Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Anklager mod plejehjem: Fandt pårørende i afføring og urin

1. jul, 18:54
Flere pårørende står nu frem med foruroligende beretninger fra endnu et plejehjem i Aarhus Kommune, der i forvejen er svært belastet af alvorlige anklager om omsorgssvigt.

Jan Kjær Jensen og Bente Stenstrup måtte begge tage afsked til deres fædre på Demenscentrum Aarhus' Afdeling 4 i år.

I begge tilfælde skete det efter flere års kamp med personale, ledelse og politikere, som de pårørende ikke mener har taget henvendelserne vedrørende mistanke om massiv omsorgssvigt på plejehjemmet alvorligt.

- Det blev en lang kamp om værdighed og ordentlig omsorg for min far. Han fik ikke nok at spise og drikke. Han tabte sig, og vi måtte ofte se, hvordan han havde store sår, kradsmærker og blå mærker, som personalet ikke kunne forklare, siger Bente Stenstrup til TV2 ØSTJYLLAND.

LÆS OGSÅ: Min far var 34 år i lufthavnen: Nu er hans arbejdsliv forbi

Hun mistede sin far den 3. januar efter to og et halvt års ophold på Demenscentrum Aarhus og bakkes op af en anden pårørende, Jan Kjær Jensen, der mistede sin far den 3. april efter tre og et halvt år på stedet.

- Det har haft store konsekvenser for min far at bo der. Der var ikke ordentlig opmærksomhed på ernæring og medicin, og når vi råbte op om forholdene skete der ikke noget alligevel, siger han til TV2 ØSTJYLLAND.

Brænde på bålet
Benste Stenstrup og Jan Kjær Jensens kritik kommer dagen efter, der faldt kendelse i Kongsgården-sagen. Vestre Landsret afgjorde, at offentligheden ikke kunne få de skjulte optagelser fra TV2's dokumentar fra plejehjemmet Kongsgården at se.

Sagen begyndte, da pårørende i efteråret 2019 bad TV2 om at sætte kjulte kameraer op i en ældre beboers lejlighed.

I foråret stod flere pårørende frem med kritik af plejehjemmet, og siden sagen begyndte, har en række medarbejdere været til tjenstlige samtaler, ligesom forstanderen er blevet fjernet og en forvaltnignschef har måttet rykke ind bag plejehjemmets mure.

Jan Kjær Jensen har selv oplevet, hvor frustrerende en kamp det kan være, at få bekymringer på vegne af sin demensramte far hørt. Derfor forstår han godt, hvorfor de pårørende på Kongsgården endte med at ty til den slags midler.

- Det er ærgerligt og sørgeligt, at man er nødt til at ty til skjulte optagelser, hvis man gerne vil høres og tages alvorligt. Men det er åbenbart det, der skal til. Min far var på en specialenhed for demente, og alligevel oplever vi så alvorlige fejl og mangler. Jeg forstår det simpelthen ikke, siger han.

Pårørende har følt sig overhørt i flere år
I flere år har pårørende til demensramte borgere på centret forsøgt at råbe stedet op med deres bekymringer.

- Det var et mareridt fra starten. Vi har jo også et liv ved siden af, men vi følte, at vi var nødt til at være der hele tiden. Vi turde simpelthen ikke blive væk, siger Bente Stenstrup og fortsætter:

- Når vi var der, handlede det desværre ikke om at holde ham i hånden, ae hans kind eller den slags. Det handlede i stedet om at sørge for, at han fik nok mad og væske til at kunne klare sig, og at han fik ordnet basale ting som hygiejne, ernæring og lægebesøg, siger Bente Stenstrup.

I starten forsøgte de at henvende sig til personalet. Her blev der lovet forbedringer, men ifølge de pårørende blev der ikke taget handling på baggrund af bekymringerne.

Samme scenarie udspillede sig ifølge dem, da man henvendte sig til først ledelse og chefer og senere borgmester i Aarhus Kommune, Jacob Bundsgaard (S), og sundhedsminister Magnus Heunicke (S).

Rapport konkluderer 'større problemer'
I stedet valgte man til sidst at kontakte Ældrerådet, der involverede Styrelsen for Patientsikkerhed i sagen via en bekymirngshenvendelse relateret til beboernes mulighed for at leve et værdigt liv, og at plejeenheden ikke understøttede borgernes trivsel og relationer, samt at de fysiske rammer var beskrevet som beskidte og ildelugtende.

De pårørende fortalte blandt andet: 'Et besøg på Demencentrum er ofte forbundet med at finde den syge nusset og beskidt i tøjet, ubarberet, gennemvædet af urin eller fækalier i en stue, der trænger til at blive gjort rent'.

- Der tænkte jeg, at nu kommer der endelig nogen med de rette beføjelser, der kan dokuemterer og undersøge de forhold, som vi i flere år har råbt op om, siger Bente Stenstrup.

Styrelsen for Patientsikkerhed besøgte Demenscentrum Aarhus' Afdeling 4 i januar, hvor den overordnede konklusion lød, at der var 'større problemer af betydning for den fornødne kvalitet'.

Centret blev i den forbindelse mødt af et krav om at rette op på en lang række kritikpunkter. Blandt andet 'manglefuld dokumentation og utilstrækkelig opfølgning, der kan resultere i forringet helbred hos borgerne'. Derudover var der blandt andet problemer med 'adfærden og tonen i omgangen med de ældre'.

Rådmand mener ikke, at der er et generelt problem
Ifølge Aarhus Kommune er der siden kommet styr på stedet og de beskrevne forhold.

Der er blandt andet blevet arbejdet med et kulturspor og de demensfaglige indsatser, ligesom der er opnormeret i aftenvagten og rengøringen.

Rådmand for Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune har i et skriftligt svar oplyst TV2 ØSTJYLLAND om, at 9 ud af 10 af kommunens plejehjemsbeboere er tilfredse, og at der derfor ikke er et generelt problem med byens ældrepleje.

'Tværtimod. Der er nogle udfordringer nogle få steder, og der er vi i fuld gang med at rette op på forholdene. Det gælder også på Demenscentrum, hvor vi har lyttet til pårørende og reagerer på tilsyn', skriver hun.

Aarhus Kommune vil nu indføre en central klage- og ombudsmandsfunktion, så borgerne ikke føler, at de går forgæves med deres klager.

I det skriftlige svar til TV2 ØSTJYLLAND skriver Jette Skive, at borgerne skal have 'et sted at gå hen, hvis de oplever ikke at blive hørt, eller de oplever, at der ikke rettes op på fejl og dårlig kommunikation'.

Har mistet tilliden
De pårørende køber dog ikke lovninger om forbedringer fra kommunens side, som de for længst har mistet tilliden til, når det kommer til plejen og omsorgen af de ældre.

- Hvad kan jeg bruge det til, at der også findes gode plejehjem i kommunen? Ét tilfælde af misrøgt og omsorgssvigt er ét for meget. De siger en masse ord, men det bliver ikke til handling. Hvor mange vil de have på samvittigheden, før de gør noget, spørger Bente Stenstrup.

Jan Kjær Jensens egen far døde ligesom Bente Stenstrups tidligere på året, men han håber, at der fremadrettet kommer styr på den mangelfulde pleje, som han mener at have oplevet sin far være udsat for.

- Jeg håber, at de syge og ældre får den pleje og omsorg, som de har fortjent. Hvis vi når til et punkt, hvor man som pårørende ikke skal forlade stedet grædende og med dårlig samvittighed, så er vi nået langt, siger han.