'Vi står i en situation, hvor elever kan have svært ved at få en praktikplads. Det kan sætte en stopper for produktionen af nye faglærte på kort sigt,' lyder det. (Arkivfoto) Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix

Trist nedtur: Voldsomt dyk i antallet af praktikaftaler

15. aug 2020, 08:00
I maj 2019 blev der indgået 3.790 uddannelsesaftaler. Et år senere var antallet af indgående aftaler i maj måned faldet med 29 procent. Coronakrisen risikerer at give erhvervsuddannelserne et stort tilbageslag

Coronakrisen skaber et vanskeligt billede for alle de unge, der gerne vil have en praktikplads i forbindelse med deres erhvervsuddannelse.

Nye tal fra Børne- og Undervisningsministeriet viser, at antallet af indgåede praktikforløb i maj 2020 er faldet med 29 procent sammenlignet med samme måned året før. Frasorterer man SOSU'er og den pædagogiske assistentuddannelse, DPA, er faldet på hele 35 procent.

– Situationen før corona var, at der manglede mange praktikpladser, men det var begyndt at se lidt bedre ud. Nu ser tallene værre ud, efter at corona gjorde sit indtog, siger chefanalytiker hos Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd (AE), Mie Dalskov Pihl, og tilføjer: 

– Ser du alene på tallene inden for de sidste tre måneder, så lyder faldet på 27 procent færre pladser end året før. Det tyder på, at vi har set en voldsom nedgang.

I alt er der perioden fra maj 2019 til maj 2020 indgået 41.547 uddannelsesaftaler. Det er samlet et fald på 7 procent i forhold til antallet af indgåede aftaler i samme periode året før, oplyser ministeriet. 

Skolepraktik presser uddannelser

Ifølge Mie Dalskov Pihl er nedgangen i uddannelsesaftaler bredt funderet på tværs af erhvervsuddannelserne. Hun venter nervøst på at følge tallene for praktikaftaler over de kommende måneder.

– Hvis virksomhederne ikke opretter lærepladser, så skal de her elever i skolepraktik, og allerede før corona var der cirka 5.000 i skolepraktik, siger hun og tilføjer: 

– Holdt op mod den generelle beskæftigelsesudvikling inden corona burde vi nok have haft flere i ordinær praktik, end vi havde. Med det in mente, er der grund til bekymring. For skolepraktikken må ikke blive en sovepude - det skal være et andetvalg. Lærlingene skal lære faget i virksomhederne.

Jeg kan være bekymret for, at man også kommer til at se, at det her på sigt gør, at det ikke ligefrem bliver nemmere at tiltrække elever til erhvervsuddannelserne
Mie Dalskov Pihl, chefanalytiker hos Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd

Hotel- og restaurantskolen med kreative løsninger

På Hotel- og Restaurantskolen i Valby står man lige nu med væsentligt flere elever i skolepraktik end før coronakrisen.

– Vores skole er nok en af dem, der er hårdest ramt. Normalt plejer vi at have mellem 9 og 12 skolepraktikanter. Da vi gik på sommerferie, havde vi 146 indskrevne til skolepraktik ud af en årgang på 300 elever. Om en måned skal 80 nye elever ud i branchen. Lige nu er vi nede på lidt over 100 af sommerens elever, siger Anne-Birgitte Agger, der er direktør for Hotel- og Restaurantskolen.

Det helt store problem er dog, at man fysisk ikke har plads til så mange i skolepraktik på skolen.

– Hvis eleverne alene skulle være på skolen, måtte de sidde i klasselokalerne. Vi har ikke køkkener nok til dem, og hvem skulle de lave maden til? De skal jo på en eller anden måde lave noget, som minder om en situation ude ved en mester. 

I kampen for ikke at miste årgang 2020 har Hotel- og Restaurantskolen allieret sig med alt fra hospitaler til Michelinkokke, så de mange elever i skolepraktik kan prøve sig af i situationer, der minder om at være i ordinær praktik.

– Vi har blandt andet sendt 25 kokkeelever ud på Herlev og Gentofte Hospital, hvor de laver gastronomi i de helt store gryder. Dertil har vi lavet et samarbejde med Rasmus Munk fra Michelin-restauranten Alchemist om noget, der hedder 'Junkfood'. Et køkken som Rasmus Munk lavede, da han var coronaramt og lukkede ned, hvor en af byens fineste restauranter laver mad til hjemløse, fortæller Anne-Birgitte Agger og tilføjer: 

– Hvis vi ikke gjorde sådan her, så havde vi simpelthen ikke kapacitet til den her store mængde elever i skolepraktik. Det gælder om, at vi ikke taber årgangen og giver dem noget godt, mens de venter.

Risikerer tilbageslag for erhvervsuddannelsernes popularitet

I mange år har erhvervsuddannelserne generelt kæmpet for at få flere unge til at søge ind på en erhvervsuddannelse. Nu frygter AE's Mie Dalskov Pihl, at den kamp bliver endnu sværere: 

– Det er jo i virkeligheden vores allerstørste bekymring. Vi står i en situation, hvor elever kan have svært ved at få en praktikplads. Det kan sætte en stopper for produktionen af nye faglærte på kort sigt.

– Men jeg kan være bekymret for, at man også kommer til at se, at det her på sigt gør, at det ikke ligefrem bliver nemmere at tiltrække elever til erhvervsuddannelserne, som i forvejen står med det problem, at man ikke har nået den målsætningen, der er, om, at 25 procent af en årgang skal søge ind på en erhvervsuddannelse, siger Mie Dalskov Pihl.