Bankfolk og ansatte i forsikrings- og pensionsselskaber skal ikke forvente høje lønstigninger ved de kommende overenskomstforhandlinger.

Det fastslår Mariane Dissing, der er adm. direktør i Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA), mandag i Finanswatch.

LÆS OGSÅ: OK20: HK'ere vil have dobbelt op på fritvalg

Tilmeld dig nyhedsbrevet A4 Morgen her

Dermed kridter hun banen op til den armlægning, der går i gang i starten af det nye år, og som er skemalagt frem til marts 2020. Aftalen bliver afgørende for knap 50.000 medarbejdere i finanssektoren, og den kommer til at erstatte aftalen fra 2017, som udløbet til april næste år.

Men den klare udmelding fra arbejdsgiversiden i finanssektoren skræmmer ikke Kent Petersen, der repræsenterer lønmodtagerne som formand i Finansforbundet.

- Jeg tager det som et udtryk for, at arbejdsgiverne åbenbart har et bagland, der kræver, at de er markante i deres udmeldinger. Det tager jeg helt stille og roligt. Vi stiller ingen urimelig lønkrav i forhold til de resultater, der er skabt i branchen i den forgangne periode, siger han til A4 Nu.

"Bundlinjens betydning skifter"  

Hvor stor en lønstigning de finansansattes forbund drømmer om, holder Kent Petersen til forhandlingsbordet. Men han forsikrer, at Finansforbundets udspil hænger sammen med en fornuftig vurdering af de eksisterende forhold.

- Vi har været inde og kigge på de resultater, der er skabt. Vi har set på, hvilke forventninger der er til fremtidens arbejdsmarkedet. Vi har også en bevidsthed om, at finanssektoren står i en kompleks situation, og når vi lægger de parametre sammen, er der plads til, at vi kan få en fornuftig lønstigning, siger han.

LÆS OGSÅ: Fagbevægelsens efterår: Kongresser, kampvalg og debat om fremtidens overenskomster

Men ifølge Mariane Dissing har lønmodtagerne urealistiske forventninger til, hvilke lønsummer arbejdsgiverne kan finde i budgetterne. Hun minder om, at man bør være ansvarlig ved at medtænke den usikkerhed, der præger den globale økonomi i kraft af handelskrige, brexit og dalende vækstrater.

Skrækeksemplet - set fra arbejdsgivernes stol - var starten af 2008, hvor medarbejderne fik en treårig lønstigning på godt 15 procent. Blot et halvt år efter kom finanskrisen, og netop den situation vil FA-formanden gerne undgå.

Men der er en selvmodsigelse i det argument, mener Kent Petersen.

- I de gode tider er det ikke bundlinjen, der er udtryk for, hvor meget løn man skal have. Men når bundlinjen var dårlig i 2008, og krisen kom, der havde bundlinjen pludselig stor betydning for lønudviklingen, siger han.

FA: Høj løn kan rykke arbejdspladser ud af landet

Mariane Dissing forklarer til Finanswatch, at jo højere løn de finansansatte får, jo større risiko er der for, at de i sidste ende mister jobbet, fordi deres arbejdsopgaver bliver outsourcet til lande, hvor lønningerne er lavere. Men det argument preller også af på Kent Petersen.

- Det er jo naturligvis en balance, man altid skal se på, men omvendt er det en virkelighed, vi har set ind i de sidste ti år, hvor man har outsourcet it-opgaver og andre opgaver. Det er ikke noget, der ændrer ret meget på vores synspunkt i forhold til, hvordan belønningen skal være på det danske arbejdsmarked, siger han.

LÆS OGSÅ: Folkeskolelæreren Maria: Du kan ikke rette op på alt med en milliard

Ved den seneste overenskomstforhandling i 2017 blev parterne enige om en lønstigning på godt 6 procent til både Forsikringsforbundet og Finansforbundet. 

Vil tage opgør med usund kultur

Trivsel er en vigtig dagsorden for lønmodtagerne ved de kommende forhandlinger. I flere år har antallet af ansatte i finanssektoren, der bliver stressede, været stigende. Op til en fjerdedel af medlemmerne i Finansforbundet oplever, at de er i nærheden af en stresssygemelding, fortæller Kent Petersen.

Han vil ikke komme med enkeltstående krav til bedre trivsel. Men det er blandt andet et spørgsmål om at se på mængden af overarbejde og rådighedstid. Han er meget optaget af, at kravene om bedre arbejdsforhold bliver imødekommet.

- Det er nok det, der bekymrer mig mest. Det bekymrer mig utrolig meget, at arbejdsgiver ikke kan se, at der er en udfordring i forhold til trivslen i sektoren, siger han.

LÆS OGSÅ: Streg i regningen: Finansforbundet springer fra nyt flagskib i fagbevægelsen

Mariane Dissing udtrykker overfor Finanswatch, at arbejdsmiljøet i finansektoren er glimrende, selvom der altid er plads til forbedring. Den indstilling er lige kølig nok, mener Kent Petersen.

- For mig at se er det en meget kynisk tilgang. Det her er et fælles ansvar, som ingen kan løfte alene.

Fleksible arbejdstider

På Mariane Dissings ønskeliste er der ifølge Finanswatch også højere frihedsgrader, som eksempelvis kan komme til udtryk gennem mere fleksible arbejdstider.

Ifølge den eksisterende aftale er der dog intet til hinder for, at man aftaler arbejdstider med den enkelte medarbejder, påpeger Kent Petersen. Men det er vigtigt, at arbejdstiden både tilgodeser virksomheden og den enkeltes behov, fastslår han.

- Fleksibiliteten skal gå begge veje. Det nytter ikke, hvis man kun tænker, at det er arbejdspladsens fleksibilitet og ikke tænker over fleksibilitet for arbejdstager. Der skal være en hverdag, der er til at holde ud, siger han.

Begge parter er på forhånd enige om, at efteruddannelse er væsentligt for medarbejdere i finanssektoren, hvor der konstant sker forandringer.

Hvis parterne ikke kan opnå enighed på de skemalagte møder, må de en tur i Forligsinstitutionen. Det var de i 2014, hvor det var nødvendigt med mægling fra forligsmanden, før de kunne sætte det endelige punktum for aftalen.

LÆS OGSÅ: Fagforening: Nordea-fyringer er dybt problematiske

Udover Kent Petersen skal også Charlotte Hougaard, der er formand i Forsikringsforbundet, forhandle med FA.