Dansk Metal-formand Claus Jensen er generelt imod at give ikke-forsikrede hurtig ret til dagpenge. Foto: Mads Claus Rasmussen / Scanpix

Ny aftale giver ansatte uden a-kasse ret til dagpenge: 'Ikke en ren badebillet'

2. sep 2020, 08:42
Mandagens aftale om jobdeling giver ikke-forsikrede ansatte adgang til supplerende dagpenge, hvis de bliver sendt hjem af deres arbejdsgiver. Hos HK kalder man tiltaget for en 'krigsomkostning', der hurtigst muligt skal udfases.

Ansatte, der bliver sendt hjem på arbejdsfordeling, har ret til supplerende dagpenge, selvom de ikke tidligere har været medlem af en a-kasse.

Det står klart, efter regeringen og arbejdsmarkedets parter mandag nåede til enighed om en udvidelse af den arbejdsfordelings-ordning, der forhåbentlig skal forhindre massefyringer i kølvandet på lønkompensationens ophør. 

Med den nye aftale får ikke-forsikrede adgang til dagpengesystemet med det samme, hvis de betaler et beløb svarende til tre måneders a-kassekontigent.

For hver måned, den ansatte ønsker at modtage supplerende dagpenge, koster det ligeledes tredobbelt a-kassemedlemskab - i de fleste tilfælde knap 1.500 kroner. 

Netop spørgmålet om ikke-forsikredes ret til dagpenge har sommeren igennem vakt stor debat internt i fagbevægelsen.

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) har tidligere foreslået en amnesti-ordning for ikke-forsikrede, mens toneangivende fagforbund som Dansk Metal og HK har tordnet imod forslaget. 

LÆS OGSÅ: Tordnede mod dagpenge til ikke-forsikrede: Nu accepterer tillidsmanden Bjarne modvilligt ordningen

HK-formand Kim Simonsen kalder da også dagpenge-amnestien for en 'krigsomkostning', der var nødvendig for at få en aftale på plads. 

- Det er en ordning, som jeg på ingen måde er begejstret for, og som meget gerne må være af en særdeles midlertidig karakter. Man skal ikke kunne springe over, hvor gærdet er lavest, eller få særadgang til dagpengesystemet, bare fordi, man ikke har fået meldt sig ind i tide, siger Kim Simonsen. 

Metal-formand: Ikke retfærdigt 

Hos Dansk Metal har a-kasseformand Torben Poulsen tidligere ment, at regeringens økonomiske ekspertgruppe 'pissede fællesskabet ned ad ryggen', da ekspertgruppen tilbage i maj foreslog dagpenge-amnesti til ikke-forsikrede i forbindelse med en udvidelse af arbejdsfordelingsordningen. 

LÆS OGSÅ: I oprør over eksperters dagpengeforslag: 'Pisser fællesskabet ned ad ryggen'

I kølvandet på mandagens aftale lyder der dog noget mere forsonende toner fra Metal-formand Claus Jensen. 

Han peger på, at den udvidede aftale om arbejdsfordeling nu også kommer til at omhandle funktionær-ansatte, der ofte har lange opsigelsesvarsler, og derfor i højere grad end andre faggrupper har sagt nej til a-kassemedlemskabet. 

- Vi har at gøre med en gruppe mennesker, som i mine øjne ikke har haft mulighed for at træffe en oplyst beslutning om, hvorvidt de vil være medlem af en a-kasse eller ej, siger Claus Jensen. 

- Derfor er det heller ikke retfærdigt, hvis vi lavede en ordning, hvor de reelt står uden indtægt, hvis deres arbejdsgiver vælger at sende dem hjem på arbejdsfordeling, tilføjer Metal-formanden. 

Claus Jensen understreger dog i tråd med HK, at ordningen med dagpenge-amnesti for ikke-forsikrede skal være en midlertidig foranstaltning. 

- Generelt mener jeg selvfølgelig, at folk skal stå i a-kasse og støtte op om den solidariske arbejdsløshedsforsikring, som vi har opbygget igennem mange, mange år, siger Claus Jensen. 

- Ikke en ren badebillet

Laust Høgedahl, arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet, peger på, at det trods modstanden fra de store fagforbund ville have været svært at lande en aftale om udvidet arbejdsfordeling uden at åbne for dagpenge til ikke-forsikrede lønmodtagere. 

- Dagpengesystemet er en bærende søjle i det danske system. Alternativet havde været at opfinde en helt ny ydelse til de ikke-forsikrede, som i den grad havde potentialet til at blive noget værre rod, siger Laust Høgedahl. 

- Nu har man landet en aftale, hvor fagbevægelsen til en vis grad kan gå ud med oprejst pande og sige, at de har udvist samfundssind ved at lande en aftale, selvom det ikke er alle elementer, der er groet i deres baghave, tilføjer forskeren. 

LÆS OGSÅ: Fagforbund i oprør over kontroversielt dagpengeforslag: 'Har ikke medlidenhed med dem'

Laust Høgedahl mener også, at det tre-dobbelte a-kassekontigent, som ikke-forsikrede skal betale for at få adgang til supplerende dagpenge, sender 'et vigtigt signal'. 

- Det er med til at fortælle fagbevægelsens medlemmer, at det ikke er en ren badebillet, man stanger ud her. Der skal betales ved kasse et, og det hjælper nok også på forargelsen over at se kolleger få hurtig adgang til en forsikringsordning, som mange jo har betalt til i årevis uden at gøre brug af, siger Laust Høgedahl. 

- Der er også et socialt og økonomisk element, som skal tænkes ind. Ved at lave den her aftale, har man nok skåret et par meter af køen ved jobcentret, og sparet både virksomheder og ansatte for en del fyresedler. I det lys kan man noget bedre forsvare at bryde med principperne, og åbne en kattelem til dagpengesystemet, tilføjer forskeren.

Fakta: Ny aftale for arbejdsdeling skal afværge fyringer

På grund af den ekstraordinære situation med covid-19 blev der natten til mandag indgået en trepartsaftale om en ny midlertidig ordning, der giver ansatte på virksomheder mulighed for jobdeling.

Det skal være med til at afværge fyringer.

Hovedelementer fra den nye ordning, der skal gøre det muligt at fordele arbejdet ud på flere hænder:

Den skal sættes i værk så hurtigt som muligt og løber frem til 31. december 2020.

Etablerede arbejdsfordelinger har mulighed for at fortsætte fire måneder ind i det nye år.

Den normale højeste dagpengesats forhøjes med 20 procent til cirka 143,50 kroner i timen for personer i ordningen. Det svarer til 23.000 kroner for en fuldtidsledig.

Arbejdsgiveren skal betale et bidrag per medarbejder i ordningen. Bidraget svarer til beløbet for tre godtgørelsesdage (G-dage) om måneden. Hvis en arbejdsgiver ikke anvender arbejdsfordeling i en hel måned, bliver bidraget reduceret forholdsmæssigt.

Ordningen fungerer ved, at arbejdsgiveren udbetaler G-dage til medarbejderen, som for de pågældende dage ikke skal have dagpenge.

Forskellen mellem satserne for G-dage og dagpenge dækkes af staten.

Personer, der er omfattet af ordningen, vil ikke tære på deres brug af retten til dagpenge. Dagpengeforbruget er ifølge aftalen midlertidigt suspenderet.

Ikke-forsikrede personer kan få adgang til supplerende dagpenge under ordningen, som giver mulighed for at melde sig ind i en a-kasse og indbetale tre måneders medlemskab for hver måned, der ønskes ret til supplerende dagpenge.

Efter udløbet af ordningen vil lønmodtageren ikke være dagpengeberettiget.

De nuværende faste skabeloner erstattes af krav om, at tid med ledighed under arbejdsfordeling skal udgøre mindst 20 procent og maksimalt 50 procent i gennemsnit målt over fire uger i forhold til den aftale arbejdstid.

Ordningen vil gælde alle medarbejdere på hele det private arbejdsmarked.

I begyndelsen af november mødes aftaleparterne for at følge op på ordningen og drøfte en eventuel forlængelse.

Kilde: Beskæftigelsesministeriet og Ritzau.