ANALYSE: Den var ikke gået i Jylland, Lene!

30. okt 2010, 08:45
Lene Espersen skulle gennem to hårde timer, før hun var oprigtigt ked af mailgate

Lene Espersen blev grillet i over to timer i Finansudvalget, får en næse og redder sin ministerpost. Er alt så godt igen?

Nej, hun er svækket. Selvom det efterhånden burde være umuligt for Lene Espersen at blive mere svækket, så meget som hun og partiet ligger ned, gav samrådet alligevel lige et nøk til.

Det er alvorligt for en minister at overtræde ministeransvarlighedsloven. Det er sådan set det, ministre bliver fældet på - nu redder Lene Espersen kun livet, fordi Dansk Folkeparti udstyrer hende med en næse i stedet for en fyreseddel.

Størrelsen på næsen formulerer Kristian Thulesen Dahl i løbet af næste uge, så Finansudvalget kan uddele den på deres møde næste torsdag.

Og han er ikke imponeret af udenrigsministeren. Alene de blikke, han sendte Lene Espersen under det to timer lange samråd ... De kunne ikke dræbe - men bedøve kunne de nok.

Hvad er så næste skridt for oppositionen?

Det er i første omgang næsen - og så er Espersen af krogen. Politisk skamskudt, men på helle. Næste skridt er samrådet med statsminister Lars Løkke Rasmussen, som endnu ikke er fastsat.

Det var ham, der som sundhedsminister overbetalte de private hospitaler - en sag, oppositionen endnu ikke har kunnet knække ham på. Men med mailgate er der hvirvlet så meget smuds op, at oppositionen har nyt skyts.

Er det nok?

Til at vælte regeringen lige nu? Nej. Men som et led i den stadige nedslidning af en træt regering er det en drømmesag for oppositionen.

Tilbage til Lene Espersen - hvordan klarede hun egentlig samrådet?

Hun var ikke overbevisende - dertil er sagen alt for dårlig.

Selv i den borgerlige lejr blev der rystet på hovedet over udenrigsministeren, der i starten holdt sig strengt til sit talepapir - for derefter at gå over til ikke at ville svare.

Espersen er kendt som en hård benægter, hvilket blev klart under hendes feriesag. Dengang som nu indrømmer hun først, når der absolut ikke er anden udvej.

Det er der, hun står nu. Det, Lene Espersen sagde i folketingssalen, var simpelthen ikke sandt - men den formulering ville hun ikke tage i sin mund.

I stedet sagde hun igen og igen, at hendes svar ikke var 'præcise' og 'ikke fuldt dækkende'.

Det fik Enhedslistens Per Clausen til at sige, at svarene havde været ganske præcise - de havde bare været forkerte. Og så tog han fat på Lene Espersen på hendes egen hjemmebane - den jyske baggrund, som hun altid lægger til grund for sin stædighed:

"Når man svarer nej til et spørgsmål, hvor svaret er ja, er det ikke upræcist. Det er forkert! Det var ikke gået ovre i Jylland og det ved ministeren også godt."

Det svarede Espersen ikke på. Til gengæld fortsatte hun med de svar, hun gav på alle spørgsmål, uanset, hvordan de var formuleret:

At spørgetimen er et sted, hvor ministrene ikke kender spørgsmålene på forhånd. At hun udtalte sig om et andet ministerområde og endelig sagde hun, at hun ikke mente, at hun havde overtrådt minister-ansvarlighedsloven.

Det fortæller et flertal hende nu, at hun har.

Indrømmede hun slet ikke noget?

Jo. Til sidst, efter to timer, sagde hun, at hun var oprigtigt ked af, at hun havde afgivet 'upæcise' og 'ikke fyldestgørende' svar.

Tyve minutter senere gentog hun, at hun var oprigtigt ked af det og tilføjede:

"Af hele mit hjerte."

Blødgjorde det nogen?

Nej.

 

Hva' er meningen?

Avisen.dk's politiske redaktør, Elisabet Svane, analyserer samrådet i Folketingets Finansudvalg med udenrigsminister Lene Espersen (K).