Anne Lorentzen gik på pension for fire år siden og er fysisk og mentalt stærkere i dag, end hun var, da hun gik på arbejde. Foto: Privatfoto.

Anne er pensionist på femte år: 'Døden er den eneste bagside'

9. sep 2020, 06:30
68-årige Anne Lorentzen har flere muskler og mere mentalt overskud nu, end hun nogensinde havde i sit arbejdsliv. For fire år siden blev hun pensioneret, og på gode dage har hun det, som om hun kan gå på vandet.

Det gik ikke helt efter planen, da Anne Lorentzen fik af vide, at hun blev sparet væk.

I 2016 job mistede hun sit forskerjob på Syddansk Universitet i en nedskæringsrunde. 

- Men da det først var sket, gik det egentlig meget godt, siger hun.

Hun blev ikke ked af det, da hun fik beskeden, men i de følgende måneder havde hun 'en orienteringskrise'.

- Jeg og en kollega begyndte at søge fonde for at få finansieret noget forskningsarbejde, men det var sværere, end vi troede at få penge, så efter halvandet års tid stoppede jeg med at søge, siger hun. 

Det er efterhånden fire år siden, at Anne Lorentzen trak nitten i job-tombolaen, og livets tilfældigheder satte et endegyldigt punktum for hendes karriere og arbejdsliv. 

Det tog hende noget tid, men efterhånden lykkedes det hende at ændre sit syn på sig selv og sin nye tilværelse som seniorborger.

LÆS OGSÅ: Sygefravær for ældre med hårdt arbejde stikker af: 'Det er jo ikke fordi, de er mere forkølede'

- Gennem årtier er du blevet hjernevasket til at tro, at det kun er arbejdet, der giver mening i livet. Den er svær at komme ud af, så det blev noget af et arbejde for mig at lære at sige, at det her med at dyrke alt det andet i livet, det er dybt meningsfuldt, siger hun. 

I dag ser hun sit tidligere liv som arbejdende karrierekvinde i et andet og måske lidt klarere lys, og derfra hvor hun står, ser det ikke længere særligt attraktivt ud.

- Når du arbejder, kan du ikke gå sent i seng eller drikke dig en kæp i øret, fordi du ved, du skal op næste dag og præstere. Sådan tænker mine tidligere kolleger stadig. Det er arbejdet, der styrer deres liv, men det tænker man ikke over, mens man er i det, fordi det er det, der er ens verden, siger hun.

Mere tilfreds end nogensinde

Anne Lorentzen er 68 år gammel, og hun har nærmest aldrig været mere tilfreds med livet.

Hun bor i Dragør tæt på København sammen med sin mand, og hun har stadig travlt. Men ikke med at gå fra møde til møde dagen lang, søge forskningsmidler eller undgå myldretrafikken til og fra arbejde.

Hun har travlt med alt muligt andet end at arbejde.

To-tre gange om ugen løber Anne Lorentzen en tur på mellem 8 og 10 kilometer. Tre gange om ugen styrketræner hun og ror kajak, hun går til kunstudstillinger, hører koncerter i Operaen og i Radiohusets Koncertsal, spiser frokost og middag sammen med sine venner og børn, henter sine børnebørn en gang om ugen, går til croquis-tegnekursus på Glyptoteket, lærer at spille klassisk guitar og synger i kor.

- Børnebørnene kan godt lide at være her. De var her hver dag i fem uger under corona-nedlukningen, fordi deres forældre ellers ikke kunne få det til at hænge sammen, siger hun.

Jeg er blevet stærkere og kommet i bedre form, og jeg er ikke så slidt, som da jeg arbejdede, hvor man skulle bruge hovedet koncentreret otte timer om dagen, og der ofte var problemer med alt muligt
Anne Lorentzen, pensionist

Når Anne Lorentzen beskriver sit liv, er det som snydt ud af en reklame fra et pensionsselskab.

Faktisk lyder det så skæppeskønt, at man som en fortravlet, 42-årig børnefamilieforælder har svært ved ikke at mærke den der snert af misundelse, når man taler med hende.

Kører på skinner

Anne Lorentzen er ganske bevidst om, at hendes seniorliv kører på skinner.

- Jeg synes, det har været en opadgående kurve med livsglæden, efterhånden som jeg har genfundet nye og gamle interesser. Jeg har det bedre nu, end da jeg gik på arbejde. Både mentalt og fysisk, siger hun.

Det skyldes dels den fysiske træning, hun har fået tid til at dyrke, men også at al slitagen, som et langt arbejdsliv uundgåeligt fører med sig, er forsvundet fra hendes liv.

 - Jeg er blevet stærkere og kommet i bedre form, og jeg er ikke så slidt, som da jeg arbejdede, hvor man skulle bruge hovedet koncentreret otte timer om dagen, og der ofte var problemer med alt muligt, siger hun.

Den nyfundne energi bruger Anne Lorentzen på at fordybe sig i sine venskaber og familierelationer.

Passer i statistikken

Kigger man strengt statistisk på Anne Lorentzens liv, er det dog hverken mere eller mindre fantastisk end de fleste andres på hendes alder.

Ifølge en ny rapport, som er udarbejdet af VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, og som A4 Arbejdsliv beskrev tidligere på ugen, har langt de fleste yngre pensionister i Danmark et godt liv. 

I spørgeskemaundersøgelsen, som rapporten tager udgangspunkt i, og som er gennemført blandt et repræsentativt udsnit af ældre, svarer stort set alle - knap 94 procent - at de har en god livskvalitet.

Jeg ved godt, jeg er pisse hamrende priviligeret. Også når jeg ser på de fremtidige generationer, som skal arbejde, til de er 74 år. Det ville jeg ikke have brudt mig om. Hvis jeg skulle have siddet i mit job ti år mere, ville det være gået seriøst udover mit helbred
Anne Lorentzen, pensionist

Den beskrivelse passer meget godt til Anne Lorentzens liv, og hun er ganske bevidst om, at hun ikke hører til den minoritet af landets pensionister, som ifølge VIVE-undersøgelsen ikke scorer højt på livsglæden.

- Jeg ved godt, jeg er pisse hamrende priviligeret. Også når jeg ser på de fremtidige generationer, som skal arbejde, til de er 74 år. Det ville jeg ikke have brudt mig om. Hvis jeg skulle have siddet i mit job ti år mere, ville det være gået seriøst udover mit helbred, siger hun.

Kan gå på vandet

Hun er også bevidst om, at man både skal have et godt helbred og en god økonomi for at have det så godt, som hun har det.

- Og det kan man ikke altid selv styre, siger hun.

Det er kun, når Anne Lorentzen er syg, at hun føler sig gammel. Eller måske mere som sin biologiske alder.  

På gode dage har hun det, som om hun kan gå på vandet.

Hvad er det værste ved at være pensionist?

- Der er sgu ikke noget. Hvad skulle det lige være?, spørger hun og tænker sig lidt om.

- Det værste er, at døden rykker tættere på. Jeg kender jo godt gennemsnitsalderen for en dansk kvinde, og jo ældre man bliver, jo tætttere rykker den på. Døden er den eneste bagside, siger hun.