Arbejdere: Politikere ignorerer løndumping

17. okt 2013, 11:45
Kun de færreste håndværkere og andre kortuddannede føler, at politikerne tager hånd om de vigtigste problemer i samfundet. Det skyldes blandt andet, at Christiansborg har været for længe om at fange alvoren i social dumping, vurderer tænketank.

På gymnasiets lærerværelse, i ingeniørfirmaet eller i en statslig styrelse føler godt halvdelen, at politikerne på Christiansborg har nogenlunde fat i den lange ende.

Men stikker man hovedet ind i en skurvogn, frisørsalon eller autoværksted, falder tilliden drastisk.

Kun 23 procent med en erhvervsfaglig uddannelse mener, at politikerne beskæftiger sig med samfundets vigtigste problemer.

Det viser en ny analyse lavet af tænketanken Cevea på baggrund af tal fra Userneeds.

Ifølge analysechef Jens Jonatan Steen reagerer de kortuddannede blandt andet på, at politikerne i lang tid ikke har reageret tilstrækkeligt skarpt for at forhindre social dumping.

"Vi har jo hele tiden kunnet se, at der kom flere og flere østeuropæiske arbejdere til Danmark. Når der i den politiske og meningsdannende elite måske har været en opfattelse af, at det kun var et begrænset problem, er det nok fordi, at man ikke har haft tæt nok berøring," siger han.

Globaliseringsfanatisme

Som Avisen.dk skriver i dag, vækker østarbejdernes indtog på det danske arbejdsmarked betydeligt større bekymring blandt kortuddannede end blandt højtuddannede danskere.

Men selv om regeringen har skærpet indsatsen mod social dumping flere gang i de senere år, føler mange ufaglærte og faglærte sig ifølge Cevea svigtet af politikerne.

"Der har været for lidt fokus på bagsiden af medaljen, og det er først nu, at vi begynder at se et opgør med den globaliseringsfanatisme, der prægede den tidligere borgerlige regering," siger Jens Jonatan Steen.

Enhedslistens ordfører for social dumping Finn Sørensen forstår godt, at mange lavtuddannede føler sig ignoreret af politikerne.

"Jeg har selv brugt mange år som fagforeningsmand på at råbe politikerne op om social dumping. Men det er afgjort en barriere, at de højtuddannedes vinkel på virkeligheden fylder så meget i både medier og i det politiske liv," siger han.

I øjeblikket varmer regeringen og Enhedslisten op til endnu en gang finanslov, hvor en skærpet indsats mod social dumping igen står højt på dagsordenen.

Finn Sørensen anerkender, at regeringen allerede har gjort en solid indsats.

"Regeringen har sat gang i gode ting, blandt andet en styrket myndighedsindsats. Der er ingen tvivl om, at det virker, men vi må være ærlige og sige, at der er lang vej igen, før vi har dæmmet ordentlig op for problemet," siger han.

Kaffeklub angriber akademisk tåge-snak

Politikernes egen uddannelsesbaggrund kan også udgøre en del af forklaringen på, hvorfor presserende problemer for lavtuddannede ikke tynger den politiske dagsorden.

Langt de fleste medlemmer af Folketinget har nemlig selv lange uddannelser bag sig, mens MF'ere med arbejderbaggrund er en uddøende race på Christiansborg.

Det mener i hvert fald SF's Özlem Cekic, som for nylig var medstifter af en kaffeklub for ikke-akademiske folketingsmedlemmer.

"Det er klart, at det er et problem. Hvis man aldrig har været på arbejdsmarkedet, er det lidt svært at føle sig oprigtigt engageret i forhold til social dumping, fordi det er et problem, som er langt væk fra ens egen hverdag," siger hun.

Alene begrebet 'social dumping' er et eksempel på den distance, som akademiseringen af politik ifølge Özlem Cekic medfører.

"Social dumping er jo i sig selv et underligt begreb. Det er helt sikkert noget, som en Djøf'er i et eller andet ministerium har fundet på," siger hun.

Uanset ordvalget handler det ifølge Cevea om at få omsat ord til konkret handling, hvis vælgere uden lange uddannelser skal føle sig bedre repræsenteret på Christiansborg.

Undersøgelsen
  • 54 procent mener, at udenlandsk arbejdskraft er et problem for det danske arbejdsmarked.
  • Blandt personer med en erhvervsfaglig uddannelse oplever 73 procent det som et problem, mens kun 36 procent med en lang videregående uddannelse er af samme opfattelse.
  • Overordnet mener 59 procent, at udlændinge trykke lønningerne på det danske arbejdsmarked - heraf 76 procent med en erhvervsuddannelse og 43 procent med en lang videregående uddannelse.
  • 56 procent mener, at kommende generationer vil få dårlige arbejdsvilkår end de nuværende - heraf 66 procent med en erhvervsuddannelse og 43 procent med videregående uddannelse.
  • De, der mener, at udenlandsk arbejdskraft er et problem, mener i højere grad også, at politikerne ikke beskæftiger sig med de vigtigste problemer i samfundet.

 

Analysen er foretaget af Userneeds for Cevea og omfatter 1.004 interviews.