Anmeldelse: Bred humor på tynd is

16. aug 2008
I Blå mænd forsøger Mick Øgendahl og et sæt stjerneskuepsillere at sætte stand upgenrens kvikke timing og pointekomik på filmform.

Kørelæreren har fundet en løsning, hvor eleven betaler i naturalier. »Dyt og båt,« kalder han den. Sådan lyder en datofrisk joke fra den biografaktuelle 'Blå mænd'.

Med andre ord agter de to herrer bag den bredt markedsførte komedie, standup-komiker Mick Øgendahl og debuterende instuktør Rasmus Heide, at indhente masser af billige grin med hurtig »dyt og båt«-humor. Hvilket som sådan er en kærkommen idé i et Film-Danmark, hvor publikum i årevis er blevet holdt hen med tudekiks frem for kluklatter.

Fløde-faktor

Problemet er bare, at en god spillefilm kræver en god historie med gode karakterer og et godt plot. Sådan en film er 'Blå mænd' ikke, selvom de fleste nok kan finde noget at le af i kæderækken af passionerede platheder.

Fortællingen om den arrogante IT-sælger (Thure Lindhardt), der efter en spiritus-dom kommer i samfundstjeneste på en genbrugs-station, har tilsyneladende kun ét klart budskab på sinde: At selv den mest kyniske karriere-yuppie kan lære livets sande værdier, hvis blot han kommer en smuttur ned til Manden På Gulvet. Har man hørt den før? Naaj, slet ikke …

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her

Jokes på roulator

Mick Øgendahl spiller den dovendumme skralde-staturet Dion, hvor han trækker på den bizarre mimik og de benhårde jokes, der også er hans særkende på stand up-scenen.

Det trækker i lattermusklen, når han taler om, at koreanere har så smalle øjne, at de ikke kan se til siden, eller når han roder sig ud i alternative forklaringer på fænomenet 'lyn'.

Men det er ganske enkelt for plat og åndsforladt, når han får fingrene klistret ind i et godt brugt pornoblad.

Det er dog lykkedes platmagerne at trække stærke navne til lærredet. Mia Lyhne og Martin Brygmann (kørelæreren) får desværre ikke lov at folde sig ud. Thure Lindhardt og Troels Lyby er ikke specielt sjove, men især Sidse Babett Knudsen er underholdende som den lesbiske dagdrømmer Lotte, der gerne giver kollegaen Dion en hård flad.

Grinebid

Stribevis af klassiske klaske-lussinger er af uransagelige årsager altid sjove (på film). Også reglen om, at man må give sin sidemand en lammer, når man ser en Volkswagen, har kultpotentiale.

Men trods den folkelige appeal er det store problem for 'Blå mænd', at stand-up-humoren alt for hurtigt skubber historien om karrierekometens sociale deroute ud på et sidespor, hvor en påklistret kærlighedshistorie forsøger at redde stumperne.

'Blå mænd' er sjov på overfladen, men tom indeni. Jeg håber, at man i en eventuel 'Blå mænd II' satser på mere grin med bid.

faktaboks

'Blå mænd', Instr. Rasmus Heide