Bodil
Bodil Nordestgaard Ismiris er direktør i Lederne og en af initiativtagerne til en underskriftsindsamling, der skal sikre, at ledere tager ansvar for at kæmpe mod og forebygge, at der sker sexchikane på arbejdspladsen. Foto: Lederne

Arbejdsgivere skal tage større ansvar for forebyggelse af sexchikane

1. okt 2020, 06:00
Arbejdsgiveren og lederne skal tage et større ansvar i at forebygge og håndtere sexchikane. Sådan lyder det fra den faglige organisation Lederne og fra DA.

Sofie Linde satte sexchikane på dagsordenen, og siden har flere lønmodtagere i mediebranchen, skuespilbranchen og sundhedsvæsnet fulgt efter. Nu er det så blevet ledernes tur. 

LÆS OGSÅ: Politikere uenig om at lovgive over for seksuel chikane

Mere end 3.000 ledere på det danske arbejdsmarked har indtil videre skrevet under på et løfte om nul-tolerance over for sexchikane. Det er Lederne, der er en faglig organisation for 110.000 ledere på arbejdsmarkedet, der har startet underskriftindsamlingen.

Din mening

På A4 Arbejdsliv vil vi rigtig gerne dele din mening om arbejdslivets udfordringer og idéer til løsninger med vores andre læsere. Så send et debatindlæg til [email protected] - husk gerne et foto.

- Med nul-tolerance mener vi, at sexchikane er et uvæsen, der ikke hører til på danske arbejdspladser. Det betyder, at ledere skal gå foran og gøre en seriøs indsats for at forebygge sexchikane. En kulturændring begynder med topledelsen. Det er dem, der skal sætte et eksempel, som skal gennemsyre virksomheden, forklarer Ledernes direktør, Bodil Nordestgaard Ismiris.

Lederne har et forslag til, hvad det er, lederne i praksis skal forpligte sig til.

- Man skal på topniveau sikre sig, at der er nogle helt klare formulerede retningslinjer for, hvad man tolererer og ikke tolererer på arbejdspladsen. Og det skal italesættes, så også nyansatte ved det. Det skal eksempelvis allerede ske ved velkomsten til en virksomhed, at man taler med den nyansatte om sexchikane og om, hvordan virksomheden forholder sig til det, siger Bodil Nordestgaard Ismiris.

Krænkelser er ikke komplimenter

Risikerer man ikke ved nul-tolerance, at der ikke er plads til misforståelser?

- Nej det er vi ikke bange for. Det her handler om krænkelser og ikke komplimenter. VI skal ikke tage debatten derhen, for det ødelægger den, og blæser den ud af proportioner. Det er tydeligt for enhver, at der er nogle alvorlige problemer på arbejdsmarkedet lige nu, og det skal tages alvorligt.

Men med nultolerance er der vel også en øget risiko for, at uskyldige vil blive 'dømt'?

- Der vil være gråzoner. Der er delt bevisbyrde. Men der mener vi, at lederen skal træde i karakter og forholde sig til begge parters argumenter og i sidste ende ikke være bange for at tage de nødvendige ansættelsesretslige konsekvenser som påtaler, advarsler og afskedigelser.

LÆS OGSÅ: Annes underviser tog hende på brystet: ’Jeg troede, du var sådan en gæv pige’

Bodil Nordestgaard Ismiris fortæller, at Lederne til november vil afholde virtuelle forløb for ledere, men andre, for eksempel medarbejdere og tillidsmænd og ledere, er også velkomne til at deltage og lære mere om, hvordan man håndterer sexchikane på arbejdspladsen.

Hos DA (Dansk Arbejdsgiverforening) synes man også, at nul-tolerance over for sexchikane er vejen frem.

- Det er et rigtig godt initiativ, som vi bakker op om. Det skal være trygt at gå på arbejde, og det er vores ansvar som arbejdsgivere, at sikre at alle medarbejdere, kan gå på arbejde uden at blive diskrimineret og chikaneret. Og at det også er legitimt at tale om de ting man er i tvivl om, skriver viceadministrerende direktør i DA Pernille Knudsen, i en mail til A4 Arbejdsliv

 

Akademikerne ønsker ny ombudsperson i kampen mod sexisme

Også hovedorganisationen for de akademiske fagforbund, Akademikerne, melder sig ind i kampen mod sexchikane.  

De mener, at et nyt ligestillingsombud skal være med til at styrke kampen mod sexisme, diskrimination og kønsulighed.

- Der er ingen snuptagsløsninger, når det handler om at ændre en sexistisk kultur. Derfor har vi brug for at styrke det langsigtede arbejde og oprette et ombud, der har ressourcer til at sikre et stort og vedvarende fokus på at skabe ligestilling. Derfor skal der allerede på næste finanslov findes penge til at oprette et ligestillingsombud, siger Lars Qvistgaard i den forbindelse til Berlingske.