En lastvogn og en personbil har torsdag morgen været involveret i en alvorlig ulykke. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Motorvej afspærret efter dramatisk sammenstød

7. maj, 08:09
Nordsjællands Politi har måttet afspærre Isterødvejen i godt to timer.

En lastvogn og en personbil har torsdag morgen været involveret i en alvorlig ulykke på Isterødvejen i Nordsjælland, oplyser politiet.

Motortrafikvejen blev spærret for trafik i begge retninger på grund af oprydningsarbejdet, meddelte Nordsjællands Politi på Twitter klokken 07.45.

Ulykken skete ved Tulstrupvej.

En 43-årig mand i personbilen er med eskorte blevet kørt til behandling på et hospital, oplyser politiet.

Mandens nærmeste familie er blevet underrettet, meddeler politiet på Twitter.

Kort før klokken ti kendes årsagen til personbilens sammenstød med lastvognen ikke, lyder det.

/ritzau/