamenter. I erkendelse af, at pisken ikke virkede særlig godt, vil man skrue op for de virkemidler, der gør, at folk rent faktisk tager efter- og videreuddannelser. Hvis du er arbejdsløs og kommer på dagpenge, kan du faktisk få en højere sats, hvis du uddanner dig. Det er jo en stor, saftig gulerod, siger Mads Peter Klindt til A4 Arbejdsliv.

Arbejdsløse tager rettighed tilbage fra jobcentret

I dag får man 80 pct. af dagpengesatsen, hvis man som arbejdsløs vælger at tage et uddannelsesløft. Kun, hvis man uddanner sig til en særlig efterspurgt stilling, får man den fulde udbetaling på 19.000 kroner om måneden.

Men står det til den socialdemokratiske regering, skal alle ledige have den fulde dagpengesats, mens de tager en erhvervsuddannelse. Og uddannelse til brancher, hvor der mangler faglærte, skal honoreres med en dagpengesats på 110 pct., svarende til omkring 21.000 kroner. Det skal gælde indtil udgangen af 2021.

- Man går fra at straffe folk, der vil uddanne sig, med en lavere dagpengesats, til at belønne dem for at uddanne sig med en højere dagpengesats. Det er her, paradigmeskiftet ligger, siger Mads Peter Klindt.

Selvom du og jeg og det politiske system opfatter uddannelse som et ubetinget gode, er der en lang række folk på det danske arbejdsmarked, der faktisk ikke har lyst til at uddanne sig
Mads Peter Klindt, lektor, Aaalborg Universitet

Et andet af forslagene i udspillet går på, at man som ufaglært over 30 år helt ekstraordinært skal have ret til at tage en erhvervsuddannelse med forhøjede dagpenge. Normalt skal man ansøge jobcentret om lov til at starte på en uddannelse, mens man er ledig.

Også det forslag betegner Mads Peter Klindt som et grundlæggende brud med den nuværende logik i beskæftigelsesindsatsen. Her er det kommunernes opgave at få folk ud på arbejdsmarkedet igen så hurtigt så muligt, og jobcentrene skal selv finansiere uddannelsen, der forlænger ledighedsperioden.

- Det har betydet, at uanset hvor god en idé det er at investere i uddannelse og kompetencer, så sker det ikke, for kommunerne tænker på deres bundlinje. Men i det nye forslag spiller man visitationsretten fra jobcentret over til den ledige selv. Det er en væsentlig ændring, fordi man gør uddannelse til en egentlig rettighed, der er uafhængig af, hvad jobcentret synes, siger arbejdsmarkedsforskeren. 

Højere dagpenge vil give ufaglærte lyst til skolebænken

Ifølge Mads Peter Klindt er dagpengesatsen for mange mennesker ikke særlig høj. Han mener derfor, at en stigning på 10 pct. vil gøre en positiv forskel for mange.

- Taler vi om en metalarbejder, der har mistet jobbet, er vi jo hurtigt nede på 50 pct. af lønniveauet, når man ryger på dagpenge, siger han.

Men fra 19.000 til ca. 21.000 kroner – er det nok til at gøre en forskel, hvis ens løn lå på 40.000 før?

- Det er ikke sikkert, at det vil flytte det store for metalarbejderen. Men jeg tror, at for de kortuddannede og ufaglærte i forbund som 3F og FOA kan det være forskellen, der gør, at de tænker ’det kunne sgu da egentlig godt være, jeg skulle tage noget uddannelse’, siger Mads Peter Klindt og tilføjer:

- Selvom du og jeg og det politiske system opfatter uddannelse som et ubetinget gode, er der en lang række folk på det danske arbejdsmarked – specielt ufaglærte 3F’ere – der faktisk ikke har lyst til at uddanne sig. De har kun dårlige erfaringer fra folkeskolen og følte først, at de lærte noget, da de kom ud på arbejdsmarkedet. Det er der masser af forskning, der understøtter.

- Derfor tror jeg faktisk, forslaget vil kunne få nogle til at uddanne sig, som ellers ikke ville have gjort det. Selvom det er en lille ændring i kroner og øre, så er det en fundamental ændring i tilgangen, siger han.

Personlighedsspaltet beskæftigelsesindsats

For at forstå, hvorfor onsdagens udspil ligefrem er et paradigmeskift, bliver man nødt til at kigge tilbage på de sidste 20 års beskæftigelsespolitik, mener Mads Peter Klindt.

De borgerlige regeringer i nullerne skar gevaldigt ned på brugen af uddannelse i jobcentrene. Tankegangen gik groft sagt på, at uddannelse af ledige var spild af tid og penge, fordi det havde ringe effekt og blot forlængede perioden med arbejdsløshed, forklarer arbejdsmarkedsforskeren.

I 2014 forsøgte den daværende S-R-regering under Helle Thorning-Schmidt at sætte uddannelse på dagsordenen igen med en opkvalificeringsreform, der krævede en bred politisk aftale på grund af et tidligere forlig.

- For at få de borgerlige med til reformen blev man nødt til at lave nogle stramme vilkår ud fra logikken, at hvis de ledige skal have uddannelse, skal de selv bidrage. Det blev til selvbetaling i form af den lavere dagpengesats på 80 pct. Derudover var flere af initiativerne svært tilgængelige på grund af krav og visiteret adgang. Og det betød reelt set, at ingen gjorde brug af det, siger Mads Peter Klindt.

- Derfor har man siden 2014 haft en personlighedsspaltet beskæftigelsesindsats, hvor man har haft nogle politiske intentioner om at give ledige bedre uddannelsesmuligheder, men på samme tid haft institutionelle bindinger, regler, krav og incitamenter, som sådan set har modarbejdet og forhindret et uddannelsesløft, tilføjer han.

Alt for længe har reformpolitikken handlet om at øge antallet af hænder og hoveder, der står til rådighed for arbejdsmarkedet
Peter Hummelgaard (S), beskæftigelsesminister

En del af de krav, der ifølge arbejdsmarkedsforskeren har modarbejdet uddannelsesmulighederne, vil også blive barberet væk - i hvert fald midlertidigt - hvis den nuværende S-regering får deres vilje.

Eksempelvis foreslås det, at ventetiden til at få adgang til kurser som seks ugers jobrettet uddannelse skæres ned fra fem uger til ingen. Derudover tilbydes voksenlærlinge-ordningen nu efter tre måneder, frem for efter et halvt års ledighed, og der bliver åbnet for alle fag.

'Nybrud i dansk reformpolitik'

Ved præsentationen kaldte Peter Hummelgaard opkvalificeringsudspillet for 'starten på et nybrud i dansk reformpolitik'.

- Alt for længe har reformpolitikken handlet om at øge antallet af hænder og hoveder, der står til rådighed for arbejdsmarkedet. Nu er det tid til at sadle om, siger beskæftigelsesministeren.

Udspillet er blevet særdeles godt modtaget af landets fagforeninger. Fagbevægelsens Hovedorganisations eneste anke er, at ordningen ikke gøres permanent.

LÆS OGSÅ: Fagbevægelsen jubler over nyt forslag: Skal hjælpe ledige videre 

Også Dansk Arbejdsgiverforening har kaldt flere af forslagene for gode idéer. Her understreger man dog, at det er vigtigt, at ordningen bliver midlertidig, så der arbejdskraft nok, når det økonomiske opsving kommer.

- I den situation har vi ikke råd til, at arbejdspladser går tabt, fordi ledige sidder på skolebænken og ikke er til rådighed for arbejdsmarkedet, skriver adm. direktør Jacob Holbraad i en pressemeddelelse.

Her er forslagene i regeringens udspil

Nyt uddannelsesløft til faglært

Ledige over 30 år skal have ret til uddannelsesløft på 110 procent dagpenge, hvis det er inden for et fag, hvor der er behov for arbejdskraft. Dagpengesatsen under erhvervsuddannelsen hæves fra 80 til 100 procent i 2020-2021 for øvrige fag. Derudover sker der en række forenklinger af ordningen.

Faglært gennem voksenlærlingeordningen

Fra 1. august og hele 2021 kan beskæftigede faglærte med en forældet uddannelse blive voksenlærling inden for alle fag. Det gælder efter tre måneders ledighed.

Faglært som jobrotation

I 2021 og 2022 videreføres muligheden for, at ufaglærte medarbejdere over 25 år med mindst to års erhvervserfaring kan tage eller færdiggøre en erhvervsuddannelse som jobrotation.En ufaglært i hjemmeplejen kan for eksempel opkvalificere sig til social- og sundhedshjælper.

Nye muligheder for rekruttering til corona-job og brancheskift

Den årlige bevilling til korte erhvervsrettede kurser hæves fra de nuværende 120 millioner kroner til 200 millioner kroner i 2020 og 250 millioner kroner i 2021. Jobcentrene kan bevilge korte erhvervsrettede kurser til alle ledige fra første ledighedsdag.

Kompetenceløft til corona-job

Der følges løbende op på, om kursusudbuddet skal tilpasses, så ledige og beskæftigede kan tilbydes relevante og korte efteruddannelser inden for eksempelvis testopgaver, smittesporing og hygiejne.

Uddannelse efter fratrædelse

I flere af de netop indgåede overenskomstaftaler for 2020 opfordrer arbejdsmarkedets parter regeringen til at etablere rammer, som gør det muligt, at opsagte medarbejdere kan få op til op til fem ugers uddannelse med støtte fra en overenskomstaftalt kompetencefond. Regeringen vil nu regne på de økonomiske og beskæftigelsesmæssige konsekvenser af initiativet.

Styrke basale færdigheder

Læse-, skrive og regneambassadørerne udbredes, så flere kan få løftet de basale kompetencer.

Grundlæggende it- og engelskkompetencer til flere

It-kurset FVU-digital og engelskkurset FVU-engelsk åbnes for alle. Både beskæftigede og ledige. Der skal ikke længere være krav om, at fagene kun kan udbydes som virksomhedsrettede forløb.

Grøn omstilling og uddannelse.

Regeringen vil igangsætte et tværministerielt arbejde, der skal vurdere behovet for nye tiltag til at styrke opkvalificering og efter- og videreuddannelse på alle niveauer som led i at understøtte den grønne omstilling.

Kilde: Beskæftigelsesministeriet