Ansatte aner ikke, hvornår de må ytre sig

22. mar 2011
Både fyringer og bankkrak kan undgåes, hvis fagpersoner tager bladet fra munden og begynder at fortælle om problemer, men kun 14 procent kender reglerne.

Roskilde Banks krak kunne være undgået og Peter Brixtoftes dødedans med Farum var kommet i offentlighedens lys langt tidligere, hvis ansatte turde fortælle om svigt på deres arbejdsplads. Men det gør de ikke.

Faktisk er der kun 14 procent lønmodtagere, der ved, hvad de må sige på jobbet. Det viser en undersøgelse fra FTF. Sammenlignet med en tilsvarende undersøgelse fra 2006, er kendskabet til reglerne i dag blevet værre.

Ved du, hvad du må sige?

Kilde: FTF

"Der er kommet en større nervøsitet hos ansatte, der frygter at blive fyret. Vi havde været mange bekymringer mindre, hvis for eksempel ansatte i den finansielle sektor havde ytret sig om noget af det, der foregik i bankerne. Og det samme om den ydelse, borgere får i den offentlige sektor," siger formand i FTF, Bente Sorgenfrey.

Nervøsiteten går ud over borgerne i Danmark. For når man ikke ytrer sig, så vil problemer eller besparelser på blandt andet skoler, sygehuse og kommuner aldrig se dagens lys, mener Bente Sorgenfrey, der er bekymret.

Angsten for arbejdsløshed spiller en stor rolle, mener kommunikationsekspert, Lotte Hansen.

"Ansatte pålægger sig selv en sikkerhedsmargin af frygt for at blive fyret. Så siger man endnu mindre," siger Lotte Hansen.

Hun uddyber, at det beror på en misforstået frygt for arbejdsgiverne.

"Det er et demokratisk problem, at ansatte ikke ved, hvad de må sige. Så kan man kun gisne om, hvad der ikke bliver sagt," siger Lotte Hansen.

Skadeligt for Danmark

Forskningschef og ekspert i ytringsfrihed ved Danmarks Journalisthøjskole, Oluf Høst, mener det er skadeligt for Velfærdsdanmark, at ingen kender til og bruger ytringsfriheden længere.

"Det er et problem. I praksis er der stor tilbageholdenhed af frygt for at blive fyret. Grundlæggende handler det om at ændre kulturen, så det bliver acceptabelt at ytre sig," siger Oluf Høst

Hvis ikke, har det konsekvenser. Dem ser man allerede nu.

"Vi får en fattig offentlig debat, fordi faglige organisationer, ledere og politikere holder sig tilbage. Dem, der har forstand på tingene, siger ikke noget. Det skader også borgerne, fordi der ikke bliver debat om de ydelser, der ikke er gode nok," siger Oluf Høst.

Ledere skal blive mere åbne

Men også embedsmænd og ledere har et ansvar. Og de skal blive formå at skabe en bedre ledelsesstruktur, mener Djøf.

"Det er bekymrende, at mange ikke bruger ytringsfriheden. Der er ikke behov for nye regler, men der er et behov for en appel til ledere og mellemledere. De skal have det med i deres ledelsesidealer, så der fremadrettet bliver en åben kultur," siger Per Hansen, der er formand for Offentlige chefer.