Amerikanske børser tror ikke på krisepakke

4. okt 2008
De massive aktiefald på de amerikanske børser fortsætter, selvom den storstilede krisepakke i går blev godkendt.



Den seneste uges fald er de største i syv år, og de seneste måneders fald gør det til et af de største på de amerikanske børser nogensinde. Det skriver CNN.

Ifølge analytikere skyldes faldet, at investorerne ikke tror på, at krisepakken på 3800 milliarder kroner vil kunne stille noget op overfor krisen – både i den amerikanske økonomi, og også i verdensøkonomien som sådan.

Aftalen blev i aftes vedtaget af et flertal i Repræsentanternes Hus og senere underskrevet af præsident George Bush.

En række europæiske statsledere arbejder i øjeblikket på at få EU til at gribe ind i finanskrisen med en lignende kriseplan.

/Newspaq/

faktaboks
Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her