Victoria's Secrets ejer Leslie Wexner gjorde ikke noget, når der blev klaget over Ed Razek, skriver New York Times. Foto: Mike Segar/Reuters/Ritzau Scanpix (arkiv)

Gigant i skandale: Kvindehad og mobning

4. feb, 13:29
30 tidligere eller nuværende ansatte hos Victoria’s Secret fortæller om mobning, krænkelser og en "kvindehadsk kultur".

Undertøjsfirmaet Victoria's Secret beskyldes for et forældet kvindesyn, men firmaet slipper ikke med det. Nu fortæller amerikanske New York Times om en "kvindehadsk kultur" og "mobning og krænkelser".

LÆS OGSÅ: Fagligt aktiv maler inden OK-forhandlinger: 'Hvis de kommer ud med noget bras, så bliver folk da vrede'

Avisen har ifølge TV2 interviewet flere end 30 tidligere eller nuværende ansatte hos Victoria’s Secret, og de fortæller, at den magtfulde marketingchef Ed Razek gik over grænsen.

Blandt andet forsøgte Ed Razek at kysse modellerne og bad dem om at sidde på sit skød.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her

Han beskyldes også for at røre en model i skridtet, før et Victoria’s Secrets show i 2018, og for at bede om modellernes telefonnumre.

Victoria's Secrets ejer og øverste direktør, Leslie Wexner, beskyldes for ikke at gøre noget ved Ed Razeks handlinger - selvom der blev klaget over Ed Razek.

LÆS OGSÅ: Raser over 3F: ”De er fulde af løgn”

Tværtimod accepterede Leslie Wexner opførslen og afskedigede de besværlige ansatte, skriver New York Times.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Ed Razek Victoria’s Secrets

71-årige Ed Razek afviser beskyldningerne.  Foto: Suzanne Plunkett/Reuters/Ritzau Scanpix (arkiv)

Ekspert: De opdagede det ikke

Ifølge modeekspert Chris Pedersen er historien symptomatisk for undertøjsmærkets problemer.

- Det gik alt for sent op for dem, at verden var ved at forandre sig. Og at ældre hvide mænd som direktører i en undertøjvirksomhed for eksempel ikke passer til verdenen udenfor, siger Chris Pedersen til TV2.

Ifølge tv-stationen vil 82-årige Leslie Wexner ikke kommentere New York Times' artikel, mens Ed Razek i en mail til avisen skriver, at alle beskyldningerne er "kategorisk falske, fordrejede og taget ud af kontekst".

LÆS OGSÅ: Line Baun: ”Jeg er stolt af min alder”