Angelina: Tvillingerne viser deres personlighed

11. nov 2008
De er kun fire måneder gamle, men allerede fuld af personlighed, siger Angelina Jolie om tvillingerne Knox og Vivienne.

"De er fantastiske. De er stadigvæk så små, men de har deres egen personlighed," siger den stolte mor ifølge people.com.

Tvillingerne er fulde af smil, afslører filmstjernen videre.

"De er på det stadie, hvor deres personlighed virkelig begynder at skinne igennem," siger hun.

Angelina Jolie kom ind på sit og gemalen Brad Pitts seneste afkom ved premieren på DVD-versionen af Kung Fu Panda og den medfølgende nye film Secrets of the Furious Five i Hollywood i går.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her

Jolie har til stor glæde for Jolie-Pitt-husholdningen lagt stemme til tegnefilmen.

"Jeg synes, at det er en rigtig god film, og den har bragt en masse glæde til en masse børn - bestemt også mine egne," siger hun.

Knox og Vivienne kom til verden i Frankrig den 12 juli.

-Newspaq

faktaboks