Anna: Har du prøvet at stå foran en klasse?

13. jun 2010
Sent lørdag aften blev KL og regeringen og regeringen enige om budgettet.. Men hvad med dem det hele drejer sig om? Følg sidste del af Avisen.dks serie om de kommunalt ansatte her livet som lærer.

07:56

”Det er vigtigt, at du har prøvet at stå foran en klasse, hvis du skal skrive om folkeskolen.”

Ordene kommer fra Anna Walus, der er lærer på Skødstrup skole i Århus Kommune. Hun skulle have haft 7.b til dansk i to timer fra morgenstunden. Men som det ser ud nu, må Avisen.dk’s udsendte selv prøve kræfter med løverne om fire minutter.

”Det er irriterende, at folk som ikke ved, hvad det vil sige at undervise, skriver det ene og det andet,” siger hun.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her

Anna viser vej til klassen, som lige er blevet konfirmeret.

"Jeg henter dig her om halvanden time,” siger hun og løfter øjenbrynene.

Der er ingen klokke på skolen, så det er bare med at gå i gang, når den store viser står på 12.

08:08

”Må vi ikke godt gå ned og købe kage? Jeg har glemt det til i dag,” siger Thomas, og er allerede halvvejs ude af døren med en kammerat.

De peger op på tavlen, hvor der i hjørnet står, at Marianne og Thomas skal have kage med i dag. Kun Thomas får lov til at gå ned og købe kage, men han hiver alligevel kammeraten med og lukker døren, mens de griner.

”KUN THOMAS SAGDE JEG”

Kammeraten trisser tilbage i klassen, og Thomas forsvinder.Halvdelen af klassen arbejder med komma og sætningsanalyse. De andre skriver på bordet, slår sidemanden i hovedet eller stirrer tomt ud i luften. Lige indtil de får opmærksomhed. Forskellen i indsats og evner er bemærkelsesværdig.

Thomas kommer tilbage uden kage - han havde glemt penge.

08:58

Fire drenge kommer tilbage otte minutter for sent fra en fem minutters pause.

Fortsættes - læs næste side >>

Lærer Anna Walus

Anna Walus er 41 år. Hun har været lærer i ti år, og underviser i matematik, natur og fysik, historie og håndarbejde.

 

- Hvad irriterer dig ved at være lærer?

Jeg skal udfylde over 150 elevplaner, og hver enkelt tager knap 20 minutter. Men det har jeg slet ikke tid til, og så må jeg copy-paste de fleste. Selv i håndarbejde skal jeg skrive, at et barn for eksempel skal øve sig i at tråde en nål. Det er jo helt godnat.

 

- Hvad tænker du om forhandlingerne?

Jeg er målløs over, at man gerne vil have verdens bedste folkeskole, og samtidig vil skære ned på dem, som skal udføre arbejdet. Det vil klart gå ud over de svageste børn.