Personer med korte videregående uddannelser kan få en lønstigning på mellem 40.000 og 60.000 kroner før skat over de første fire år, hvis de tager en efteruddannelse. På billedet ses sosu-assistenter til DM i Skills i Aalborg i 2017. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Analyse: Efteruddannelse kan give dig op til 1.500 kroner mere om måneden

28. aug, 06:00
Der er mærkbare lønforhøjelser at hente for blandt andet pædagoger og sosu-assistenter, der efteruddanner sig, mens universitetsuddannede stort set ikke kan mærke efteruddannelse på pengepungen, viser nyt notat. Men efteruddannelse handler grundlæggende om noget andet end løn, påpeger professor.

Omkring 1.500 kroner om måneden efter skat.

Så meget ekstra kan du regne med at få i lønposen, hvis du tager en efteruddannelse og du i forvejen er uddannet som for eksempel sosu-assistent eller pædagog.

Det viser et nyt notat fra tænketanken DEA, der med afsæt i tidligere undersøgelser fra KORA - Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning - har set nærmere på, hvem det bedst kan betale sig for at efteruddanne sig.

LÆS OGSÅ: Signe brugte seks år på en efteruddannelse: - Det bedste jeg nogensinde har gjort  

Notatet viser, at det bedst kan betale sig at efteruddanne sig, hvis man i forvejen har en erhvervsuddannelse eller en kort eller mellemlang videregående uddannelse.

De grupper oplever en løneffekt på mellem 40.000 og 60.000 kroner før skat over de første fire år efter start, mens der for personer med lange, videregående uddannelser ikke er meget at komme efter rent privatøkonomisk. 

- Vores analyse tyder på, at efteruddannelse bidrager til at gøre faglærte og folk med en kort og mellemlang videregående uddannelse mere produktive og attraktive for arbejdsgiverne, og at de derfor opnår en pæn løneffekt ved at efteruddanne sig, siger Signe Falkencrone, der er økonom hos DEA og hovedforfatter til notatet.

- Det hænger formentlig sammen med, at du har færre år med dig fra en ordinær uddannelse, og at det derfor batter at tage to års ekstra uddannelse, siger hun.  

Omvendt gør en efteruddannelse ikke den store forskel på lønnen for folk med femårige universitetsuddannelser, viser notatet.

- En forklaring kunne være, at dem, der i forvejen har en lang videregående uddannelse, allerede har meget uddannelse, og at marginalafkastet af efteruddannelse derfor er mindre for dem sammenlignet med faglærte. Det handler måske mere om at sende en signalværdi om at dygtiggøre sig og ikke om at få højere løn, siger Signe Falkencrone.

Fakta om undersøgelsen

  • Tænketanken DEA har analyseret, hvordan det påvirker forskellige gruppers lønindkomster at gennemføre en videregående voksen- og efteruddannelse, VVEU - enten som hele akademi-, diplom- eller masteruddannelser eller blot ved at tage et kortere kursusforløb.
  • Analysen baserer sig på data fra Danmarks Statistik og ser på løneffekterne frem til 2018 blandt de næsten 30.000 kursusdeltagere mellem 18 og 70 år, der i 2014 gik i gang med en VVEU-efteruddannelse.
  • Mens efteruddannelser indenfor erhvervsøkonomi, administration og jura giver en løngevinst på knap 80.000 kroner over de første fire år efter uddannelsens start, sikrer efteruddannelser indenfor social og sundhed, samfundsvidenskab og undervisning og læring blot halv så stor løneffekt.

 Kilde: 'Løneffekter af videregående voksen- og efteruddannelse', notat DEA, 2020. 

Alder gør en forskel

Notatet viser også, at alder gør en forskel. Jo yngre deltagerne er ved start på efteruddannelserne, jo større løneffekter opnår de i de fire første år efter start. 

Mens deltagere under 35 år får en løngevinst på knap 2.000 kroner per måned fire år efter start på efteruddannelsen, må deltagere, der er over 35 år, når de starter på efteruddannelsen, nøjes med ekstra 500 kroner per måned i løn.

- Unge har flere år tilbage på arbejdsmarkedet end ældre kolleger, og de har måske en større tendens til at tage en hel efteruddannelse. Det kan også være nogle andre typer af unge end ældre, der deltager i efteruddannelse. De har måske en anden baggrund og vælger nogle andre efteruddannelser, siger Signe Falkencrone.

Og selvom det kan betale sig at gennemføre en flerårig efteruddannelse, gør relativt få det.

Mens deltagere, der færdiggør en hel efteruddannelse, opnår en løneffekt på knap 3.000 kroner om måneden fire år efter start, kan de, der kun tager enkelte efteruddannelseskurser, kun regne med at få knap 1.000 kroner mere i løn.

Alligevel havde blot 15 procent af de personer, der startede på et kursus i 2014, indenfor fem år færdiggjort en hel efteruddannelse indenfor samme fagområde, viser notatet fra DEA.

- Det kunne skyldes, at arbejdsgiverne giver færre muligheder for at tage en hel efteruddannelse, eller at deltagerne har færre ønsker om at tage en hel efteruddannelse, fordi det er meget ressource- og tidskrævende, siger Signe Falkencrone.

49-årige Signe B. Suurballe er en af dem, der tog det lange, seje træk og i 2018 gennemførte en diplomuddannelse med seks halvårlige moduler, og selvom det i perioder trak tænder ud med læsepensummet, er hun ikke et sekund i tvivl om, at det var den rigtige beslutning, hun traf.

- Det er det bedste, jeg nogensinde har gjort. Jeg er blevet en meget bedre pædagog, jeg fik finpudset min evne til at reflektere over mit arbejde, og jeg fik tid til at fordybe mig i ny viden indenfor mit fag, siger hun.

Og det var ikke kun den faglige selvtillid, der blev stivet af, da Signe B. Suurballe modtog sit eksamensbevis fra Københavns Professionshøjskole for to år siden, for pengepungen blev også lidt tungere.

Efter afsluttet uddannelse fik Stine B. Suurballe - med hjælp fra en tillidsrepræsentant fra BUPL - forhandlet sig frem til 40.000 kroner ekstra i løn om året på sin daværende arbejdsplads, og den løn er fulgt med hende i det nye job.

Læs hele interviewet med Stine B. Surballe her.

At de færreste gør som Stine B. Suurballe, ser Thomas Bredgaard, der er professor og arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet, ikke som et problem. Tværtimod.

- Jeg mener, det er en god idé, og at det er positivt og gavnligt, at du ikke partout skal træffe det store valg og binde dig flere år til en efteruddannelse, og at du i stedet går ind og snuser lidt til det, siger han.

Han mener, der er masser af nytteværdi i kortere efteruddannelseskurser.

- Du kan få nogle mere tekniske, redskabsagtige færdigheder ved at gå ind og blive opkvalificeret via enkelte, målrettede kurser, siger han.

På Thomas Bredgaards egen arbejdsplads, hvor han leder en masteruddannelse i offentlig ledelse, oplever han og kollegerne, at efterspørgslen oftest er efter kortere kurser.

- Vi kunne for eksempel udbyde et kursus om corona-ledelse. Altså hvad vi ved om distanceledelse, som er højaktuelt i denne tid. Den slags kurser kan være svære at integrere i lange uddannelser, så for os ville det være super interessant at udbyde den slags kortvarige forløb, siger han.

Tvivlsomt for samfundsøkonomien

Om det i sidste ende kan betale sig rent samfundsøkonomisk at efteruddanne befolkningen, stiller DEA-notatet spørgsmålstegn ved.

Notatet konkluderer, at 'deltagelse i mange tilfælde ikke er samfundsøkonomisk rentabel set med en firårig horisont', fordi omkostningerne til kurser på akademiuddannelser ligger på omkring 30.000 kroner og op mod 90.000 kroner for kurser på masteruddannelser, når man indregner egenbetalingen fra deltagerne selv eller deres arbejdsplads og den offentlige medfinansiering til uddannelsesinstitutionerne. 

Men den betragtning er for enøjet, mener Thomas Bredgaard.

- Det er meget snævert mål alene at kigge på løneffekter, og man skal passe på ikke at stirre sig blind på løneffekten ved efteruddannelse alene. Der er mange andre formål, man skal have for øje, siger han.

Dels bliver man bedre til at løse sine arbejdsopgaver, dels lærer man noget nyt og får nye kompetencer, og dels får man mulighed for at netværke med andre ligesindede, påpeger professoren.

Thomas Bredgaard mener, at selve målet med efteruddannelse grundlæggende er et andet end kroner og øre.

- Formålet med efteruddannelse er ikke højere løn. Hvis man læser de fleste studieordninger, står der ikke i læringsmålene, at man skal have højere løn, men at man skal have nye kompetencer og tilegne sig nye redskaber og anvende dem i egen praksis, siger han. 

- Men man skal passe på med at sige, hvorvidt det er samfundsøkonomisk rentabelt. Sådan en cost benefit-kalkule er farlig, synes jeg, Hvis den endelig skal laves, ville det kræve en bredere definition af, hvad der skal være udbyttet af efteruddannelse, siger han.

At efteruddanne sig handler også om at gøre sig interessant for arbejdsgiverne, lyder budskabet fra professoren.

- At sikre sig bedre kompetencer til at løse sine arbejdsopgaver er i stigende grad nødvendigt for at kunne klare sig på arbejdsmarkedet i dag og handler ikke kun om kroner og øre. Det handler om løbende at opdatere sine kompetencer og viden og dermed gøre sig attraktiv på arbejdsmarkedet, hvor kravene til viden stiger, siger Thomas Bredgaard.