Arbejdsgivere: Budgetdisciplin eller luksusfælden?
I DETTE FOLKETINGSÅR skal budgetloven evalueres og revideres. Det lyder måske lidt tørt og teknisk i nogens ører, men det dækker faktisk over en væsentlig ting: Nemlig, hvordan vi holder styr på de offentlige udgifter. Det omfatter fx penge til skoler, sygehuse, daginstitutioner, politi og retsvæsen.
LÆS OGSÅ: Fagbevægelsen glemmer proportionerne i debatten om social dumping
Helt overordnet, så sørger budgetloven for, at Danmark har en sund økonomi. Vi bruger ikke flere penge, end vi har.
For nogle indbyder gode tider til at smide sund fornuft og forsigtighed over bord. Men budgetloven har været en succes
Anders Borup Christensen, cheføkonom i DA
Nu hvor budgetloven skal ses efter i sømmene, vil mange gerne lempe kravene. Sanktionerne skal være mindre hårde, det skal være muligt at køre med større strukturelle underskud og Finansministeriet skal generelt give kommunerne og regionerne friere tøjler. Budgetloven har dog vist sig at være helt afgørende for, om de penge, som kommuner, regioner og staten bruger, ikke overstiger det planlagte. Lyder det stadig tørt og teknisk? Måske, men det er faktisk i alles interesse, at pengene i de offentlige kasser passer.
Kandidat til Luksusfælden
Budgetloven har i praksis haft virkning siden 2014. Men i årene op til blev der løbende indført sanktioner ved budgetoverskridelser. Budgetloven kom som et svar på finanskrisen. Et svar på den uansvarlighed, der havde stået på i en lang årrække.
LÆS OGSÅ: Uansvarligt at sætte spørgsmålstegn ved Velfærdsaftalen
Der var nemlig store problemer med at overholde budgetterne. Særligt i kommunerne. Over årene 2000 til 2010 blev de kommunale udgifter overskredet i 10 ud af 11 år. Med den adfærd var kommunerne en oplagt kandidat til tv-programmet Luksusfælden.
De årlige budgetoverskridelser medvirkede til, at udgifterne til offentligt forbrug i mange år lå langt over det planlagte. I perioden 2000-2010 var målet, at det offentlige forbrug i gennemsnit skulle vokse med godt 1 pct. om året, men det endte med at vokse med næsten 1,75 pct. om året.
LÆS OGSÅ: EL-profil: Styrk modstanden mod budgetloven
Omsat til kroner og øre voksede overforbruget til næsten 30 mia. kr. i 2010. Det svarer til næsten 40.000 offentligt ansatte, som i stedet kunne være blevet beskæftiget i danske virksomheder.
Det offentlige overforbrug pustede til ilden på et i forvejen ophedet arbejdsmarked i 2006-2008 og bidrog til, at dansk økonomi løb ind i en overophedning og efterfølgende hårdt tilbageslag med tab af mange private arbejdspladser.
Overforbruget blev effektivt stoppet med indførelsen af sanktioner ved budgetoverskridelser og budgetloven. Faktum er, at budgetterne nu overholdes – og er blevet overholdt i alle årene siden 2011. Der er kommet en ny udgiftsdisciplin i kommuner og regioner.
Nej til større fleksibilitet i budgetloven
Som budgetloven er skruet sammen, må underskuddet på den strukturelle offentlige saldo maksimalt udgøre 0,5 pct. af BNP. Nogle kritiske røster har lydt på, at underskudsgrænsen er for stram. Det er vel at mærke en grænse, som giver plads til, at finanspolitikken kan lempes med 10 mia. kr. om året, hvis det er nødvendigt.
LÆS OGSÅ: Arbejdsgivere: Alt for mange ledige er ikke villige til at tage job
Og det er faktisk muligt, når man nærlæser lovens bestemmelser, at lempe finanspolitikken yderligere i tilfælde at særligt hårde tilbageslag i økonomien. Derfor er der allerede rigelig fleksibilitet i budgetloven, som den er.
Man skal også huske på, at regeringens mål om balance på de offentlige finanser i 2025 og 2030 kun vil blive vanskeligere at nå, hvis man lemper underskudsgrænsen udover de 0,5 pct. af BNP.
Politikere – hold fast!
Dansk økonomi har nu været i fremgang over en længere årrække. For nogle indbyder gode tider til at smide sund fornuft og forsigtighed over bord. Men budgetloven har været en succes. Den sikrer, at pengene passer.
Helt overordnet, så sørger budgetloven for, at Danmark har en sund økonomi. Vi bruger ikke flere penge, end vi har
Anders Borup Christensen, cheføkonom i DA
Når pengene passer, er vi bedre rustet til at håndtere de udfordringer, der opstår i fremtiden. Det gør virksomhederne og familierne bedre i stand til at træffe langsigtede beslutninger, fordi der ikke lander ekstra skatteregninger. Det giver os råd til god pleje for vores ældre og børn. Det giver os tillid til, at den tryghed, vi har i dag, også er der i morgen.
Så kære politikere, hold nu fast i de gode elementer, som virker, når loven skal revideres. Så vi undgår, at Danmark havner i Luksusfælden. Det er faktisk i alles interesse.