Ansatte i psykiatrien arbejder gratis uden at fortælle andre om det, viser nyt forskningsstudie. Det ser arbejdsmiljøforsker Malene Friis Andersen som et individualiseret oprør mod standardiseringen af psykiatriens behandlingstilbud. På billedet ses aktivistgruppen #VærdigPsykiatriForAlle til demonstration på Christiansborg Slotsplads 2019. Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Ansatte i psykiatrien arbejder gratis og bryder reglerne: - Det er et hemmeligt oprør

3. dec 2020, 06:00
Ansatte i psykiatrien arbejder gratis og bryder reglerne uden at fortælle det til kolleger eller chefen, viser nyt forskningsstudie. Arbejdsmiljøforsker Malene Friis Andersen kalder fænomenet skyggearbejde, og hun ser det som et stille, individualiseret oprør mod pakkeforløb og den øgede standardisering af behandlingen.

Da Malene Friis Andersen i efteråret 2018 interviewede 41 ansatte på en større ambulant psykiatrisk afdeling som led i et forskningsprojekt, fik hun øje på noget, hun ikke havde set før.

De ansatte fortalte hende, at de i al hemmelighed gik rundt og udførte ekstra arbejde uden at fortælle kollegerne eller chefen om det - og uden at få løn for det.

Skyggearbejde kalder Malene Friis Andersen, der er erhvervspsykolog, Ph.d. og arbejdsmiljøforsker, fænomenet, som hun beskriver i forskningsartiklen 'Skakmat - kan prisen for indflydelse blive for stor?', der for nylig blev udgivet i Tidsskrift for Arbejdsliv. 

LÆS OGSÅDA: Politikerne må ikke give sygeplejersker stort lønhop

Skyggearbejdet udføres for eksempel i pauserne, men nogle ansatte vælger også at arbejde videre, når de formelt set har fri, fortæller de.

Arbejdet 'under radaren', som en af de ansatte kalder det, foregår blandt andet ved, at de ansatte giver deres patienter flere behandlings-sessioner, end patienterne har ret til ifølge behandlingspakkerne.

Nogle ansatte fortæller om såkaldte 'skuffepatienter', som får terapi halve til hele år efter, at deres behandlingspakke formelt set er ophørt.

Skyggearbejdet foregår også ved, at de ansatte bruger 55 minutter på en behandlingssession, som officielt er sat til 45 minutter.

De ansatte udfører skyggearbejde for at få mere indflydelse på deres arbejde, og fordi de gerne vil gøre arbejdet på en god og ordentlig måde, som de kan stå indenfor, og som er i overensstemmelse med deres faglighed
Malene Friis Andersen, erhvervspsykolog og arbejdsmiljøforsker 

Det kan lyde mærkeligt for udenforstående, at man af egen fri vilje - og i al hemmelighed - er villig til at bryde reglerne og arbejde 'over' uden hverken at få løn eller afspadsering for det ekstra arbejde.

Malene Friis Andersen forklarer de ansattes motivation sådan her:

- De ansatte udfører skyggearbejde for at få mere indflydelse på deres arbejde, og fordi de gerne vil gøre arbejdet på en god og ordentlig måde, som de kan stå indenfor, og som er i overensstemmelse med deres faglighed.

Oprør mod krav

Hun ser skyggearbejdet som et oprør mod et system, som flere af de ansatte oplevede var underlagt effektiviseringskrav og tiltagende standardisering.

Effektiviseringskravene i psykiatrien og resten af sundhedsvæsenet betyder, at de ansatte skal levere mere behandling for pengene.

For at nå det mål har Danske Regioner indført såkaldte behandlingspakkeforløb, der standardiserer behandlingen af psykiske lidelser som for eksempel angst og depression ved at sætte et loft over det maksimale antal timer, behandlingsforløbene må vare i den ambulante psykiatri.

Flere af de ansatte fortæller i forskningsstudiet, at de oplevede, at pakkeforløbene var forkortet i en grad, som gjorde det vanskeligt at yde den behandling til patienterne, som de vurderede havde en tilstrækkelig høj kvalitet.

I stedet for at blive målt på hvor god kvaliteten er i behandlingen, de leverer, oplever de ansatte i stigende grad at blive målt på, om de leverer de 'pakker', de skal, fortæller de.

Det var netop den slags målstyringskrav, der fik sundhedsvæsenets ansatte til at på gaden i foråret 2018 med krav om mere selvbestemmelse over arbejdet under overenskomstforhandlingerne på det offentlige arbejdsmarked.

Man kan godt beskrive det som en slags guilty pleasure. Godt nok er det lidt forbudt at løfte kvaliteten af behandlingen ved at gøre det uden tilladelse, men samtidig ved man, at man jo gør noget godt
Malene Friis Andersen, erhvervspsykolog og arbejdsmiljøforsker 

- De ansatte, som jeg fulgte, havde flere gange forsøgt at formulere en fælles faglig kritik af behandlingspakkerne og Sundhedsplatformen (fælles administrativt it-system i Region Hovedstaden og Region Sjælland, red.), men de erfarede, at det ikke medførte nogle ændringer, siger Malene Friis Andersen.

I et af interviewene fortæller en ansat, at det oplevedes som at få 'en fuck-finger' fra den politiske ledelse.

- De følte ikke, de kunne ændre på eller påvirke rammerne, og så var skyggearbejdet en af de muligheder, der var tilbage, hvis de ville øge deres indflydelse på arbejdet, siger Malene Friis Andersen.

En anden ansat formulerer det sådan her:

'Topledelsen går jo aldrig op i, hvor gode pølser det er, vi laver på pølsefabrikken, men hvor
hurtigt pølserne kommer igennem pølsefabrikken, og hvor mange pølser, der kan være på
pølsefabrikken.'

Et stille oprør

Malene Friis Andersen kalder skyggearbejdet for 'et stille, individualiseret oprør'.

- Og det kan jeg blive ked af, for et hemmeligt oprør er der jo ikke nogen, der ser, og så udebliver læringen. Derfor skal samtalen mellem de ansatte og ledelsen i gang igen, så den faglige dialog kan bringes på banen, siger hun.

Skyggearbejdet har også uheldige bivirkninger, peger forskningsstudiet på. 

For selvom de ansatte oplever at få mere indflydelse på deres arbejde, når de 'skyggearbejder', får de også mere travlt, og deres arbejdstid udvides, fordi de både skal nå deres formelle arbejdsopgaver og skyggearbejdet.

I et interview fortæller en ansat om tiltagende problemer med søvnbesvær, svimmelhed og syns- og høreforstyrrelser på grund af skyggearbejdet. Altså klassiske stresssymptomer.

"Det betyder, at jeg bliver mere presset arbejdsmæssigt", fortæller en anden af de ansatte, der udfører skyggearbejde.

Vanskeligt dilemma

Skyggearbejde adskiller sig fra den adfærd, de fleste af os har set på arbejdspladsen - at 'give den en ekstra skalle' og 'smøge ærmerne op' - som folk gør for at fremme karrieren, og som for alt i verden ikke skal holdes usynligt for chefen.

Når de ansatte vælger at udføre en ekstra arbejdsindsats under radaren, stiller de sig selv i et vanskeligt dilemma, som de endda ikke rigtigt kan tale med nogen om.

På den ene side giver de afkald på muligheden for at fordybe sig i deres arbejde og føle en faglig stolthed over det, hvis de stopper med at skyggearbejde.

- Hvis man omvendt vælger at fortælle sin chef, at man faktisk har behandlet en patient i fire måneder længere end den behandlingspakke, patienten har fået tildelt, tillader, vil chefen formentlig lukke ned for den ekstra behandling, siger Malene Friis Andersen.

Skaber mening

Når de ansatte vælger at fortsætte med hemmelighedskræmmeriet, hænger det blandt andet sammen med, at skyggearbejdet også skaber mening i arbejdet.  

- Man kan godt beskrive det som en slags guilty pleasure. Godt nok er det lidt forbudt at løfte kvaliteten af behandlingen ved at gøre det uden tilladelse, men samtidig ved man, at man jo gør noget godt, siger hun.

Har omkostninger

Skyggearbejde er ikke nødvendigvis forbundet med skam, men det har alligevel sine omkostninger at udføre et stykke arbejde, som man holder hemmeligt, forklarer Malene Friis Andersen.

- Det giver de ansatte oplevelsen af, at de hele tiden gør noget lidt forkert. Den der civile ulydighed, som skyggearbejdet jo er, ville være nemmere at håndtere, hvis man gjorde det sammen med andre på arbejdspladsen. Men her er der jo "mig", der gør noget forkert med en konstant risiko for at blive afsløret, siger hun.

Det er efterhånden halvandet år siden, at Moderniseringsstyrelsen og Finansministeriet meldte ud i kølvandet på OK18, at de rigide målstyringssystemer i sundhedsvæsenet skulle kastes på "historiens mødding", og at man ville give medarbejderne mere faglig frihed.

Men da Malene Friis Andersen interviewede de ansatte i psykiatrien et halvt års tid efter afslutningen på overenskomstforhandlingerne, hørte hun ikke nogen tale om OK18.

- Det ville være dejligt, hvis de ansatte i psykiatrien har oplevet, at OK18 har haft så stor indflydelse, men det er måske nok lidt for optimistisk at tro, siger Malene Friis Andersen.

Anderkend engagementet

Hvad bør ledere og direktører i sundhedsvæsenet bruge den her viden til, som du har afdækket?

- Ledelsen og direktionen bør forstå og anerkende det store faglige engagement, der ligger bag skyggearbejdet. At man har ansatte i psykiatrien, som er så dedikerede, at de leverer merarbejde i skyggerne. 

Hvordan kan skyggearbejdet hives frem i lyset på en konstruktiv måde, som både gavner ledelsen, de ansatte og patienterne?

- Man kan undersøge, hvordan opgaverne i psykiatrien kan løses på en anden måde, som opleves at være mere meningsfuldt. Vi kan jo se, at det har bivirkninger at standardisere arbejdet på den her måde. Både for medarbejderne, men også for organisationen, fordi ledelsen går glip af en masse faglige input, som kunne bruges til at forbedre behandlingen og tilbuddene til patienterne.

Hvilke slags input og viden går ledelsen glip af?

- For eksempel, at patienttyperne ændrer sig, og at tilbuddene derfor også bør ændres, eller at en ændring af lovgivningen ét sted kan skabe problemer andre steder i behandlingssektoren. Derudover går arbejdspladsen også glip af den kreativitet og de faglige drøftelser, som foregår i fællesskabet.