Udsalg_Elgiganten_Henning_Bagger_RS
Selv om butikkerne har været lukket i en lang periode, er vi ikke holdt op med at købe ind. En stor del af vores indkøb sker nu online (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger Ritzau/Scanpix

Analyse: Vores forbrug og hjælpepakker har båret os godt gennem et år med corona

21. mar 2021, 08:00
Danmark har klaret sig godt gennem krisen det seneste år sammenlignet med andre lande, lyder det i en ny analyse.

Det kunne have været meget værre.

Denne lidt underspillede vurdering om dansk økonomis turbulente år under corona dækker over en udfordring, som ikke er set lige siden finanskrisen i 2008 og 2009. Men hvor den valgte løsning dengang var at spare, har en mere klassisk ekspansiv finanspolitik i den grad holdt hånden under den dansk økonomi i 2020.

Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Cheføkonom Erik Bjørsted har analyseret en række nøgleparametre for vores økonomi. Konklusionen er klar: Danmark har klaret sig godt gennem krisen det seneste år sammenlignet med andre lande:

DU KAN LÆSE HELE ANALYSEN HER

- Overordnet set har denne krise ramt skævt. Service- og turistbranchen har fået en stor nedgang, og der er mistet mange ufaglærte job. Men på andre parametre er det svært at se, at der overhovedet har været eller er en krise, siger Erik Bjørsted.

LÆS OGSÅ: Nu falder Nationalbankens dom over dansk økonomi

Ser man fx på det private forbrug er servicebranchen (cafeer, restaturationer, forlystelser mv.) hårdt medtaget. Men vi blev ikke så nervøse, at vi helt holdt op med at bruge penge. Vi flyttede i høj grad købsadfærden til onlinehandel, hvor det er corona sikkert.

Om figuren: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af OECD, data sæsonkorrigeret.

På boligmarkedet er priserne steget med cirka 10 procent det seneste år. Et klart tegn på, at mange danskere handler ubekymret og ikke synes bange for en længere nedtur eller en periode med ledighed og usikkerhed om egen indkomst.

Overordnet set har denne krise ramt skævt. Service- og turistbranchen har fået en stor nedgang, og der er mistet mange ufaglærte job. Men på andre parametre er det svært at se, at der overhovedet har været eller er en krise.
Erik Bjørsted, cheføkonom i AE

- Det er et andet tegn på, at coronakrisen er anderledes end fx finanskrisen. Dengang var der en overophedning inden for finanssektoren, som bredte sig til byggeriet og industrien. Boligpriserne var voldsomt høje, og boblen brast. Denne krise er forårsaget af selve virus-udbruddet og synes ikke at sætte sig strukturelle spor i økonomien.

Betaler af formuen

Men får vi ikke en ordentlig regning på grund af hjælpepakker, minkavler-kompensation og andre støtteordninger?

- Jo, men Danmark har råd til at betale, fordi vi havde en netto-formue, da krisen uforskyldt ramte os. Inden coronakrisen vurderede Finansministeriet, at nettogælden fra 2019 til 2021 ville blive øget med 0,6 procent af BNP (Bruttonationalproduktet, BNP, er et mål for et lands værditilvækst, dvs. værdien af et lands samlede produktion af varer og tjenester minus værdien af de anvendte råstoffer i et bestemt tidsrum, typisk et år, kilde: Wikipedia)

- I den seneste fremskrivning forventer Finansministeriet en forøgelse af nettogælden på 4,9 procent af BNP. Altså en merstigning i nettogælden på 4,3 procent af BNP sammenlignet med prognosen inden corona, siger Erik Bjørsted, der peger på, at man uden nogen hjælpepakker eller stimuli ville se en stigning i nettogælden fra 2019 til 2021, der ville have været endnu højere.

I AEs analyse sammenlignes Danmark med Sverige, Storbritanien, Euroområdet og USA. Trods en forskellig tilgang til at lukke samfund og bevægelsesfrihed ned, ender Danmark og Sverige samme sted. Begge lande kommer sig økonomisk hurtigt over nedturen fra andet kvartal 2020.

Brexit slår os ikke tilbage

Storbritannien får en ordentlig lussing. Dels har virussen ramt briterne hårdere end de fleste andre lande med deraf omfattende nedlukninger. Dels har Brexit ved årsskiftet heller ikke hjulpet de hårdt ramte briter.

- Det er klart, at det rammer vores eksport til Storbritannien, og vi mister arbejdspladser på den korte bane. Men Brexit i sig selv får ikke vores økonomi i recession (tilbagegang, red.). Jeg tror, konsekvenserne af Brexit økonomisk set bliver værre for briterne end for europæerne, vurderer Erik Bjørsted. 

LÆS OGSÅ: Færre melder sig ledige under denne nedlukning: Vacciner giver virksomheder håb

Danmark og mange andre lande står på randen af et opsving.

USAs præsident Joe Biden har netop skudt en gigantisk stimulus-pakke ud i det amerikanske samfund på svimlende 11.860 milliarder kroner. Det vil ikke kun styrke optimismen i USA, men også andre steder i verden. En ønsket effekt af den store investering er blandt andet, at langtidsledigheden ikke vokser. Og helst begynder at falde.

Både i USA og i Danmark ser Erik Bjørsted den faktor som særlig vigtig. Både for de mennesker, der for længe har gået uden job - men også for den samfundsøkonomiske belastning. Det belaster de offentlige kasser, hvis folk både modtager ydelser og ikke leverer skatteindtægter

- Langtidsledigheden er vokset med over 10.000 personer under krisen, og hvis sundhedskrisen trækker ud, vil endnu flere blive langtidsledige. Langtidsledigheden kan udvikle sig til en alvorlig senfølge af krisen, fordi langtidsledige nemt kan miste tilknytningen til arbejdsmarkedet. Ud over, at vi fortsat skal holde hånden under økonomien, skal vi derfor også have fokus på at hjælpe de langtidsledige tilbage i arbejde, siger AEs cheføkonom.