Anders Lund Madsen i ægteskabelige problemer

10. okt 2008
Anders Lund Madsen og konen Helle gennemlever i øjeblikket en ægteskabelig krise. Helle er derfor flyttet midlertidigt i egen lejlighed.

 

Madsen, der for tiden nyder stor succes med radioprogrammet 'De Sorte Spejdere' sammen med Anders Breinholdt på P3, har ikke ligeså stor succes på hjemmefronten, hvor ægteskabet knirker.

Derfor er konen Helle flyttet fra parrets fælles hjem i Brumleby på Østerbro til en nærliggende lejlighed, hvor hun på skift har parrets tre børn boende.

Anders Lund Madsens manager Marie Skjerning understreger imidlertid, at der ikke er tale om et endeligt brud mellem de to.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her

"Helle og Anders har fået hver sin adresse netop i et forsøg på at vende det hele på hovedet og se deres forhold på en anden måde. De har haft behov for en forandring, og det er den, de nu prøver at finde en vej ud af," forklarer Skjerning til Ekstra Bladet.

Radioværten og konen kunne for fem år siden fejre kobberbryllup.

/Newspaq/

faktaboks