Emil_bredformat
Emil Kjeldmark Lemvig havde håbet, at Folketingets partier ville blive enige om, at de ansatte i psykiatrien kunne beskytte sig bag et tjenestenummer ved journalføring. Foto: Privat

Ansatte i psykiatrien bliver ikke navnebeskyttet: 'Jeg er dybt skuffet'

19. jan 2021, 12:28
Folketingets partier kan ikke blive enige om, hvordan man beskytter de ansatte i psykiatrien og samtidig bevarer patienternes retssikkerhed. Emil Kjeldmark Lemvig, der er ansat i psykiatrien, mener ikke, at rød blok har intentioner om at beskytte medarbejderne.

Det bliver ikke i denne omgang, at de ansatte i psykiatrien kan beskytte sig bag et tjenestenummer, når de skal journalføre. 

LÆS OGSÅ: Emil fik trusler af patient i psykiatrien: Giv os nu navnebeskyttelse

Tirsdag skulle partierne i Folketinget have stemt om netop det, men på grund af risiko for coronasmitte er afstemningen udsat til efter uge syv. Det står dog allerede klart efter en forespørgselsdebat fredag i sidste uge, at der ikke er flertal for forslaget.

En af dem, der er rigtig ærgerlig over det, er Emil Kjeldmark Lemvig. Han er uddannet ergoterapeut og ansat som kontaktperson på Psykiatrisk Center Sct. Hans, der er en del af Psykiatrien i Region Hovedstaden. Han har længe kæmpet for, at patienter ikke skal kunne finde hans fulde navn i journalerne. Læs her, hvorfor Emil Kjeldmark Lemvigs kæmper den kamp.

Hvis ledelsen eksempelvis beslutter, at vi skal journalføre med initialer, så er vi ret nemme at identificere alligevel. I dag er det for eksempel muligt, at man kun benytter sit fornavn på de navneskiltene, vi bærer. Men jeg kender ingen ledelse, der har godkendt det
Emil Kjeldmark Lemvig, kontaktperson på Psykiatrisk Center Sct. Hans

- Det blev, som jeg havde frygtet. Rød blok bakker hinanden op og vil blot afvente den nye journalbekendtgørelse. Jeg er i bund og grund dybt skuffet over, at de ikke har reelle intentioner om at ville beskytte os medarbejdere.

Den nye journalbekendtgørelse, som Emil Kjeldmark Lemvig henviser til, træder i kraft den 1. juli 2021. Heri er der lagt op til, at medarbejderne i psykiatrien har mulighed for at kunne identificere sig på andre måder end ved navn i journalføringen.

- Det er ikke godt nok, for der lægges op til, at det er ledelsen, der kan beslutte, hvordan det skal gøres, og om det skal gøres. Hvis ledelsen eksempelvis beslutter, at vi skal journalføre med initialer, så er vi ret nemme at identificere alligevel. I dag er det for eksempel muligt, at man kun benytter sit fornavn på de navneskiltene, vi bærer. Men jeg kender ingen ledelse, der har godkendt det.

Det skal være undtagelsen ikke reglen

Trine Torp, der er psykiatriordfører for SF, er gået sammen med Radikale Venstre, Enhedslisten og Socialdemokratiet og er blevet enige om at afvente, hvad der vil ske, når den nye bekendtgørelse træder i kraft. Deres bevæggrunde for ikke at støtte op om, at personalet skal benytte tjenestenummer, bunder i, at det vil gå ud over patienternes retssikkerhed.

-  Den behandling og dokumentation, der er i sundhedsvæsnet, den skal være i en kvalitet, så koder og anonymisering ikke er nødvendig. Den nye bekendtgørelse lægger op til, at der kan være undtagelser, hvor regionen kan vælge ikke at udlevere navnet på medarbejderen, men jeg mener, at det skal være en undtagelse frem for en regel. Det, der bliver skrevet i journaler, er en del af selve behandlingen. Derfor er det nødvendig for patienten at vide, hvem af patientens behandlere, der skriver hvad og på hvilken baggrund.

Jeg vil gerne understrege, at det skal ikke være et vilkår, at medarbejderne risikerer trusler. Den bedste måde at undgå det på, er ved at give borgerne det, de har brug for
Trine Torp,  psykiatriordfører SF 

Desuden mener Trine Torp ikke nødvendigvis, at navnebeskyttelse er det, der skal til for at skabe tryghed for medarbejderne i psykiatrien.

- Jeg vil gerne understrege, at det skal ikke være et vilkår, at medarbejderne risikerer trusler. Den bedste måde at undgå det på, er ved at give borgerne det, de har brug for. Og det er som altid et spørgsmål om ressourcer.

Trine Torp har flere forslag, der blandt andet handler om sengepladser, der er brugerstyret, mere personale i psykiatrien og meningsfulde aktiviteter for de psykiatriske patienter.

- Men det er også et ledelsesansvar at passe på medarbejderen. Det kan være, man skal tale om at ændre på dokumentationspraksis, så patienterne ikke bliver vrede over det, der står, og så de ikke kan læse noget, hvor de ikke kan genkende sig selv. Vi skal finde en måde, hvor vi beskytter medarbejderne og samtidig også patienternes rettigheder, siger hun.

Endte i drab

Det er Liselott Blixt, der er psykiatriordfører for Dansk Folkeparti, der fremsatte forslaget om at udskifte medarbejderens fulde navn med et tjenestenummer, og hun er selvsagt ikke enige i, at det vil tilsidesætte retssikkerheden for patienterne.

- Retssikkerheden har patienterne stadig. De kan stadig klage, de ved stadig, hvem medarbejderen er, de vil stadig kunne have samtaler med medarbejderen, og de vil stadig kende medarbejderens fornavn. Men de har ikke noget at bruge medarbejderens efternavn til. Det skal være sådan, at når medarbejderen har fri, så skal han eller hun ikke bekymre sig om sin og sin families sikkerhed.

Jeg synes, det er forfærdeligt, at vi lever i en tid, hvor vi tydeligt kan se en forråelse af psykiatrien. Vi oplever, at patienter i affekt meget nemt finder oplysninger om medarbejderne og truer dem
Liselott Blixt, psykiatriordfører Dansk Forlkeparti

Hun fortæller, at ved at tildele sundhedspersonale i psykiatrien et tjenestenummer vil ledelsen og myndighederne stadig kunne finde frem til medarbejderen. Det vil blot være patienten, der ikke kan se det i journalen.

- Det er vigtigt, at vi sikrer, at medarbejderne i psykiatrien kan gå trygt på arbejde. Jeg har selv arbejdet i psykiatrien, hvor jeg havde en kollega, der fik besøg af en patient den dag, han blev udskrevet. Det er meget ubehageligt. Jeg har også selv prøvet det som psykiatriordfører. Jeg synes, det er forfærdeligt, at vi lever i en tid, hvor vi tydeligt kan se en forråelse af psykiatrien. Vi oplever, at patienter i affekt meget nemt finder oplysninger om medarbejderne og truer dem. Vi så sidste år, hvordan en læge blev dræbt af en tidligere patient, fordi hun var første navn i journalen.

Liselott Blixt henviser til den 58-årige læge Charlotte Asperud fra Tisvildeleje, der blev dræbt i sit hjem. En tidligere patient er tiltalt for mordet på lægen. Der forventes dom onsdag. 

LÆS OGSÅ: FOA: Medarbejdere i psykiatrien skal navnebeskyttes

- Hvis vi ikke skaber den nødvendige sikkerhed for medarbejderne, risikerer vi, at der er færre og færre, der vil arbejde i psykiatrien.