Olsen_Metaltrykkeri
Ufaglærte danskere er ikke gode nok til at efteruddanne sig, mener arbejdsmarkedsforsker Mads Peter Klindt. Billedet er fra produktionsvirksomheden Olsen Metaltrykkeri. (Arkivfoto) Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix

Flere danskere efteruddanner sig - men ikke dem, der har mest brug for det

15. okt 2020, 06:00
Det er godt nyt, at milliontilskud til diplom- og akademi-efteruddannelser går som varmt brød, mener arbejdsmarkedsforsker. Men det går samtidig den forkerte vej med at få ufaglærte og faglærte danskere sendt på efteruddannelse og opkvalificeret til et arbejdsmarked, der stiller større og større krav.

Ved første blik ligner det en vaskeægte solstrålehistorie.

Sidste år søgte godt 10.000 danskere tilskud til en akademi - eller diplomuddannelse i voksen- og efteruddannelsessystemet fra den såkaldte Omstillingsfond, viser tal fra Styrelsen for Forskning og Uddannelse. Og i år benytter endnu flere sig af tilbuddet, oplyser styrelsen til A4 Arbejdsliv.

Omstillingsfonden, der blev etableret som led i en trepartsaftale i 2017 af arbejdsmarkedets parter, uddeler op til 65 millioner kroner om året til efteruddannelse frem til 2021, og bliver - efter alt at dømme - tømt før tid i 2020, lyder meldingen. 

- At pengene bliver brugt, tyder på, at der er behov for dem, og at pengene bliver brugt efter hensigten. Vi har tidligere set, at øremærkede penge til efteruddannelse ikke bliver brugt, og at de såkaldte kompetencefonde blandt andre har haft svært ved at få pengene ud at arbejde, siger Mads Peter Klindt, der er lektor og arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet med speciale i efteruddannelse.

LÆS OGSÅ: Direktør advarer: Ansatte er for dårligt uddannede til at arbejde med robotter
 
Men historien skygger for et større problem.

- I voksen-uddannelsessystemet er der en tendens til Matthæus-effekten, som er et princip, der udtrykker, at man giver mere til dem, der i forvejen har, siger han. 

Eller sagt på en anden måde.

Mens landets universitetsuddannede, elektrikere, butiksuddannede og markedsføringsøkonomer boltrer sig i efteruddannelse, har ufaglærte svært ved at finde vejen tilbage til klasseværelserne. 

- Dem, som i forvejen har en udannelse, er mere positivt indstillet overfor ideen om livslang læring, mens kortuddannede 3F'ere ikke er særlig vilde med at komme tilbage til skolebænken, siger Mads Peter Klindt.

Skævheden er kun blevet forstærket i det seneste årti, viser tal fra Danmarks Statistik.

Mens tilskud fra Omstillingsfonden går som varmt brød, er antallet af kursusdeltagelser på AMU-uddannelserne, som er målrettet ufaglærte og faglærte, blevet halveret fra 2009 til 2019.

Dårlige oplevelser

Det vidner, ifølge Mads Peter Klindt, om, at de danskere, som har allermest brug for at få et kompetenceløft, også er dem, som oplever de største barrierer for at bruge efteruddannelsessystemet.

Det er der flere forklaringer på, mener han.

- Ufaglærte har mindst viden om deres muligheder for efteruddannelse. De tænker måske ikke så langsigtet på deres arbejdsliv, men går mere til arbejdet med en lønmodtagerkultur-tankegang: 'Vi passer vores job, men målet med tilværelsen er det, vi laver i fritiden', siger Mads Peter Klindt.

Samtidig kæmper gruppen med dårlige læsefærdigheder.

- Mange ufaglærte har dårlige oplevelser fra skolen og har en oplevelse af, at de ikke lærte noget i uddannelsessystemet, og at de først lærte noget, da de kom ud på arbejdsmarkedet, siger han. 

Mangler læsefærdigheder

Næsten 600.000 voksne danskere har dårlige læsefærdigheder, hvoraf halvdelen kun har grundskole som højeste uddannelse, mens rundt regnet en million danskere mangler basale færdigheder til at problemløsning med it, viser den seneste internationale undersøgelse fra OECD.

- Problemet er, at man i dag skal kunne læse en teknisk vejledning - ofte på engelsk - for at kunne betjene en maskine i en dansk produktionsvirksomhed. Hvis du ikke kan det, kan du ikke fungere på arbejdsmarkedet, og så har den ordblinde mekaniker et problem, siger Mads Peter Klindt.

Men problemet rammer i stigende grad også landets arbejdsgivere i en tid, hvor arbejdsmarkedet sukker efter kvalificeret arbejdskraft. 

Løser ikke problemet

- DREAM (samfundsøkonomisk regnemaskine, red.) og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har regnet sig frem til, at vi kommer til at mangle mellem 80.000 og 85.000 faglærte i 2025. Det er eddermame mange, der skal opkvalificeres, hvis vi skal løse det problem med efteruddannelse, siger Mads Peter Klindt. 

Men kan vi overhovedet løse det problem ved bare at sende en masse ufaglærte danskere på efteruddannelse?

- Nej. Målet er ikke bare at løfte ufaglærte til faglærte. Vi skal holde fokus på at få bunden med og gøre endnu mere for at sikre, at kortuddannde og ordblinde også får et kompetenceløft, men det er ikke der, vi skal hente det hele.

Hvor skal vi så finde tilstrækkelig velkvalificeret arbejdskraft i de kommende år? Blandt de unge?

 - Vi står med det store problem, at alt for mange unge søger ind på de videregående uddannelser, mens for få søger ind på erhvervsuddannelserne. Det mener jeg er en kæmpe fejl, og det er jo Radikale Venstres uddannelsespolitik, som har sejret ad helvedes til. Standarden for unge er i dag, at man skal have en studenterhue og så videre på universitetet.

Vi har jo brug for veluddannet arbejdskraft. Hvorfor er de radikales uddannelsespolitik en kæmpe fejl?

- Vi kommer til at stå med et arbejdsmarked med en masse ledige dimittender fra universiteterne, der ansættes i usikre, korte job, mens byggebranchen ikke kan skaffe arbejdskraft nok og må hente rumænere og polakker til Danmark. Hvis du ringer til 10 håndværksmestre i dag, vil 9 af dem svare, at de ikke kan skaffe folk nok. Selv her under coronakrisen, siger Mads Peter Klindt.